Vil I have inkorporeret brugen af forældre- samt børne- og ungepålæg? Du får en grunding indføring i reglerne samt konkrete eksempler der kan give inspiration.

Siden loven om forældrepålæg og børne- og ungepålæg (tidligere ungepålæg) trådte i kraft i henholdsvis 2006 og 2009, har kommunernes anvendelse af bestemmelserne været begrænset. Dette til trods for, at lovgivningen kræver, at kommunerne bruger pålæg, hvis børn og unge har adfærds- eller tilpasningsvanskeligheder, et højt ulovligt skolefravær eller kriminel adfærd, der er en trussel for deres udvikling, og hvis forældrene, barnet eller den unge nægter at samarbejde om at løse problemerne.

Med afsæt i barnets lov og med erfaringerne fra Ankestyrelsens rapport om kommuners brug af forældre- og børne- og ungepålæg udbydes et kursus målrettet kommuner, der ønsker at få inkorporeret brugen af forældre- og ungepålæg som et blandt flere redskaber i den kommunale værktøjskasse.

Udbytte:

På kurset får du en grundig indføring i reglerne om forældre- og ungepålæg samt konkrete eksempler, der kan give inspiration. Der vil blive lagt særlig vægt på brug af forældrepålæg til at sikre fremdrift i sagerne og hurtigere adgang til viden om forældreevne og forældrenes vilje til at skabe en forandring for deres børn. Kommunerne skal med barnets lov i endnu højere grad sikre "rette hjælp i rette tid". Ved at styrke fokus på dokumentationen samtidig med brug af forældrepålæg, sikres et bedre socialfagligt udbytte af de iværksatte indsatser - og hurtigere viden, når en indsats ikke har den forventede og behøvede fremdrift.

1.255 kr.
Sted og startdato
Online: 17. maj 2024
Se tid og sted for det valgte forløb
Online
17. maj 2024 kl. 8.30 - kl. 12.00
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Se hvad prisen inkluderer

Prisen er. ekskl. moms og dækker onlineundervisning og materialer. Faktura sendes ud 2-3 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

LEHA
Chefkonsulent
Lene Hausted
Lene Sloth Jørgensen
Koordinator
Lene Sloth Jørgensen