NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

E-læring om uddannelse og beskæftigelse

Få tilgange og metoder til at øge borgere med psykiske lidelsers deltagelse på arbejdsmarkedet og i uddannelse. Fem moduler, der giver en styrket indsats og anviser konkrete og praksisnære veje.

Deltagerne opnår viden om konkrete tilgange og metoder til at hjælpe borgere med psykiske vanskeligheder tættere på arbejdsmarkedet. E-læringen giver den basale introduktion til indsatsområdet og inspirerer til og anviser muligheder for at styrke fokus i det fortsatte arbejde.

Indhold

E-læringen kan tilgås samlet eller som enkelte moduler om enkelte emner og metoder og kan ses i sammenhæng med både videnskursus og praksiskursus om fokus på uddannelse og beskæftigelse for den socialpsykiatriske målgruppe.
Som en del af e-læringen findes moduler om bl.a. sammenhæng og muligheder i lovgivningen, Job-First, CTI (Critical Time Intervention) og (IPS) Individual Placement Support – alt sammen med udgangspunkt i recovery-orientering og involvering af borgeren på vejen.
Det kan anbefales at have dialog og faglig refleksion om indholdet og øvelserne med sine kollegaer, en makker eller på eksempelvis personalemøder eller temadage, ligesom modulerne kan anvendes som inspiration og afsæt til det mere konkrete arbejde frem mod uddannelse og beskæftigelse i socialpsykiatrien.

  • Modul 1: Hvorfor fokus på uddannelse og beskæftigelse
  • Modul 2: Uddannelse og beskæftigelse først (Job First)
  • Modul 3: Forfølg drømmejobbet (IPS)
  • Modul 4: Helhed og sammenhæng på tværs
  • Modul 5: Hold fast i uddannelsen/jobbet (CTI)
  • Bonusmodul: For at det lykkes (BIP)

Den samlede e-læring med dette tema kan tages samlet på ca. 8-10 timer. Tiden afhænger af hvor meget dialog, man har med sine kollegaer om øvelser mv. Desto mere fælles dialog og refleksion, desto større udbytte.

Et kursus fra Socialstyrelsen

Kurset afholdes af IPS Center Danmark for Socialstyrelsen. Kurset indgår i Socialstyrelsens kursustilbud til socialpsykiatrien. Kursustilbuddet er en del af Socialstyrelsens samlede initiativ om styrket kvalitet i socialpsykiatrien og er baseret på den aktuelt bedste viden. Initiativet bidrager til at styrke den igangværende udvikling af socialpsykiatrien med fokus på recovery og rehabilitering for i sidste ende at styrke indsatsen over for mennesker med psykiske vanskeligheder. Kursustilbuddet administreres af Komponent.

Se hele kursustilbuddet til Socialpsykiatrien her

Globus, fungerer som logo for Socialstyrelsens projekter under SATS19
Målgruppe

Ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien samt øvrige fagpersoner på området.

Når du vælger startdato og sted opdateres pris, informationer og tilmeldingslink automatisk.
Pris: 0 kr.
Du kan tage e-læringen på et hvilket som helst tidspunkt, når det passer ind i din hverdag. Du skal blot følge arbejdsgangen beskrevet i den mail du modtager efter tilmelding. E-lærings modulerne er tilgængelige indtil ultimo 2022

E-læringskurserne er finansieret af midler fra satspuljen 2019-2022 og er derfor gratis.
Tilmeldingsfrist30.11.2022. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag