NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Spørgsmål fra webinaret: En ny vision for kommunernes økonomistyring

Her har du mulighed for at læse Per Nikolaj Bukhs svar på de spørgsmål, som deltagerne stillede på webinaret "Tid til en ny vision for kommunernes økonomistyring", som Komponent afholdte den 25. marts 2021.

Københavns Kommune har i noget tid kigget på Kate Raworths "Doughnut model", et rammeværk for at tænke bæredygtig styring. Det vil kunne få effekter på økonomistyring, indkøbsstyring etc. Hvad tænker du om måder og midler til at tænke bæredygtighed ind i økonomistyringen?

Jeg opfatter Doughnut modellen som en form for ’vision’ for de mål for bæredygtighed, der i en bredere forstand kan vælges og prioriteres. Dermed ikke direkte en styringsmodel, men dog et (politisk og strategisk) prioriteringsværktøj. Når det så fører til, at der er udvalgt og defineret konkrete mål og targets (grænseværdier) for de udvalgte kritiske succesfaktorer (parametre), så er styringsopgaven ikke anderledes end med alle andre typer mål.


På webinaret adresserede jeg primært økonomistyring som den økonomiske styring. Hvis vi anvender effektbaseret økonomistyring (se artikler om det), optræder målene fra Doughnut modellen som impactmål. I princippet ville man kunne anvende målene som en allokeringsmekanisme.


Hvad er din erfaring/holdning til takstdifferentiering på de højt specialiserede tilbud, f.eks. botilbud?

Som jeg nåede at adressere på webinaret, så vil det i en velfungerende økonomistyringsmodel på dette område ofte være nødvendigt at arbejde med en model for differentierede takster. Det er dog kun en af ’tandhjulene’ i ’maskinen’ – og det kan gøres på mange måder.


Vil du uddybe hvad alternativet er til takstdifferentiering? Og er det et spørgsmål om at udvide ledelsesrummet?

Der er mange alternativer. Behovet for takstdifferentiering opstår oftest, når der er flere bestillere (=kommuner), som køber pladser hos flere forskellige leverandører. Dette kombineret med, at bestiller er rammestyret, og bestillere er takstfinansierede. Det er denne kombination, der skaber de nuværende udfordringer. Hvis man som eksempel tager bostøtte (SEL §85), og en kommune kun bruger én leverandør (f.eks. kommunen selv), så har nogle kommuner gode erfaringer med at anvende én takst, der afspejler gennemsnitsomkostninger, fremfor at differentiere taksterne efter f.eks. tre pakker.


Tror du, at den nuværende struktur på det specialiserede socialområde med køb og salg af pladser er medvirkende til stigende udgifter?

Det korte svar er: Ja, det er jeg helt sikker på. En anderledes struktur (organisation, produktion og styring) kunne forøge omkostningseffektiviteten (=bedre kvalitet og lavere omkostninger).


Hvorfor peger du på ens takst på 1 mio. kr. i dit eksempel? Borgerne er jo ikke ens.

Når jeg i det konkrete eksempel foreslog en enhedstakst (i eksemplet på 1 mio. kr.) er det fordi det på én gang har en masse fordele: (1) med et passende antal borgere i forløbet (i eksemplet 100 borgere) vil den statistiske usikkerhed på det faktiske gennemsnitlige udgiftsbehov være håndterbar (= lille budgetrisiko for specialenheden), (2) det vil fjerne en ukonstruktiv diskussion af takstniveau mellem kommune og specialenhed, (3) det vil i de fleste tilfælde være mindre end kommunernes alternativudgifter (=> incitament til at henvise til specialenheden) og (4) det er simpelt! Men de tre første punkter er vigtigst.


Hvordan sikres der gennemsigtighed i det offentliges beregning af pris for egne ydelser, så takster bliver beregnet korrekt?

I princippet via lovgivning, som kommuner jo har pligt til at efterleve. Der er bare meget kompleksitet forbundet med det, da en omkostning er et kalkuleret beløb og dermed afhængig af præmisserne for kalkulationen. Jeg har på fornemmelsen, at spørgsmålet relaterer sig til den løbende diskussion af betalingen til ikke-offentlige leverandører, når denne er bundet op på de offentlige ”priser”. Mit bedste råd ville være at undlade en sådan mekaniske i en fremtidig styringsmodel.


