En god platform at stå på, så teamkoordinatoropgaven ses som en positiv udfordring

Klokken er ni, og på Løgumkloster Distriktsskole møder henved 50 lærere fra tre distrikter i Tønder lidt senere end normalt. De er på teamkoordinatoruddannelse, og i dag er det sidste modul. Derfor er 17 ledere inviteret med på dagen, dels for at få et ind-blik i, hvad deltagerne har arbejdet med gennem forløbet, dels for at deltage i diskussioner om, hvordan teamkoordinatorer og deres ledere arbejder videre med teamorganisering og værktøjer efter forløbets afslutning. 

Det er femten dage siden, at deltagerne sidst var samlet, så dagen indledes med en kort opsamling på de tidligere moduler – denne gang formidlet i en syv minutter lang video, som underviserne har klippet sammen mellem undervisningsgangene – og et kort oprids af agenda. 

Se videoen her

I dag er fokus på brug af data, og deltagerne er, i mangel af bedre ord, smilende skeptiske. For brug af data er en vigtig del af teamkoordinatorernes arbejde, men det kan hurtigt blive til lidt for mange, lidt for tørre slides. Derfor har underviserne lovet at peppe det lidt op. Gøre det lidt mere sexet. 

Arbejdet fortsætter i samarbejde med ledelsen

Data vender vi tilbage til, når lederne er gået hjem. For de er kommet med et helt bestemt formål: At tale med deres teamkoordinatorer om udbyttet og om, hvordan de sammen kan fortsætte arbejdet. Det foregår i grupper, og i dag er det lederen, der styrer mødet. Og det er også lederen, der har lige præcis 30 sekunder til at samle op og præsentere aftalerne for resten af deltagerne. Her peger lederne bl.a. på den udvikling, der er sket blandt teamkoordinatorerne under uddannelsen. 

En leder fortæller: 

“Der er tre centrale omdrejningspunkter. For det første er den ramme, der er givet på teamkoordinatoruddannelsen, en stor hjælp i forhold til at arbejde med sit team. For det andet har uddannelsen givet en god platform at stå på, så teamkoordinatoropgaven ses som en positiv udfordring. Og for det tredje er det fysiske materiale godt at bladre i, hvis man bliver i tvivl om noget. Vi har aftalt at bruge det grundlag til at mødes i et fast forum, hvor vi kan sparre med hinanden om, hvordan vi kommer videre herfra.” 

En anden leder sætter fokus på behovet for forventningsafstemning mellem teamkoordinatorer og ledelse, så teamkoordinatorens rolle bliver tydelige i teamet, og så ledelsens forventninger skinner tydeligt igennem, mens en tredje leder fortæller, at de har aftalt at udarbejde en fælles dagsorden og et årshjul, som teamkoordinatorerne har ejerskab til og kan arbejde ud fra, ligesom de vil arbejde videre med systematisk feedback og refleksion for at holde fast i læringspunkterne. Leder nummer fire fortæller, hvordan man vil arbejde med at udbrede de værktøjer, teamkoordinatorerne har lært, f.eks. i forhold til dagsordener og mødeledelse, blandt de øvrige kollegaer i koordinerende funktioner.

Teamkoordinatorer i spil i Svendborg

Marie Søndergaard er kørt til Tønder fra Svendborg for at fortælle Tønder Kommunes teamkoordinatorer om Stokkebækskolens erfaringer med teamarbejdet i professionelle læringsfællesskaber. De professionelle læringsfællesskaber blev etableret på grund af et behov for at delegere ledelse i kølvandet på reformen: 

“Opgavens kompleksitet er større end den enkelte medarbej-ders handlingskapacitet. Hos os er er teamet det vigtigste, vi har at arbejde med, og vores teamkoordinatorer kommer virkelig i spil, for de leder deres team hver eneste uge”, fortæller Marie Søndergaard om organiseringen af teamarbejdet på Stokkebækskolen. Her er de professionelle læringsfællesslaber formaliseret med ugentlige møder med fast dagsorden: “Det kræver systematik, organisering og struktur. Ellers lykkes det ikke. Det kræver rum, og det kræver tid. Og så kræver det ledelsesmæssigt følgeskab”, fortæller Marie Søndergaard.

