En rolle, man både får og tager

Teamkoordinatorerne har en vigtig opgave i at hæve kvaliteten af skolens arbejde. Det kræver mod – men også helt konkrete værktøjer til at lede situationen. Tønder Kommune har uddannet 50 teamkoordinatorer til at løfte opgaven med at kvalificere teamsamarbejdet og styrke elevernes udbytte. 

”Reformen er et kulturskifte, som lægger op til, at lederne bruger mere tid på pædagogisk ledelse. Hvis de skal lykkes med det, har de behov for større sikkerhed for, at de ting, der skal drøftes, også bliver drøftet”, fortæller Lisbeth Hoff, stedfortrædende skole- og dagtilbudschef i Tønder Kommune, om årsagen til, at henved 50 teamkoordinatorer fra tre distrikter netop har været på uddannelse. 

Børnenes udbytte på dagsordenen

For Lisbeth Hoff handler uddannelsestilbuddet også om at optimere processerne på skolen og styrke udbyttet og kvaliteten af teamsamarbejdet: 

”Der er ingen tvivl om, at lærernes arbejdsdag opleves mere presset end tidligere. Vi skal trylle tid frem, hvor der ikke er noget at hente, og en af måderne hertil er at optimere teamsamarbejdet, så medarbejderne har en oplevelse af, at teamet er et forum, der sikrer kvalitet. Teamkoordinatorens rolle bliver derfor ikke kun at sætte scenen i forhold til ledelsens mål, men i høj grad også at hæve kvaliteten af det, vi gør sammen”, siger Lisbeth Hoff og henviser til, at det i sidste ende handler om skolens kerneopgave: 

”I sidste ende handler det jo om at sætte børnenes udbytte af undervisningen på dagsordenen, vi er her jo for at sikre deres muligheder for at udvikle sig og vokse. Så det handler i høj grad om at kvalificere dialogen om børnenes udbytte.”

At få og tage positionen

Teamkoordinatorrollen er ikke ny, men den har ændret sig væsentligt over de seneste år. Teamkoordinatoren skal i højere grad påtage sig et ledelsesansvar i  teamet – en opgave, der ifølge Lisbeth Hoff er svær at tage på sig, så der er behov for nogle meget konkrete redskaber: 

”Teamkoordinatorernes udfordring er – på lige fod med andre vejledere og koordinatorer – at få og tage positionen. Man skal tage den, men kollegaerne skal også give den. Vi har behov for at diskutere, hvordan vi folder funktionen ud, så alle oplever, at det er kvalificerende for arbejdet og ikke blot ser teamkoordinatoren som ledelsens forlængede arm”, fortæller Lisbeth Hoff om den uformelle ledelsesopgave, der er en del af teamkoordinatorens opgaveportefølje. 

”Det handler om ledelse af kollegaer, og det ligger meget fjernt for de fleste lærere. Men det handler ikke om ledelse af mennesker, det handler om ledelse af situationen. Det bliver en opgave for teamkoordinatorerne at turde anvende det, de har lært og være med til at bryde kulturer og mønstre”, fortæller Lisbeth Hoff. I løbet af uddannelsen har teamkoordinatorerne fået værktøjer til f.eks. at udarbejde dagsordener og referater, men også til mødeledelse og dialog med skolens ledelse i forhold til at sikre progression og fokus i møderækkerne. 

”Jeg har en enorm respekt for de mennesker, der indtager den her position. De ved godt, at det kan blive en udfordring, og de ved godt, at de kan komme til at stå på mål for meget svære ting. Men de gør det, fordi de ved, at de kan være med til at kvalificere noget for kollegaer og for børnene. Det har jeg meget stor respekt for”, siger Lisbeth Hoff. 

Vi skal slippe tal-aversionen

Uddannelsen består af fem moduler med fokus på teamkoordinatorrollen, teamet som professionelt læringsfællessskab, kommunikation, mødeledelse og brug af data. Og særligt brug af data har vist sig udfordrende for skolens teams: 

”Data oversættes oftest med tal, selvom data om børns udvikling i virkeligheden er meget bredere end bare statistik. Men vi er en smule talresistente i folkeskolen, vi stoler mere på vores personlige dømmekraft end på noget, der kommer frem i en anden fremstillingsform, end hvad vi er vant til. Vi har stadig en stor opgave i forhold til at lære at analysere datamateriale i stedet for at opfatte det som svaret”, siger Lisbeth Hoff og sætter dermed fokus på en af de største udfordringer med data i folkeskolen. Data er nemlig et redskab til udvikling, og ikke svaret i sig selv. Derfor skal skolens teams blive dygtigere til at bruge data til udvikling: 

”Data er helt uundværligt i forhold til at professionalisere lærergerningen. Vi bliver nødt til at slippe tal-aversionen og se data som et element, der bringes ind i analysen for at vurdere, hvordan man arbejder videre med eleverne”, siger Lisbeth Hoff.

Det tager tid at blive god

I Tønder Kommune er det op til de enkelte skoler og skoleledelser, hvordan man organiserer arbejdet med data. Teamkoordinatorens rolle bliver at understøtte ledelsen i brug af data, men også at udfordre ledelsen i brugen. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at data er forholdsvis nyt i folkeskolen, og det tager tid at blive god: 

”Det her datafokus er væltet ind over folkeskolen inden for nogle få år, og som med alt muligt andet tager det tid at blive rigtig god”, siger Lisbeth Hoff. Hun tror på, at teamsamarbejdet er en af nøglerne til at styrke arbejdet med data men pointerer samtidig, at forandring tager tid, og at teamkoordinatorerne skal have ro til at finde den nye form på teammøderne.