Mange kommuner har stort fokus på at udvikle den pædagogiske indsats for de yngste børn, men det er en svær opgave, viser erfaringer. Derfor inviterer projektet Fælles om børnene nu kommuner til gratis at deltage i et forløb, hvor de kan udvikle kvaliteten i deres dagtilbud ved at teste viden og metoder, som understøtter dem i at skabe resultater på dagtilbudsområdet.
Udgivet den 17-11-2023

Af journalist Tina Juul Rasmussen

 

Udviklende leg, gode læringsmiljøer og stærke børnefællesskaber.

Det er eksempler på pædagogiske målsætninger, som er svære at argumentere imod. De kommer børnene til gode i hverdagen og skal på sigt være med til at gøre dem til livsduelige borgere.

Målsætningerne indgår i den styrkede pædagogiske læreplan, men som både den nationale kvalitetsundersøgelse dokumenterede, og som mange kommuner selv har erfaret, har det vist sig sværere end som så at omsætte læreplanen i en praktisk, pædagogisk hverdag på dagtilbudsområdet.

Derfor har Tænketanken DEA og Komponent med støtte fra LEGO Fonden sat projektet Fælles om børnene i søen. Målet er netop at støtte kommunerne i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan for at realisere det potentiale, som findes her.

Viden må ikke bare forsvinde

Projektet er på vej ind i sin anden fase og søger nu kommuner, som gerne vil udvikle viden, forankre metoder og skabe resultater på småbørnsområdet, fortæller Charlotte Hassø, selvstændig konsulent, der udfører opgaver på projektet for DEA. Fælles om børnene er en efterfølger til projektet Hvem vil børnene, som var LEGO Fondens bidrag til Småbørnsløftet.

- Vi ved fra det første projekt, at der kan være udfordringer med at realisere den styrkede pædagogiske læreplan. For nogle kommuner kan det handle om at etablere en refleksionskultur i de enkelte dagtilbud. Andre kommuner oplever at have arbejdet med et tema i en række år, men uden for alvor at kunne se de ønskede forandringer i praksis, fortæller hun.

- De spørger derfor naturligt sig selv, hvordan de kan forbedre deres understøttelse af dagtilbuddene, så ny viden bedre omsættes i den pædagogiske praksis. Og de efterspørger, at vi udfordrer og præsenterer dem for nye metoder, der kan bidrage til at opnå de resultater, de ønsker, siger Charlotte Hassø.

Kvaliteten svinger i kommunerne

En udfordring er også, pointerer hun, at der både på tværs af kommuner og ned i de enkelte dagtilbud – og nogle steder endda fra gul til rød stue – ikke er et ensartet kvalitetsniveau. Det viser, at der er et behov for at understøtte kommunerne i arbejdet med at realisere det fulde potentiale i læreplanen. Men det kræver et ledelsesmæssigt ophæng for at lykkes, understreger Charlotte Hassø.

- I Fælles om børnene arbejder vi derfor med at opbygge kommunernes kapacitet til at nå de mål for kvalitet i dagtilbuddene, som kommunerne ønsker – fra chefniveauet i forvaltningen ud til lederen, det pædagogiske personale i de enkelte dagtilbud og i samarbejde med de pædagogiske konsulenter, som blandt andre er dem, der skal bære viden og læring rundt til alle institutionerne, siger hun og fortsætter:

- For at forankre den dagsorden har vi brug for, at forvaltningsniveauet er med fra begyndelsen, dvs. chefen for området sammen med ledere fra nogle af daginstitutionerne i kommunen, som bidrager med vigtig praksisfunderet viden og erfaringer. For det er lederne, som kan sætte temaet på dagsordenen.

Vær med i tænkeboksen

Projektet arbejder også med at identificere andre problematikker: Er udfordringerne ens på tværs af kommuner, er der metoder og værktøjer, som virker bedre end andre til at løse dem, og hvordan kan kommunerne bedre reflektere over og evaluere den læring og viden, de opbygger?

For at finde svarene på de spørgsmål har projektet brug for kommuner, som vil bidrage med både udfordringer, erfaringer og bud på løsninger, der virker for dem. Det er gratis for kommunerne at deltage i forløbet, og projektarbejdet foregår helt konkret i en ’tænkeboks’, som udover møder også rummer aktiviteter i kommunerne.

Når projektet er færdigt, vil hver deltagende kommune stå med en individuel udviklingsplan for, hvordan man kan opbygge sin kapacitet til at realisere læreplanen. Projektarbejdet bygger på forandringsteoretiske metoder og omfatter også at definere mål, analysere udfordringer, tænke i sammenhængende strukturer og afprøve værktøjer lokalt.

Mellem møder og aktiviteter i tænkeboksen arbejder kommunerne på deres udviklingsplan, og på møderne får de inspiration og feedback på deres arbejde.

- Vores mål er at få opbygget et sammenhængende system, som kommunerne kan anvende på alle de temaer, kommunerne ønsker at arbejde med og opbygge deres kapacitet inden for. Og som formår at understøtte og løfte kvaliteten i alle kommunens dagtilbud, forklarer Charlotte Hassø.

Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Fakta om Fælles om børnene

  • Det er gratis at deltage i projektet.
  • Tænkeboksforløbet begynder i foråret 2024 og løber i et halvt år.
  • Forløbet kommer til at bestå af tre fysiske og fire virtuelle møder.
  • Fristen for tilmelding til tænkeboksforløbet er 15. januar 2024.
  • Pladserne fordeles efter først-til-mølle.
  • Vi afholder et introduktionsmøde den 8. december kl. 13-14, hvor det vil være muligt at høre mere om projektets indhold og forløb.

Vil du høre mere? 

Kontakt Charlotte Hassø, hvis du vil høre mere om projektet eller tilmelde dig til intromøde og/eller tænkeboksforløb: 

Charlotte Hassø
E: ckh@dea.nu
T: 4093 9423

Ikke opfinde den dybe tallerken igen

Susanne Harder, chefkonsulent i Komponent, har sammen med Charlotte Hassø og underdirektør Tobias Høygaard Lindeberg fra DEA udviklet indhold og aktiviteter i Fælles om børnene. Hun ser et stort potentiale i projektet, ikke mindst fordi tanken er, at resultaterne skal kunne anvendes af alle kommuner.

- Det er jo ingen grund til, at 98 kommuner hver især skal opfinde den dybe tallerken på det her område. I Komponent arbejder vi i forvejen sammen med kommunerne om at udvikle og lede kvalitet på dagtilbudsområdet, og vi er ikke i tvivl om, at de greb og modeller, der vil blive udviklet i dette projekt, vil være et godt udgangspunkt for kommunernes videre arbejde med at udvikle kvalitet i de enkelte dagtilbud, men også generelt at opbygge deres kapacitet, siger hun.

Derfor opfordrer Susanne Harder kommunerne til at melde sig til projektet.

- Hvis man virkelig vil være first mover på at skabe endnu bedre dagtilbud, har man mulighed for det ved at deltage i projektet. Hvem vil ikke gerne stå på ølkassen og sige: ”Vi har været med til at udvikle der her?” og tilmed have mulighed for at give noget videre til de andre i den kommunale familie.

Desuden, påpeger hun, kommer ingen i mål uden at samarbejde med andre aktører om dagtilbuddene.

- Ingen enkelt kommune eller dagtilbud har svaret, men gennem Fælles om børnene er der mulighed for at få samlet forskellige kommuner om bordet og sammen udvikle systematik og metoder i måden, man arbejder med kvalitet på. Og for os i Komponent er det lige ind i kernen af vores arbejde med at styrke og hjælpe kommunerne med at opbygge kapacitet gennem en helhedsorienteret tænkning, hvor vi sammen ser på faktorer, kontekster og sammenhænge, som er vigtigt, hvis man vil udvikle bedre kvalitet.

Viden skal bredes ud til alle

Ikast-Brande er en af de kommuner, som takkede ja til at deltage i projektets første fase. Dagtilbudschef Charlotte Styver forklarer her hvorfor:

- Fordi vi endnu ikke helt har knækket koden til, hvad det for eksempel betyder at arbejde med et børneperspektiv eller en løbende evalueringskultur. Samtidig var der tilbageløb fra et tilsyn, som passede med temaerne i projektet, så vores motivation for at være med var god. Og så tror jeg på, at man kan blive ’hjemmeblind’, så derfor gav det god mening at supplere med DEAs og Komponents meget kompetente og velreflekterede fagpersoner.

Ikast-Brande har valgt at lade en af kommunens i alt 13 dagtilbud repræsentere i projektet i en overbevisning om, at viden og metoder herfra er så tilpas praktiske og generiske, at de kan bredes ud til hele kommunen, fortæller Charlotte Styver.

- Vi har allerede en god fornemmelse af, at vi får noget brugbart ud af det. Institutionslederen har via de refleksioner og den selvevaluering, vi har lavet, gjort sig overvejelser og konkrete nedslag, som kan omsættes i praksis. Og dem er personalet blevet præsenteret for. Vi har også haft dialogmøder med både politikere og forældre om vores udviklingspunkter.

Men, pointerer Charlotte Styver, der ligger stadig et stykke arbejde foran dem i kommunen.

- Og vi får jo ikke mere, end vi selv putter i det. Vi kan ikke bare læne os tilbage og få en smart løsning. Vi skal holde et spejl op for os selv og se på den praksis, vi har haft i mange år. Mange steder har vi jo den samme hverdagsstruktur som i 2004. Vi skal lære at triangulere og balancere de tre begreber ’rutinepædagogik’, ’børneinitieret leg’ og ’voksenplanlagte aktiviteter’, siger hun og tilføjer:

- Her vil jeg rose DEA for deres vedholdenhed i at være opsøgende, og samtidig er projektet både velreflekteret og overskueligt, så for os gælder det bare om at få sat et hold af fagpersoner op om det.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

SHA
Chefkonsulent
Susanne Harder