Barnets lov skal evalueres i 2026, blot to år efter at den er trådt i kraft. Vi ved endnu ikke, hvordan det kommer til at foregå, og der er ikke meget at komme efter i lovtekstens målsætninger. For hvordan måler man egentlig på ”Flere udsatte børn oplever, at de har en voksen, de kan stole på”?
Subjektive vurderinger er ikke tilstrækkelige. Det nytter heller ikke at undlade at måle, for så har kommunerne ingen anelse om, hvorvidt de er på rette vej. Og når vi på et tidspunkt bliver klogere på, hvordan evalueringen skal foregå i praksis, ved kommunerne ikke, hvor de startede.
Kvantitative indikatorer, der tilnærmelsesvist indfanger formålet, kan i mangel af bedre være første skridt til at tilføje et lag af målbarhed og forklaringskraft, der gør det muligt at identificere tendenser og mønstre over tid. Selvom indikatoren ikke matcher målet 100%, er det den bedste mulighed for allerede nu at se, om der sker en positiv udvikling, eller om der er behov for justering.
For nogle kommuner er det en simpel opgave. Men vores erfaring er, at mange stadig er udfordrede, når det kommer til effektiv, systematisk og fokuseret dataunderstøttet styring. For nok har de data til rådighed, men det halter fortsat med kompetencerne til at forstå, strukturere, validere og formidle data.
Heldigvis ser det ikke helt sort ud. Vi har gennemgået kommunernes grunddata og identificeret fire bud på indikatorer, som kan hjælpe til at skabe overblik over, om udvikling og implementering går i den rette retning.
