Målgruppe

Målgruppen er medarbejdere og ledere i Sociale akuttilbud og andre tilbud/arbejdspladser med tilsvarende funktionsområder, som ønsker fælles kompetenceudvikling.

Den Sociale Akutuddannelse udbydes i et samarbejde mellem COK og Center for Kompetenceudvikling, Region Midtjylland

Samarbejdspartner
Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling, Region Midt
Gem som favorit

Den Sociale Akutuddannelse

Den Sociale Akutuddannelse (DSA) er et anvendelsesorienteret og praksisnært undervisningsforløb, som klæder deltagere på til at varetage kerneopgaverne i socialt akutarbejde.

Kerneopgaverne i sociale akuttilbud er bl.a. at tilbyde.

Forløbet er udviklet på baggrund af de gode evalueringer (menneskeligt og økonomisk) samt den viden, der blev etableret fra bl.a. det tidligere projekt under Socialstyrelsen; ”Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med en psykisk lidelse i egen bolig 2014-2017”.

Formålet med Den Sociale Akutuddannelse er at give sociale akuttilbud og andre lignende tilbud med akutfunktioner fælles kompetenceudvikling, der kvalificerer til varetagelse af kerneydelser rettet mod personer med psykiske lidelser i akut krise.

Kommuner kan, evt. i samarbejde regioner og private aktører, udbyde sociale akuttilbud jf. Serviceloven § 82 c.

Indholdet i undervisningen er:

  • Mennesker i krise – hvad betyder det?
  • Kerneydelser i sociale akuttilbud
  • Krisesamtale
  • Kriseplan
  • Recovery og empowerment-orienteret tilgange
  • Personcentreret og anerkendende kommunikation samt narrativ kommunikationstræning
  • Behov og kendetegn hos forskellige målgrupper, der benytter sociale akuttilbud
  • Transfer
  • Sparring på erfaringer og cases
  • Akutpsykiatri og triage

Herudover kan der suppleres med undervisning i:

  • Åben Dialog
  • Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde
  • Ensomhed, sorg og tab
  • Diagnoser og deres betydning (f.eks. angst, misbrug, PTSD, psykose, depression, mani, personlighedsforstyrrelse)
  • Udvalgte målgrupper (f.eks. veteraner, flygtninge og indvandrere)
  • Sociale begivenheder (f.eks. kriminalitet, brud, udsættelse af bolig, arbejdsløshed, vold, misbrug, økonomiske problemer)
  • Teambuilding
  • Sikkerhed og tryghed i akuttilbuddet for borgere og ansatte
  • Miljøterapi
  • Transkulturel psykiatri og kulturforståelse

Indholdet til det enkelte kursusforløb tilpasses i et samarbejde og med inddragelse af den lokale og faglige kontekst.

Undervisningen gennemføres lokalt og tilrettelægges anvendelsesorienteret med praksisnær undervisning, eksempler og relevant teori og metode.
Herudover er der transferunderstøttende hjemmeopgave før, imellem og efter undervisningsdagene.
Der kan endvidere aftales tilkøb af faglig arbejdsplads-vejledning mellem og efter modulerne.

På Den Sociale Akutuddannelse lærer du at samarbejde med borgerne omkring at:

  • Gennemføre krisesamtaler
  • Udarbejde kriseplaner
  • Arbejde recovery- og empowerment-orienteret
  • Kommunikere personcentreret og med narrative tilgange
  • Tilbyde personer med psykiske lidelser akut støtte, omsorg og rådgivning i socialt akut arbejde
Undervisere/ Oplægsholdere

Bo Kristian Nielsen, cand.scient.soc., OPU og uddannelseskonsulent i Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland Udrykningsmedarbejder i Udrykningsteamet i Aarhus Kommune. Bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

Bobby Zachariae, professor, dr.med., cand.psych. og leder af Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Elisabeth Becker, cand.jur., psykoterapeut og medarbejder i Akuttilbuddet Slotsvænget, Kgs. Lyngby samt indehaver af Samtalepartneren

Henrik Krogh, systemisk og narrativ konsulentuddannet samt erhvervs skuespiller i konsulenthuset Klods-Hans for viderekomne

Jens Hjort Andersen, sociolog og daglig leder i Center for Social Indsats, Slotsvænget, Kgs. Lyngby. Bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

Vil du vide mere?

Spørg en COK'er