Ledelsesmæssigt følgeskab giver positiv effekt

På Stokkebækskolen deltager lederne i de professionelle læringsfællesskaber – ikke for at lede dem, men fordi de giver en unik indsigt i, hvad der rører sig på skolen. Derfor er Marie Søndergaard meget opmærksom på egen rolle of effekten af det ledelsesmæssige følgeskab:

“Jeg giver noget af min ledelse til teamkoordinatoren. Det er vigtigt, at de har ledelsen bag sig og selv kan træffe beslutninger. Men med ledelsesmæssigt følgeskab er vi tættere på, vi er med på alle møder uden at koordinere eller sætte retningen. Men jeg sidder ved siden af og mærker teamet. Jeg har aldrig været så tæt på mine teams, som jeg er nu. Jeg kender deres praksis, for det er den, vi diskuterer på møderne”, fortæller hun.

Ledelsen læner sig grundlæggende op af den new zealandske skoleforsker Viviane Robinson, som siger, at jo tættere ledelsen kommer på kerneopgaven, desto større er sandsynligheden for positiv effekt. 

Mødegrundlaget er data, og dataen ligger til grund for arbejdet med læringskulturen. Men Marie pointerer samtidig, at det ikke handler om blot at se på data. Det handler i høj grad om at forstå datagrundlaget og undersøge, hvad der ligger til grund for, at data ser ud, som det gør. Data skal bearbejdes, ellers bliver det ikke til viden, og så får man ikke udviklet praksis, og så er øvelsen nytteløs, fortæller hun. 

Data. Masser af sexet data. 

Og nu skal det for alvor handle om data. Sexet data, siger Susanne Harder, der for at fange deltagernes fokus efter frokostpausen på teamkoordinatoruddannelsens sidste dag indleder oplægget med Joe Cockers ‘You Can Leave Your Hat On’ og data om danskernes frække beskeder. Vi har deres opmærksomhed, nu kan vi tale om at bruge pædagogiske data i teamet. Diskussionerne handler om at forstå den data, man har til rådighed, og om at bruge det til at styrke læring og trivsel. 

“Det er en stor støtte at have data og bringe den i spil på mødet. Som teamkoordinator risikerer man nemlig hurtigt at blive dommer over, hvordan en bestemt situation bliver opfattet. Man kommer til at positionere sig. Men hvis man har et datasæt, som alle om bordet er enige om er validt, flyttes fokus fra personen til sagen”, siger Susanne Harder og kommer derefter med en kort forklaring på, hvad data egentlig er. Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har skolerne nemlig større mængder data til rådighed, end der bliver brugt i dag. 

  • Data kan være kvantitativ og kvalitativ
  • Data skal dokumenteres og fastholdes, så man kan gå tilbage til det
  • Data skal analyseres for at give viden
  • Data er altid blevet til i en kontekst, som man også skal forholde sig til.

EVA mener også, at selvom skolerne er gode til at bruge data til at følge elevernes læring og progression, har de svært ved at bruge data til at reflektere over og udvikle egen praksis – den opgave, teamkoordinatorerne bl.a. kan stå i spidsen for. Derfor starter vi ved starten, nemlig med at danne et overblik over den data, teamet kan stå på i sit arbejde. 

Læs mere om  undersøgelsen fra EVA her

Og der er mange bud. Virkelig mange bud. Også flere end man først kunne tro. Her er blot et par af de typer af data, deltagerne identificerer: 

  • Nationale tests
  • Trivselsmåling
  • Klasselog
  • Elevplaner
  • Referater
  • Afgangsprøver
  • Uddannelsesparathedsvurdering
  • Data fra sundhedsplejersken
  • Ordblinderisikotest
  • Mat-test
  • Læse- og stavetest
  • Trivselsundersøgelser
  • Sprogscreening
  • Afleveringsopgaver
  • DVO-screening
  • Fraværsstatistik
  • Udviklingsskemaer
  • Karakterer.
  •  

Man kan godt forstå, hvis arbejdet med data umiddelbart virker uoverskueligt. Men det er heller ikke meningen, at man skal bruge det hele, fortæller Susanne Harder: 

“Hvis data skal give mening, skal det være så tæt på praksis som overhovedet muligt. Hvis man føler, at man arbejder med data, som ikke er relevant i forhold til egen praksis eller i forhold til den problemstilling, man arbejder med, får det ingen effekt. Man skal have relevant data, og det er også en ledelsesopgave at sørge for, at korrekt og brugbar data er tilgængelig for teamet.”