Få ny faglig viden og inspiration til dit arbejde med forebyggelse, sundhedsfremme og sundhedsfaglig behandling på konferencen ”Sundhed i sociale tilbud”. En konference for dig, som er leder eller medarbejder og som arbejder i krydsfeltet mellem det sociale og sundhedsmæssige i arbejdet med mennesker.

På konferencen sætter vi hvert år fokus på, hvordan man kan arbejde med sundhed i sociale tilbud. Det være sig både forebyggelse, sundhedsfremme og sundhedsfaglig behandling. 

Temaerne for konferencen centrerer sig således om, hvilke sundhedsindsatser man kan/skal iværksætte i sociale tilbud, og hvordan man sikrer effekt af og en høj kvalitet og patientsikkerhed i indsatserne. Vi sætter fokus på emner og temaer, som optager jer, som arbejder på området, og de aktuelle temaer, som står øverst på den nationale dagsorden.  

Centralt på konferencen er de faglige workshops, hvor du kan få ny faglig viden, lære af andres erfaringer og indgå i konstruktive dialoger med fagfæller og kollegaer.   

Vi glæder os til at se dig i Kolding. 

2.175 kr.
Sted og startdato
Kolding: 13. maj 2024
Varighed: 1 dag
Se tid og sted for det valgte forløb
Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding
13. maj 2024 kl. 9.00 - kl. 15.45
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Er du i målgruppen?

Målgruppen er ledere og medarbejdere, der arbejder med og som interesserer sig for krydsfeltet mellem det sociale og sundhedsmæssige i arbejdet med mennesker.  

I år kan du dykke ned i disse temaer og emner:

  • Ulighed i sundhed: Hvad er status på udfordringen, og hvordan kan vi arbejde med at mindske uligheden?
  • Tværfagligt samarbejde og (tvær)faglig ledelse: Hvordan får vi det tværfaglige samarbejde til at fungere, når der – for at imødekomme borgernes stigende behov for sundhedsindsatser – ansættes flere og flere sundhedsfaglige medarbejdere i sociale tilbud?
  • Medicinpædagogik i socialpsykiatriske tilbud: Hvordan kan vi støtte borgeren i at blive inddraget og få mere indflydelse på egen behandling - og dermed undgå medicinsvigt og genindlæggelse?
  • Udviklingshæmning og demens: Hvilke redskaber og kompetencer er der brug for, når flere mennesker med udviklingshæmning også får kroniske, somatiske sygdomme som fx demens?
  • De nye lettilgængelige tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel: Hvad har målgruppen brug for, hvilke tilbud/indsatser kan kommunerne oprette, og hvilke kompetencer skal være til stede?
  • Sundhed på herberg og forsorgshjem: Hvordan kan man arbejde med sundhedsindsatser for sociale udsatte, som opholder sig på herberg/forsorgshjem?
  • Sundhed for borgere med anden etnisk baggrund: Hvordan opfattes sundhed og sygdom af disse borgergrupper, og hvad skal man som medarbejder være særligt opmærksom på i arbejdet med sundhedsindsatser til disse målgrupper?
  • Adfærdsdesign og sundhedsindsatser: Hvordan kan man ved hjælp af adfærdsdesign gøre det sunde og patientsikre nemt?
 

9.00 Registrering og morgenmad 

09.30 Velkomst og rammesætning 
// Mette Tranevig, dagens moderator, centerchef, Komponent  

09.40 Ulighed i sundhed 
Menneskers sociale position i samfundet og deres sundhed hænger sammen. Den sociale ulighed i sundhed betyder, at de mest socialt udsatte borgere i Danmark også er dem, der oplever den største begrænsning af deres frihed som konsekvenser af dårligt helbred og sygdom.
Samspillet mellem socioøkonomiske forhold og helbred gør levevilkårene særligt vanskelige for socialt udsatte borgere, da det kan skabe en ond cirkel, hvor borgerens sociale problemer forstærkes af og samtidig forværrer borgerens helbred. 
Hvad er status på udfordringen i Danmark, og hvordan kan vi arbejde med at mindske uligheden?   
// Charlotte Kira Kimby, sektionsleder, Forebyggelse og ulighed, Sundhedsstyrelsen

10.20 Tværfagligt samarbejde og (tvær)faglig ledelse 
Hvordan får vi det tværfaglige samarbejde til at fungere, når der – for at imødekomme borgernes stigende behov for sundhedsindsatser – ansættes flere og flere sundhedsfaglige medarbejdere i sociale tilbud? 
// Tina Rosendahl Nielsen, chefkonsulent, Komponent

