Faste plejeteams kan skabe mere tryghed hos de ældste borgere. Derfor er faste teams også blandt de initiativer, der med finanslovsaftalen for 2024 skal udbredes til kommunerne. Der er samlet afsat 695 mio. kr. til værdig ældrepleje, heraf 150 mio. kr. i 2024.

Mange kommuner har de sidste to år afprøvet forskellige former for faste teams. Der er afprøvet flere former for organisering, ledelse, styring, kompetenceudvikling, tværfaglige teams, elementer og grader af selvstyring.

Vi kan med rette sige, at vi nu står et sted, hvor man med en vis form for tyngde kan sige noget om hvad der virker – og ikke virker. Når det er sagt, kan man ikke blot overføre disse erfaringer til alle kommuner.

Kommunes størrelse, medarbejder sammensætning, organisering, styrker, udfordringer, kultur og mange andre elementer har betydning for hvilken løsning der vil bringe mest mulig kvalitet med sig.

Hvorfor faste teams?

Ældre og sundhedsområdet oplever mangel på arbejdskraft, trivsel og fastholdelse – udfordringer der potentielt kan gå ud over den faglige og borgeroplevede kvalitet. Det er tid til at gøre noget andet – tænke nye tanker og sidst men ikke mindst inddrage medarbejderne på nye og mere seriøse måder.

Foreløbige erfaringer fra Danmark viser nu, at medarbejdertrivsel, den faglige kvalitet samt borgeroplevede kvalitet potentielt kan stige, hvis man organiserer den hjælp der gives til borgeren i mindre faste teams, der øger medarbejdernes indflydelse på den daglige planlægning. 

Læs mere Læs mindre
Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Start ikke forfra - fortsæt udviklingen

Der findes formentlig ikke den danske kommune, der ikke har arbejdet og udviklet projekte,r der har til hensigt at forbedre kvaliteten indenfor sundheds- og ældreområdet. Nogle ville måske sige at der har været en form for ”projektforstoppelse” og det ene projekt knapt er afsluttet før end et nyt kommer ind.

Det er ikke nødvendigt at opfinde den dybe tallerken eller starte forfra når I skal udvikle og implementere faste teams. Start der hvor I er lige nu, det kan for eksempel være jeres erfaringer med fremskudte rehabiliteringsteams eller arbejdet med jeres organisatoriske tværfaglighed. 

Vi har i mange år hjulpet med etablering af rehabiliterende organisationer, organisering og udvikling af tværfaglige møder samt etableringen af fremskudte rehabiliteringsteams. Her har vi understøttet udviklingen af teamdannelse, det tværfaglige samarbejde, øget fagligheden og styrket en refleksion og læringskultur med afsæt i psykologisk tryghed. Her ligger b.la. stor viden om hvilke greb man kan skrue på i forbindelse med de første to niveauer i udviklingen mod faste teams.

Sådan har vi hjulpet andre kommuner

Vi har hjulpet flere kommuner med at facilitere og understøtte udviklingsarbejdet hen mod fasteteams i hjemmeplejen. Se aktuelle cases her.

Se alle cases på ældreområdet

Vores tilgang og anbefalinger

Som nævnt er der ikke to kommuner der er ens, men vi ser mange af de samme udfordringer og vilkår gå igen i de Kommuner vi har hjulpet. Mange kommuner ønsker det samme – men vejen derhen er forskellig og afhænger af forskellige faktorer.

Vi ser også at mange projekter bliver planlagt efter den traditionelle tilgang. Dvs. at der bruges meget lang tid på at beslutte hvad man ønsker at opnå – og hvordan man konkret vil komme derhen. Men hvis man ønsker nye resultater, er vi også nødt til at planlægge og designe udvikling på nye måder der oprigtigt tager højde for at inddrage dem der ved allermest om de udfordringer der er, samt de løsninger der kan være herpå. 

I de projekter vi har været samarbejdspartner og rådgiver ind i, har vi anvendt FORBEDRINGSMODELLEN. Ikke kun PDSA (som blot er et redskab), men tilrettelagt projektet således at der skabes mulighed for at medarbejderne tager del i projektet og har indflydelse på udviklingen – deltagere der definerer det der sættes i gang og ikke blot bliver inddraget som vi traditionelt gennem tiden har gjort.

Derfor vil vi anbefale følgende 5 skridt når kommuner ønsker at realisere de potentialer der er i de forskellige former for selvstyrende faste teams:

  1. Fastsæt resultat mål og vision for den forestående udvikling
  2. Afdæk hvad problemet er – om der er et problem og hvor stort det er (inddrag her personalet bredt i organisationen)
  3. Præsenter fund fra analysen samt projektets mål for medarbejderne – kan de genkende dem? Og se sig selv ind i målene?
  4. Start med ét team. Planlæg processer med tid til udvikling (lærings- og udviklingsrum) hvor alle medarbejderne i det nye team definerer og planlægger de første prøvehandlinger (PDSA) med afsæt i målene for projektet
  5. Følg medarbejdernes løsninger – støt dem og afhjælp der hvor I som organisation kan. Det kræver meget at gøre noget andet end ”vi plejer”!
Læs mere Læs mindre
Fem trin til implementering af selvstyrende teams

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller, hvis du vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail. 

Linda Stick
Chefkonsulent
Linda Stick
Tina Rosendahl Nielsen
Chefkonsulent
Tina Rosendahl Nielsen