At arbejde på tværs af generationer har altid været både spændende og udfordrende. Udfordrende fordi hver generation ser verden med forskellige blik, erfaringer og bestræbelser. Spændende fordi vi næsten altid lærer noget af, at se verden fra andres perspektiv. Her dykker vi ned i de fire generationer, som er på arbejdsmarkedet just nu: Boomere, X, Y og Generation Z'erne.
Udgivet den 12-01-2024

Alle mennesker er formet af den tid, de er vokset op i. Derfor har alle generationer deres særlige karakteristika. Teknologiske udviklinger, politiske forhold og verdensøkonomien har alt sammen betydning for, hvordan hovedtrækkene hos en generation former sig. Værdier, normer og kulturer flytter og forandrer sig gennem årene.

I 1930’erne var det normalt at drikke alkohol på jobbet, og cigaretmærkerne reklamerede med, at flest læger røg deres mærker. I dag skal store virksomheder tilbyde gode barselsvilkår til mænd, for at være attraktive. Verden rykker sig, normalen rykker sig – og generationerne og måden at arbejde på rykker sig.

I 2020’erne har vi hele fire generationer på arbejdsmarkedet på én gang. Og der går ikke mere end et par år, før den næste generation – alpha’erne – banker på døren til arbejdsmarkedet som elever og studerende.

Generationsclash på arbejdspladserne

De mange generationer med deres forskellige karakteristika og verdensforståelser møder hinanden på arbejdspladserne nu og i de kommende år. Og deres værdi-clash kommer ikke til at gå stille af sig.

Det er boomerne og X’erne, der har defineret samfundsmodellen og arbejdspladserne i den udformning, vi kender i dag. Deres arbejdsliv er formet gennem klassiske hierarkier og det bureaukrati, der uløseligt hænger sammen med velfærdsstaten og de grundlæggende weberianske dyder. De er opdraget til, at arbejde skal være hårdt, og at travlhed er forbilledligt. Man må yde en ekstra indsats, når der er behov for det, også selvom det er arbejdspladsens behov og ikke ens eget.

Det står i kontrast til Z’erne og de yngre Y’eres opvækst og værdikodninger. De oplever ikke nødvendigvis en loyalitet til en arbejdsplads, men derimod til en sag eller en mening. De er vokset op med digitale tjenester og algoritmer, der byder på en skræddersyet hverdag, hvor mad, pakker, streaming og underholdning tilpasses dem og deres behov – hvor som helst, når som helst. Det er ikke en tankegang, der forsvinder, bare fordi de træder ind over dørtærsklen til en arbejdsplads, der er formet af deres forældres generationer.

Når de unge træder ind i en arbejdskultur, hvor tilstedeværelse er påkrævet, og alle skal bære en lige del af byrden, er de uforstående. For dem er arbejde ikke nødvendigvis et sted, men mere en opgave, der kan løses på mange måder og mange steder.

På en arbejdsplads med forskellige generationer har vi altså en halvdel, der er opvokset med den protestantiske pligtetik og en halvdel, der er opvokset med en etik der ikke nødvendigvis er bundet til arbejdspladsen men til en højere sag og som stiller spørgsmålstegn ved pligtetikkens mentale bæredygtighed.

De unge, der rammer arbejdsmarkedet nu, forventer at have omkring 20 arbejdsgivere i løbet af deres liv, og de oplever ikke at løbe fra en forpligtigelse, når de skifter til en arbejdsgiver, der kan tilbyde dem bedre vilkår. Frustrerede – og måske endda rasende - står den ældre halvdel tilbage og er uforstående over, at man bare kan vælge til og fra som det passer en, når de selv har arbejdet pligtopfyldende. Den højere sags tjeneste har begge grupper patent på, men den ser markant forskellig ud alt efter øjnene der ser.

Opsummeret kan man sige, at boomer generationen vil have mere frihed og egne valg fordi de har fortjent det. Den unge generation vil have frihed og egne valg fordi de har ret til det.

Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Lær de 4 generationer at kende

Boomer-generationen hedder sådan, fordi det er en periode med en stor fødselsvækst i efterkrigstiden. Det er samtidig en generation, der har haft en opvækst præget af fremgang i velfærd, vækst og økonomi.

Derfor er boomerne også den første generation, der har fokus på investeringen i fast ejendom og pensionsordninger, der kan sikre ordnede forhold, når man har udtjent sin pligt på arbejdsmarkedet. De er vokset op i industrialiseringens fremdrift og grundlæggelsen af hele designet af vores velfærdsstat.

De har samtidig været på arbejdsmarkedet, mens der var oliekrise i 80’erne. Det betød høj inflation og deraf følgende arbejdsløshed. Det har sat sit mærke i boomer-generationen, der vægter jobsikkerhed med meget høj prioritet.

Generation X har været børn og unge i en tid, hvor verden åbnede sig. Det blev muligt at uddanne sig væk fra den tradition, der ellers havde været familiens fag.

Arbejdsetikken og industrialiseringens kodeks sidder i Generation X. Arbejde er hårdt! Det skal gøre ondt, før det er godt. Yde efter evne og nyde efter behov. Alt sammen sayings, der indrammer generationernes perspektiv på det med at bidrage. De vægter ikke jobsikkerhed – og loyalitet – ligesom højt som boomerne, men kan skifte for den rigtige kompensationen.