11.00 Pause 

11.20 Workshops - vælg mellem 5 faglige workshops
Læs mere om de forskellige workshops til højre på siden.

12.30  Frokost 

13.30  Workshops: Runde 2  
Læs mere om de forskellige workshops til højre på siden.

14.40 Kaffe og kage 

15.00 Adfærdsindsigter og sundhedsindsatser 
Nudging kan være et virksomt redskab til at fremme en sund livsstil fx i forhold til at spise sundere, drikke mindre alkohol, ryge mindre, motionere mere og have bedre hygiejne. Så hvordan kan man ved hjælp af adfærdsindsigter gøre det sunde og patientsikre nemt – og hvordan kan indsigterne bruges, når det handler om mennesker, der har et handicap eller en psykisk sygdom?
// Pelle Guldborg Hansen, CE, iNudgeyou - Center for Anvendt Adfærdsforskning 

15.40 Afrunding 
// Mette Tranevig, dagens moderator, centerchef, Komponent 

15.45 Tak for i dag 

Læs mere Læs mindre

Workshop 1: Medicinpædagogik i socialpsykiatriske tilbud 
Hvordan kan vi støtte borgeren i at blive inddraget og få mere indflydelse på egen behandling -og dermed undgå medicinsvigt og genindlæggelse? 
// Christina Aude Lahs, sygeplejerske, ProIndsats og Anne Juel Huusom, chefkonsulent, Komponent

Workshop 2: Udviklingshæmning og demens 
Et projekt under Fremfærd Særlige Behov har i samarbejde med en række bosteder og kommuner har sat fokus på tidlig opsporing og bedre kvalitet i udredning og behandling af udviklingshæmmede med demens. Kerteminde Kommunes socialområde har været med i projektet og vil på workshoppen dele deres erfaringer med de redskaber og metoder, de arbejder med i forhold til opsporing af demens. De vil også dele deres erfaringer om, hvordan de arbejder på at optimere både det tværfaglige samarbejde på tværs af faggrupper og enheder i kommunen og det tværsektorielle samarbejde med de praktiserende læger. 
// Jette Lisa Nielsen og Marianne Levin Christensen, Støttecenter Askvej, Kerteminde Kommune

Workshop 3: De nye lettilgængelige tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel 
Afholdes kun i runde 1
Hvad har målgruppen brug for, hvilke tilbud/indsatser kan kommunerne oprette, og hvilke kompetencer skal være til stedet? 
// Susse Kolster, specialkonsulent, KL

Workshop 4: Sundhed på herberg og forsorgshjem
Afholdes kun i runde 1 
Hvordan kan man arbejde med sundhedsindsatser for sociale udsatte, som opholder sig på herberg/forsorgshjem? Kirkens Korshærs Herberg har de sidste fem år fokuseret på at forbedre beboernes sundhed igennem en række tiltag ud fra en holistisk tilgang til både mental og fysisk sundhed. Workshoppen vil bestå af et oplæg om de konkrete tiltag og effektmåling og workshoppen vil have fokus på, at du får konkrete tiltag med som kan implementeres direkte i praksis efter deltagelse. 
// Mathilde Holmgaard, forstander, Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade, København

Workshop 5: Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen
Afholdes kun i runde 2
Hvordan opfattes sundhed og sygdom af disse borgergrupper, og hvad skal man som medarbejder være særligt opmærksom på i arbejdet med sundhedsindsatser til disse målgrupper? 
// Charlotte Willemann Stecher, ledende overlæge, Indvandremedicinsk klinik, Odense Universitetshospital

Læs mere Læs mindre
 

Praktiske informationer 2024

Hvor

Comwell Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding

Hvornår

D. 13 maj 2024

 

2175 kr. ekskl. moms.

Tilmeldingsfristen er d. 8. april 2024.
Tilmeldingen er bindende

 

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til Sundhed i sociale tilbud, er du altid velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål til din tilmelding, kan vores koordinator Dorthe Bidstrup Jensen hjælpe dig.

Har du spørgsmål til programmet eller andre ting, er du meget velkommen til at kontakte vores konferenceansvarlige Anne Skjelborg eller vores chefkonsulent på sundhedsområdet Thilde Lydiksen.

Anne Skjelborg
Konference- og eventansvarlig
Anne Skjelborg
THLY
Chefkonsulent
Thilde Lydiksen
DBJ
Koordinator
Dorthe Bidstrup Jensen