Nyt kompetenceforløb hjælper dig med at opnå en helhedsorienteret tilgang til kvalitets- og forbedringsarbejde med en balance mellem kontrol, planlægning og udvikling af kvalitet.

Det får du

Kompetenceforløbet ruster dig til at se hele vejen rundt, når du og din organisation arbejder systematisk med kvalitets- og forbedringsarbejde lige fra planlægning og forbedringsarbejde til kontrol.

Formålet er, at du får viden og metoder til at opbygge og drive en kvalitetsorganisation, hvor I kender kvaliteten gennem kontinuerlig læring og udvikling i relation til det daglige arbejde.

Indhold

Kompetenceforløbet tager udgangspunkt i tilgangen ”Whole System Quality”, der beskriver, hvordan organisationer kan lykkes med en holistisk tilgang til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed gennem integration af kvalitetsplanlægning, kvalitetskontrol og kvalitetsforbedring mellem de mange enheder i organisationen.

Kompetenceforløbet har fokus på tre elementer:

  • Kvalitetskontrol
    Hvordan er kvaliteten her og nu, og hvordan har den udviklet sig over tid? Hvilke data kan bruges til at få denne viden, og hvordan kan eksisterende data supplere viden om kvalitet, fx tilsyn, UTH, audit, brugerundersøgelser, forbedringsarbejde, mv.? Og hvilken kvalitet ønsker organisationen at have?
     
  • Kvalitetsplanlægning
    Hvordan vil organisationen forbedre kvaliteten, hvad kræver det og hvem skal gøre hvad med hvem og hvornår?
     
  • Kvalitets- og forbedringsarbejde
    Hvilke metoder kan bruges i arbejdet med kvalitet? Hvordan sikres, at kvalitets- og forbedringsarbejdet bliver forankret i organisationen inden for visioner og strategier?

Læringsmål

Forløbet giver dig viden og færdigheder, så du kan svare på følgende spørgsmål:

  • Hvad er en lærende kvalitetsorganisation? (Forskellige modeller: netværk, hierarkisk, matrix)
  • Hvilke feedbacksystemer og data kan bruges til læring i kvalitetsarbejdet, herunder tilsyn, brugertilfredsundersøgelser, UTH, klager, audit mv.?
  • Hvordan kan forskellige typer af feedbacksystemer og data samtænkes og organiseres i en integreret helhed?
  • Hvordan kan organisationen løbende kende sin kvalitet gennem feedbacksystemer og data?
  • Hvilke ledelsesopgaver kalder det løbende, sammenhængende og lærende kvalitetsarbejde på?

Du får også:

  • Metoder og værktøjer til kvalitetsarbejde og forbedringsarbejde, herunder Forbedringsmodellen med særlig fokus på PDSA-cirklen, prøvehandlinger, tavlemøder, refleksion og evaluering.
  • Metoder og værktøjer til planlægning af kvalitets- og forbedringsarbejde.
  • Mulighed for at lære af andres erfaringer på godt og ondt samt at generere idéer til handlingsalternativer.
  • Redskaber til at understøtte en lærende tilgang til løbende kvalitetsudvikling i det daglige arbejde.

Form

Kurset forløber over 6 måneder og består af følgende dele:

  • Online kick-off
  • Hjemmeopgave 1
  • Dag 1 - fysisk fremmøde
  • Hjemmeopgave 2 og gruppe-coaching
  • Dag 2 - fysisk fremmøde
  • Hjemmeopgave 3 og gruppe-coaching
  • Dag 3 - fysisk fremmøde

Undervisere

Forløbet udbydes af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Komponent, og de primære undervisere vil være ansatte herfra.
Derudover vil eksperter og andre videnspersoner, herunder erfarne kommunale ledere og kvalitetsmedarbejdere, gæste kompetenceforløbet med både teoretiske og praksisnære oplæg.

12.250 kr.
Sted og startdato
Odense: 2. september 2024
Varighed: Kurset forløber over 5 måneder
Se tid og sted for det valgte forløb
De tre kursusdage med fysisk fremmøde afholdes på Frederik Vl's Hotel, Rugårdsvej 590, 5210 Odense NV
Virtuel opstart: 02.09. kl. 13.00-15.00
Dag 1: 22.10.2024 kl. 09.00-16.00
Dag 2: 27.11.2024 kl. 09.00-16.00
Dag 3: 28.01.2025 kl. 09.00-16.00
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Se hvad prisen inkluderer

Prisen er ekskl. moms og inkluderer undervisning, materialer og forplejning.

Er du i målgruppen?

Driftsledere og konsulenter, som leder kvalitets- og forbedringsarbejde på social- og sundhedsområdet. Fx sektionsledere, afdelingsledere, områdeledere samt chefkonsulenter, specialkonsulenter, sundhedsfaglige konsulenter og risikomanagere.

Rabatmulighed

Ved tilmelding af to eller flere fra samme organisation opnås 15 % rabat.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

DBJ
Koordinator
Dorthe Bidstrup Jensen
THLY
Chefkonsulent
Thilde Lydiksen