Vi søger undervisere til Sundhedskommunomuddannelsen

Vil du være med til at sikre medarbejderne i sundhedsvæsenet de rette kompetencer?  

COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling udbyder Sundhedskommunomuddannelsen, som er en uddannelse målrettet klinisk-administrative medarbejdere i sundhedsvæsenet. Det er en uddannelse på akademiniveau, hvor praktikere underviser praktikere.  

Vi står i den luksussituation, at vi har langt flere studerende end undervisere, og derfor søger vi erfarne praktikere, som har lyst til at dele viden og styrke medarbejderne på et eller flere af nedenstående moduler: 

  • Databearbejdning og controlling 
  • Sundhedsdata, DRG og andre afregningsmetoder  
  • Sundhedsvæsenet, opgaver, struktur og økonomi 
  • Forløbskoordinering, kommunikation og psykologi 
  • Kvalitet, patientsikkerhed og metode.  

Modulerne består af op til 70 undervisningstimer fordelt over cirka 10 uger, så man kan varetage undervisningsjobbet ved siden af sit almindelige arbejde.  

Vi søger undervisere på alle vores lokationer; Herlev, Næstved, Odense, Vejen, Aarhus og Aalborg og moduler med start i både foråret og efteråret. 

Hvilke profiler søger vi?  

Vi søger profiler, der: 

  • har erfaring inden for sundhedsvæsenet, f.eks. som ledende lægesekretær, controller, forløbskoordinator, udviklingskonsulent, registreringsansvarlig osv.  
  • mestrer brobygning mellem teori og praksis. 
  • Har en uddannelse på bachelor- eller diplomniveau eller tilsvarende kompetencer 
  • kan bidrage til, at de studerende kan oversætte læring ud i deres egen organisation. 
  • gerne har erfaring med undervisning og formidling eller som minimum har interesse og lyst til at undervise og lære fra sig. 

Hvis du vil høre mere om underviserprofiler og -kompetencer ift. ovenstående moduler eller har andre spørgsmål, så kontakt chefkonsulent Anne Marie Søland på E:ams@cok.dk eller T: 8779 6331.  

Du kan læse mere om vores moduler her

Ansøgning

Vi vil gerne modtage din ansøgning hurtigst muligt. Du ansøger elektronisk her.