Hvordan kan vi anvende Trivselslinealen og de aldersopdelte fokusområder til tidlig opsporing og til en større grad af inddragelse af barn/ung/forældre/netværk og fagpersoner? Hvordan bruges risiko og beskyttelsesfaktorer til et fælles dialogværktøj mellem myndighed og almen-området?

Hvordan sikrer vi inddragelse og et fælles sprog i forhold til at definere ressourcer og bekymringer omkring et barn og dets familie på tværs af faggrænser? Og hvordan sikrer vi at vores ressourcer og indsatser er specifikke, målbare og fører os til den ønskede progression?

Kurset giver både medarbejdere i almenområdet og i myndighedsområdet værktøjer til inddragelse af borgeren og fælles tidlig opsporing. Vi arbejder med at skabe et fælles sprog med et løsningsfokuseret afsæt, hvordan vi inddrager barn/ung og familie? Vi fokuserer også på hvordan vi skaber tydelige og specifikke mål for den ønskede trivsel og hvordan vi i praksis kan kvalificere vores analyser og vurderinger omkring et barns trivsel ved hjælp af de aldersopdelte fokusområder.

På kurset får du en kort introduktion til anvendelsen af trivselslinealen i DUBU herunder måling af progression.
Vi arbejder dernæst med de aldersopdelte fokusområder i forhold til at give kvalificerede faglige beskrivelser af barnet/den unges trivsel og udvikling samt mål for progression i forhold til udarbejdelse af kvalificerede underretninger, dialogbaserede underretninger, statusbeskrivelser, børnefaglige undersøgelser m.m. Trivselslinealen er ligeledes et godt værktøj i forhold til vurdering af indsats i forhold til screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse i henhold til Barnets Lov.

På kurset tager vi udgangspunkt i din praksis, hvor vi omsætter teori og værktøjer til dit samarbejde med borgerne. Kursets praksisnærhed gør indholdet nemt at omsætte i hverdagen.

Alle deltagere bedes medbringe PC på dagen.

Program for dagen

08.30 Morgenbrød

09.00 Velkomst

09.15. Formiddagens program:
Introduktion til trivselslinealen
Demonstration af trivselslinealen i praksis
Kort introduktion til at arbejde med både måling, progression og proces ud fra et løsningsfokuseret perspektiv.
Øvelse
Introduktion til de aldersopdelte fokusområder, hvordan kan vi anvende værktøjet i forhold til tidlig indsats, fælles sprog, mål i forhold til den ønskede progression og kvalificering af diverse beskrivelser i henhold til ICS.

12.00 Frokost

12.45 Eftermiddagens program:
Øvelse
Introduktion til adfærdsdesign og progression med tydelige og specifikke mål for den ønskede trivsel.
Opsamling på læringspotentialer
Kort introduktion til trivselslinealen i DUBU

15.30 Opsamling og tak for i dag

16.00 Dagen slut.

Undervisere/ Oplægsholdere

Selvstændig konsulent: Lisbeth Munkager, Progress-of-life.
Lisbeth har dels kendskab til området som leder af Familierådgivningen i Helsingør gennem 6 år. Lisbeth har været med til at udvikle den digitale trivselslineal og den aldersopdelte guide i tæt samarbejde med KL. Ud over sit virke i Progress of Life, er Lisbeth i dag konsulent i Helsingør Kommune i forhold til vanskelige opgaveløsninger i familierne.

Varighed: 1 dag
Se hvad prisen inkluderer

Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning og materialer.

Er du i målgruppen?

Målgruppen er socialrådgivere og socialformidlere og familieplejekonsulenter i myndighed. Lærere, pædagoger, psykologer, talepædagoger, fysioterapeuter, sundhedstjenesten, SSP, tandplejen og andre relevante medarbejdere i arbejdet med børn og unge.

Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

LEHA
Chefkonsulent
Lene Hausted