Er vi ikke der, hvor vi også i forhold til økonomistyringsmodelle, må konstatere, at alle modeller har deres muligheder og udfordringer og vi derfor må vælge model ud fra hvilke, der bedst kan løse vores udfordringer her og nu. Og så samtidig erkende, at vi vil have behov for at ændre model med jævne mellemrum? Hvis den optimale model fandtes, så brugte vi den vel allesammen!

Jo, jeg det er naturligvis ikke helt forkert. MEN I er forskellige, og derfor skal I netop ikke bruge den samme model – og så kan prioriteringer mv. ændres over tid. Men på den overordnede styring er der principper, som er klart bedre end andre (næstebedste løsninger). Det, jeg argumenterede for, var, at man skulle forsøge at lade være med at lægge sig fast på én løsning uden at vurdere, om andre fra starten af kunne være bedre.


Der er jo så en del af de individbaserede data, som kommunerne ikke har adgang til, fordi de kun findes i staten eller regionerne, og som de ikke må/vil dele med kommunerne. Det gør nogle effekter svære at måle?

Ja, det er med til at skabe udfordringer. Det er derfor, jeg talte om en fremadrettet vision. Det tror jeg sagtens, vi kan få lavet om på. De nuværende muligheder for at anvende data er en barriere nogle gange. Men de er langt fra den væsentligste årsag til ikke at udvikle en bedre økonomistyring allerede nu.
Hvis det er dataudveksling i grænsefladen mellem kommune og region, som er problemet, så er spørgsmålet, om det ikke er tid til at tænke lidt mere visionært på samfundets ’organisationsstruktur’. Det kunne jeg da godt have nogle ideer til. 


Fuld overførselsadgang er næppe svaret på alle problemer? 

Det er jeg enig i. Jeg tror heller ikke, jeg sagde ”fuld overførselsret” (og hvis jeg gjorde det, har det nok været for at sætte det på spidsen). Det nødvendige er at have en ”egnet overførselsret”. Det er der nogle kommuner, der ville få stor gevinst ved at arbejde mere med. Der er mange modeller for, hvordan det kan struktureres. Det vil de af jer, der har deltaget på kurset Fremtidens Økonomistyring inden for de sidste år have set eksempler på.


Jeg synes rigtig godt om overførselsadgang, men oplever det forstyrrende, at vi som kommuner er styret af en serviceramme. Har du anbefalinger til at håndtere det?

Ja! Lige præcis det spørgsmål, adresserede jeg i at interview i NB Økonomi dagen før webinaret. Se mere her
 

Nedenfor har vi samlet en række kursus- og uddannelsesforløb, som kan være relevant for dig, der arbejder med økonomi og styring i kommunerne. 

Du kan læse mere om Komponents tilbud til medarbejdere og ledere, der arbejder med kommunal økonomisstyring her, eller du kan hente kursusoverblikket, som giver dig nemt overblik over alle Komponents tilbud i 2021

Fremtidens økonomistyring: Design og udvikling af kommunens økonomiske styringsmodel

Praksisnært otte-dags kursus som klæder økonomikonsulenter på med kompetencer til at udvikle økonomiske styringsmodeller med fokus på værdiskabelse for borgerne – med professor Per Nikolaj Bukh.

Se detaljer
Gem som favorit
Dato
  • 28.10 - 10.12.2021
Lokation Kolding

Effektbaseret økonomistyring - Temadag for ledere og specialister

Vil du også vide mere om effektbaseret økonomistyring og udvikle omkostningseffektive løsninger? Kom og hør de nyskabende erfaringer med effektbaseret økonomistyring.

Se detaljer
Gem som favorit
Dato
  • 31.05.2021
  • 18.11.2021
Lokation Kolding

Effektbaseret styring på ældreområdet

Overvejer din kommune at ændre styringen på ældreområdet? På dette kursus får du viden om, hvordan styringsmodeller på området kan udvikles, hvilke valg man kan tage, og hvordan de tilpasses i praksis

Se detaljer
Gem som favorit
Dato
  • 04.10 - 05.10.2021
Lokation Kolding