NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Praksiskursus om frivillighed og samarbejde med civilsamfundet

Det er ikke længere muligt at ansøge om dette praksiskursus

Styrk din socialpsykiatriske organisations kompetencer til at samarbejde med frivillige og civilsamfund som et led i den recovery-orienterede rehabilitering.

Oplever I, at der skal et meget tæt samarbejde med borgeren, dennes netværk, lokalsamfund og/eller frivilligkræfter til for at skabe reel trivsel og et selvstændigt, meningsfuldt liv for borgere med psykiske vanskeligheder? Og at det ikke er nok, at de trives på botilbuddet, med hjemmevejlederen eller i andre dele af velfærdssystemet?

Hvis det er tilfældet, oplever I sikkert også, at det kræver et samlet fælles fagligt fundament, prioritering, mindset og strukturerede tilgange i organisationen for at lykkes med et velfungerende samarbejde mellem borgere i socialpsykiatrien, frivillige og civilsamfund. Dette er omdrejningspunktet for praksiskurset om frivillighed og samarbejde med civilsamfundet.

Praksiskurset vil tage udgangspunkt i de deltagende tilbuds egen praksis og organisering, og undervisningen vil veksle mellem oplæg, øvelser og dialog med inddragelse af jeres egne erfaringer. Heraf arbejdes der bl.a. med aktionslæring mellem modulerne, hvor I udfører aktioner i praksis, som I bringer med ind i læringsrummet. Der vil også indgå øvelser med afprøvning af konkrete værktøjer og metodikker.

Kurset består af fire moduler fordelt over fem dage á seks timer i en periode på 10 uger. Det klarlægges på et formøde med jer, hvordan I prioriterer fordelingen af de overordnede emner og valg af metoder og tilgange.

Emnerne for modulerne er:

1. Borgerens perspektiv i centrum
2. Strategisk ledelse på tværs af civilsamfund og offentlige sektorer
3. Samarbejde
4. Opfølgning og implementering af praksiskurset

Udbytte

Efter kurset vil I have opnået:

  • Viden om og færdigheder i at anvende redskaber til at arbejde målrettet med at øge borgernes aktive og ligestillede deltagelse i civilsamfundet
  • Kompetencer i tilgange til involvering af civilsamfundet i socialpsykiatriens arbejde både på borgerniveau og organisatorisk
  • Viden om de organisatoriske og ledelsesmæssige rammers betydning for samarbejdet med civilsamfundet
  • Øget intern orientering mod civilsamfundet
  • Greb til at formulere kommunale eller organisatoriske ambitioner for samarbejdet med civilsamfundet
  • Overblik over relevant lovgivning på området
  • En forståelse for de forskellige rationaler, kulturer og tilgange til det sociale arbejde, der kan være udfordrende i overlappet mellem offentlige indsatser og frivillige aktiviteter i civilsamfundet
  • Forudsætninger for at tilgå forskellige former for tværsektorielle samarbejder såsom partnerskaber, samskabelse, co-creation og samproduktion
  • Et kendskab til de typiske målgrupper og dertilhørende potentialer, dilemmaer og faldgruber
  • Kompetencer i brug af særligt virksomme tilgange og metoder til samarbejde med frivillige og civilsamfund såsom peerstøtte
  • Konkrete strategier og værktøjer til at arbejde med lokale tiltag
  • Greb til at håndtere implementeringsudfordringer og justere implementeringsstrategier
  • Kompetencer i forandringsledelse og ledelse i forhold til kulturændringer i organisationer.
  • Et kursus fra Socialstyrelsen

    Kurset afholdes af Københavns professionshøjskole for Socialstyrelsen. Kurset indgår i Socialstyrelsens kursustilbud til socialpsykiatrien. Kursustilbuddet er en del af Socialstyrelsens samlede initiativ om styrket kvalitet i socialpsykiatrien og er baseret på den aktuelt bedste viden. Initiativet bidrager til at styrke den igangværende udvikling af socialpsykiatrien med fokus på recovery og rehabilitering for i sidste ende at styrke indsatsen over for mennesker med psykiske vanskeligheder. Kursustilbuddet administreres af Komponent.

    Se hele kursustilbuddet til Socialpsykiatrien her

Undervisere/ Oplægsholdere

Underviserne har et stort praktisk og teoretisk kendskab til samarbejde og samskabelse mellem borgere i socialpsykiatrien, frivillige og civilsamfund og tæller udover Københavns Professionshøjskole bl.a undervisere fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Det Sociale Netværk/Peer Partnerskabet og Center for Borgerdialog.

Samlet set repræsenterer underviserteamet forskellige perspektiver: Frivillige, borgere, frivilligkoordinatorer mellem kommune og frivilligsektor samt ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien.

Globus, fungerer som logo for Socialstyrelsens projekter under SATS19
Målgruppe

Den primære målgruppe er ledere, medarbejdere og borgere i socialpsykiatrien både fra stab/forvaltning, myndighed og udførerled.
Der er også mulighed for, at socialpsykiatrien inviterer relevante eksterne samarbejdspartnere med på kurset såsom frivilligorganisationer eller lokalsamfunds-aktører.
Det afklares på formødet, hvem og hvornår de forskellige deltagermålgrupper deltager på kurset, da der fx indgår et særligt modul om ledelse.

I ansøgningsformularen bedes du fortælle, hvor mange deltagere, du forventer, at forløbet skal afholdes for.
Vi vil også gerne høre jeres motivation for at gennemføre kurset, så vi bedre kan forberede os.
Og endelig må I gerne forholde jer til, hvordan I vil sikre, at alle tilbud er inddraget, hvis I er flere tilbud om at ansøge.

Praksiskurserne er finansieret af midler fra satspuljen 2019-2022 og er derfor gratis.

Tryk på ‘Forløb tilpasset arbejdspladsen’ for at ansøge om et praksiskursus til dit tilbud.
Gem som favorit

Program

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag