Af Nanna Ibsen, konsulent i Komponent
Et af de overordnede formål med Barnets lov er at sikre en mere direkte stillingtagen til hvilke pejlemærker, man skal gå efter, når det rette forløb skal planlægges for et udsat barn eller et ungt menneske. Men hvordan kommer kommunerne så i mål med tilrettelæggelsen af indsatser for udfordrede børn og unge? Det er der selvfølgelig ikke ét svar på, men mange gode bud.
Peter Bogh, centerchef, og Maja Riis Frederiksen, chefkonsulent i Komponent, er begge eksperter i netop at hjælpe kommunerne med at finde gode løsninger til, hvordan man kan tilrettelægge den faglige og økonomiske styring af det specialiserede børne- og ungeområde.
Nye krav til styring
Ifølge Maja Riis Frederiksen bliver det med Barnets Lov på ny nødvendigt at forholde sig til hvilke mål, der styres efter i børne- og ungeindsatsen. Man har i mange år af gode grunde styret efter deadlines og frister i forsøget på at sikre en lige og ensartet indsats for de udsatte børn og unge. Det er ikke nogen hemmelighed, at mange kommuner har følt sig yderst pressede. Med den nye lov forsvinder mange af disse i forvejen fastsatte frister, og det bliver derved nødvendigt på ny at forholde sig til, hvad der skal styres efter.
- Man har længe talt om forebyggelse. Der bliver behov for nye pejlemærker at styre efter og med den nye lovs fokus på rette indsats til rette tid, kunne det fx være interessant at kigge på alder for første anbringelse, påpeger Maja Riis Frederiksen.
Maja Riis Frederiksen uddyber, at man helt konkret skal finde ud af, hvad man vil styre efter, og så skal man sørge for at have dokumentation på, om man rent faktisk kommer ned ad den rette vej i forhold til målet. Det er nemlig helt afgørende, at man holder fokus på, om man opnår det, man gerne vil med de indsatser, man sætter i værk. Det kan godt vise sig at være en stor opgave, da man med Barnets Lov samtidig har fokus på, at det administrative arbejde ikke må fylde mere, end det gør i dag.
Faglig og økonomisk styring
Det sætter selvsagt nogle krav til styringen både fagligt og økonomisk. For at kunne lykkes med at bekæmpe ventelister er det essentielt, at sagsflowet går hurtigere end det gør i dag i mange kommuner. Det er ikke kun et spørgsmål om at sikre, at udsatte børn og unge får den indsats, de har brug for i rette tid, men også at økonomien hænger sammen. Med andre ord er faglighed og økonomisk styring meget tæt forbundne. Jo mere bevidst man ude i kommunerne er om dette, des bedre.
- Den måde, vi tilrettelægger den økonomiske styring, rammesætter den faglige styring og ledelse. Samtidig er det i udfoldelsen af den faglige styring, at økonomistyringen sker. Den økonomiske styring sætter selvfølgelig nogle rammer, som den faglige styring skal holde sig inden for, siger Peter Bogh, der er centerchef i Komponent med mange års erfaring inden for faglig og økonomisk styring af det specialiserede børne- og ungeområde.
Det er nødvendigt at have det samme styringsmæssige udgangspunkt, hvilket konkret kan oversættes til, at man både fagligt og økonomisk set bruger de samme datapunkter, siger Peter Bogh. Selvom kommunerne anvender de tilgængelige data forskelligt, er formålet det samme: At sikre gode og rettidige indsatser.
For at få klarhed over hvilke indsatser, der skal til for at lykkes, er data nødvendig. Med den rette data har man mulighed for at gå ind og vurdere, hvilke indsatser der giver en god effekt, og hvilke indsatser der nok bør afsluttes tidligere. Det er selvfølgelig altid nødvendigt med en faglig diskussion for at vurdere, hvilke indsatser der skal igangsættes, og hvilke der skal stoppes, pointerer Peter Bogh.
Data, refleksion og handling
Det er i virkeligheden en tretrinsraket; data, refleksion og handling. Men lykkes man med at være tydelig på hvilke mål, man pejler efter, og baserer de faglige diskussioner på disse mål, kan det styrke de økonomiske ambitioner og omvendt. En tæt sammenkoblet faglig og økonomisk styring er drevet af gennemtænkte målepunkter og retvisende data. Data kan afsløre, hvad der er på spil, men en faglig refleksion er nødvendig for at forstå, hvordan området og indsatserne skal sammensættes.
Maja Riis Frederiksen og Peter Bogh er begge dybt engagerede i at styrke kommunernes faglige og økonomiske styring. De har konkret erfaring med at hjælpe kommunerne med at få øje på forbedringspotentialer og tilrettelæggelse af nye tilgange både via kurser og tilpassede konsulentydelser.
Til efteråret underviser de på kurset Faglig og Økonomisk styring af det specialiserede børne- og ungeområde. Her kan du som eksempelvis budgetansvarlig leder, fagkonsulent eller økonomimedarbejder få viden om, hvordan din kommune kan tilrettelægge styringen af det specialiserede børne- og ungeområde, så I både understøtter opnåelse af faglige mål og holder budgettet. På kurset ses desuden nærmere på de økonomiske konsekvenser af Barnets Lov, så I er helt klar, når loven træder i kraft i 2024.