Det er en generation, der ikke stiller spørgsmålstegn ved, at det er rigtigt, at der skal være to fuldtidsarbejdende voksne. Generation X er fulgt med forbrugsfesten, har egen bolig og har givet deres børn en opvækst med gavn af forbrugsgoderne.

Millennial-generationen er opvokset med en fuldt udbygget velfærdsstat. De har hele deres barndom og ungdom været omfavnet af en allestedsnærværende velfærdsstat. De har haft deres opvækst i vuggestue, børnehave, folkeskole, SFO og ungdomsklub – og har ikke altid haft lejlighed til at undre sig over, hvor det kommer fra

De er veluddannede og er derfor modige til at skifte faglig retning i løbet af deres liv og arbejdsplads loyalitet er ikke afgørende. Til gengæld efterspørger de frihed og fleksibilitet og er båret af en lyst-etik, der præger deres valg af arbejdspladser.

Z’erne er på vej ind på arbejdsmarkedet. Deres muligheder har været fundamentalt anderledes end de forrige generationer. Vi kalder dem også de digitalt indfødte.

De er vant til, at livet består af valg og fravalg. Når de er sultne, trykker de på en app, der giver dem hundredvis af muligheder for take away til døren. De kan streame, hvad de vil, når de vil. Den væsentligste forandring er de algoritmer, der snor sig om dem.

De reflekterer over, om der kan være et alternativ til den måde, de har set deres forældre arbejde på. De har mærket konsekvenserne af det mentale kollaps og et meningstab, i en tid hvor alle de store arbejdsmarkedskampe kan synes vundne. I stigende grad er det den generation, der vælger den traditionelle arbejdsmarkedstænkning fra.

Der er mere, der forener os, end der adskiller 

Det kan alt sammen lyde ret umuligt, ikke? Men bare rolig. På trods af de forskellige værdi-kodninger, opvækstbetingelser og mangeartede muligheder, så er der mere, der samler os, end der adskiller os på arbejdspladserne.

  • Alle på arbejdspladsen vil gerne have et godt kollegialt fællesskab
  • Alle på arbejdspladsen vil gerne opleve, at deres opgaver er meningsfulde, og at de bidrager
  • Alle på arbejdspladsen vil gerne skabe balance mellem arbejde og øvrige livsinteresser

Men hvordan afhænger af generationen. Hvilken betydning begrebet fællesskab har, er forskelligt.

Vigtigt at forstå generationsforskellene

Det er afgørende, at vi har forståelse, viden og indsigt i de værdier og normer, der kendetegner vores forskellige generationer. Helt overordnet er der tre årsager til, at det er betydningsfuldt at forstå, hvordan de forskellige generationer tænker:

Kommunikation og forståelse: Forståelse af generationsspecifikke værdier og normer letter kommunikationen mellem generationer. Det reducerer misforståelser og skaber et mere harmonisk samspil.

Konfliktløsning: Konflikter kan opstå som følge af generationsspecifikke opfattelser. Forståelse af disse forskelle kan bidrage til at finde gode løsninger.

Kulturel udvikling: Værdier og normer ændrer sig over tid. Forståelse af disse ændringer er nøglen til at forstå, hvordan forskellige generationer påvirker og bidrager til at bevare og udvikle arbejdspladsen.

En forståelse og respekt på tværs af generationernes værdier og normer er grundlæggende for at opbygge sammenhæng og samarbejde på tværs af aldersgrupper. Det bidrager til en mere tolerant, inkluderende og mangfoldig arbejdsplads.

Lær mere om generationernes samarbejde

Vil du have større indsigt i de forskellige generationers kendetegn? Og er du nysgerrig på, hvordan I kan arbejde med at indfri det store potentiale, der kan være i samarbejdet – så I kan skabe fremtidens attraktive offentlige arbejdspladser med plads til alle?

I foråret 2024 starter Christine Brochdorf og Mia Nyborg Jørgensen deres oplægsturné om ’Generationernes samarbejde – set fra en Y’er og en X’er’. Oplægget kan målrettes alt efter, om I er en ledergruppe, en faglig organisation, politikere eller holder et MED-arrangement.

Her vil du blive klogere på de forskellige generationers kendetegn, bestræbelser og muligheder, og forhåbentligt se både dig selv og kollegaerne klarere gennem det sæt briller. Derudover vil oplægget sætte nogle af de største dilemmaer i spil hos jer lokalt. For hvordan finder vi balancen omkring den gode arbejdsmoral og ønsket om fleksibilitet? Og hvordan bliver der plads til både mangfoldigheden og de, der kan lide det er som det plejer?

Mød oplægsholderne:

Mia Nyborg - Mød oplægsholder

Mia Nyborg Jørgensen

Mia er selvudråbt ungenørd og har gennem sit arbejde i Komponent – kommunernes udviklingscenter arbejdet med en lang række ledergrupper om emnet ’ledelse af unge’ og generationsledelse’ de seneste år, og er kendt som en energisk og involverede oplægsholder.

Christine Brochdorf

Christine Brochdorf

Christine har 20 års erfaring som kommunal topleder og arbejder i dag som oplægsholder og meningsdanner. Hun brænder for den offentlige sektor, og er kendt for at se og sige tingene som de er på sin vanlige levende, fremsynede og praksisnære vis.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

MINJ
Specialkonsulent
Mia Nyborg Jørgensen
DBJ
Koordinator
Dorthe Bidstrup Jensen