Målgruppe

Sosu-assistenter og -hjælpere, sygeplejerske, ergoterapeuter samt pædagoger, som arbejder med vejledning og undervisning af borgere og pårørende i ældreplejen og i botilbud.

Gem som favorit

Vejledning og undervisning af borgere og pårørende - sundhedspædagogiske metoder

Få ny viden og konkrete sundhedspædagogiske redskaber til arbejdet med vejledning og undervisning af borgere og pårørende.

På kurset får du viden om og redskaber til at arbejde med sundhedspædagogik i relation til vejledning og undervisning af borgere og pårørende.

Kursusdagen vil indeholde undervisning, refleksion og øvelser, der integrerer både teori og praksis, så den nye viden fra kursusforløbet kan omsættes i og forbedre din daglige praksis.

Indhold

I fremtidens sundhedspraksis er vejledning og undervisning af borgere og pårørende centrale indsatser for al sundhedsfaglig personale. Det skyldes blandt andet, at patienter udskrives tidligere fra hospitalet, og det vilkår, at de forskellige sundhedsindsatser i stigende grad foregår i borgerens eget hjem, på plejecentre eller i sundhedsenheder.

I vejlednings- og undervisningssituationer kan du som f.eks. sosu-assistent eller -hjælper, ergoterapeut eller sygeplejerske gøre brug af konkrete sundhedspædagogiske værktøjer for at fremme læring og forbedre borgerens og de pårørendes mulighed for at klare sig selv i længere tid.

På denne kursusdag får du en teoretisk ramme at arbejde ud fra i praksis, så vejlednings- og undervisningsindsatserne i din hverdag er reflekteret i forhold til formål, deltagerforudsætninger, relation, indhold, metode, praktiske forhold og evaluering.

Undervisere/ Oplægsholdere

Tina Risager
Konsulent/lektor, cand.mag. i læring og forandringsprocesser, diplom i ledelse, sygeplejerske

Vil du vide mere?

Spørg en COK'er