Målgruppe

Alle der har noget på hjertet – overfor medarbejdere, borgere, interessenter – kan med fordel anvende videoer. Måske er det dig – eller du er personen, der skal filme ildsjælen!

Kursusdatoer
  • COK Herlev, Lyskær 3 ef, 1. sal, 2730 Herlev
    Video med mobilen - gør din kommune levende
    12.11.2019 kl. 09:00 - kl. 15:30
Datoer
COK Herlev, Lyskær 3 ef, 1. sal, 2730 Herlev
Video med mobilen - gør din kommune levende
12.11.2019 kl. 09:00 - kl. 15:30
Pris: 1.995 kr.
Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer og forplejning.Faktura sendes, når tilmeldingsfristen udløber. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads.
Tilmeldingsfrist29.10.2019. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Gem som favorit

Video med mobilen - gør din kommune levende

Her lærer du de bedste triks og greb, der får videoen udover rampen! Erfaringen kommer fra underviseren mange år i DR og kommuner. Målet er videoer med relevans, nerve og ægthed!

Flere og flere kommuner og regioner har fået øjnene op for mulighederne, når der skal kommunikeres med borgere, brugere eller internt i afdelingen. Redskabet du både optager med og redigerer på har du allerede i hånden det meste af dagen. Det er bare at komme i gang; og det er ikke særlig svært efter dette kursus.

Et kursus med bid, krop og slag med halen!

Banalt set er små gode videoer opbygget som en fisk. De har et bid (relevans), en krop (uddybning) og et slag med halen (perspektiv). Vi kombinerer fokus på ‘fiskens’ opbygning med konkret snak om det indhold/budskab du vil formidle. Det kan være alt lige fra at formidle projekter, ydelser, strategi, viden, nyheder, oplevelser og erfaringer. Du lærer at skabe et mix, så oplevelsen bliver dynamisk.

En del af kursusdagen er baseret på en redigering af dit eget unikke klip, så hav det endelig med – og så hjælper vi dig derfra. Når vi på kurset redigerer anvender vi iMovie på iPhones og Movie Maker Filmmaker På Andorid-telefoner. Sørg for at have dem installeret og leg lidt med det forinden. Kurset har fokus på tilrettelæggelsen mere end teknisk hjælp.

Dit udbytte efter dagen:

  • Du opdager hvor nemt det er, når du har styr på nogle få tips og triks.
  • Du får konkret viden om hvordan du anvender mobiltelefonen til at optage nogle gode videoer.
  • Valg af location og medvirkende.
  • Brug af ekstraudstyr såsom lys, stativ og mikrofoner.
  • Du får viden om hvordan du kan redigere video, sætte jeres logo ind og hvordan du får videoen fra telefonen over til fx Facebook.
  • Du bliver mere bevidst om hvornår video på nettet fungerer, og hvilket indhold der passer til anledning, målgruppe og målsætning.
  • Endelig får du mulighed for at lære af andres arbejde med videoproduktion via mobiltelefonen
Indhold

Et forløb som tager udgangspunkt i praksis fra kommunerne

På baggrund af viden og erfaringer fra den kommunale verden, så har vi lavet en dag, som tager udgangspunkt i den konkrete anvendelse af videoproduktion i kommunerne.

Overvej om I skal flere afsted fra samme kommune eller region – da det kan være en fordel i forhold til samarbejdet; både i løbet af kursusdagen men også når man kommer hjem på arbejdet igen.

Forud for kurset vil du modtage en lille opgave, der tager 1-2 timer at lave. Ved mere en 12 deltagere suppleres der med ekstra underviser.

Hvem møder jeg som underviser på dagene?

Du møder Rasmus Visby, der med høj faglighed og gode eksempler, tager dig igennem dagen. Rasmus har 13 års erfaring som journalist og redaktør i Danmarks Radio. Sidenhen har han som udviklingskonsulent også arbejdet med kommunikation i Køge og Greve Kommune. I dag er han selvstændig, med både private og offentlige kunder.

Program

Se programmet for forløbet nedenfor
Dag 1
  • 09:00
    Vi starter med lidt uformelt morgenbrød og kaffe
  • 09:15
    Velkomst, dagens forløb og præsentation bordet rundt
  • 09:45
    Oplæg og eksempler: De ti vigtigste tips og triks
  • 10:30
    Øvelser og erfaringsopsamling i plenum
  • 12:00
    Frokost
  • 12:45
    Oplæg og eksempler: Brænd igennem på videoen. De sidste triks!
  • 13:15
    Øvelser og fremvisning i plenum.
  • 14:45
    Kaffe/pause
  • 15:00
    Oplæg: Den sidste finish – det du skal øve hjemme!
  • 15:30
    Farvel og tak

Vil du vide mere?

Spørg en COK'er