COVID 19
Sådan afholder COK kurser, uddannelser og konferencer
Se retningslinjer og forholdsregler her

God skoleudvikling - hvad skal der til?

Indsatsen skal være skræddersyet til den enkelte kommune, være baseret på data og ske i tæt samspil med praksis. Program for Læringsledelse har kørt på 240 skoler i 13 kommuner over fem år, nu giver COKs chefkonsulent i projektet i en artikel i Kommunen otte konkrete bud på, hvad programmet har lært os.

Af Susanne Harder, chefkonsulent på skole- og dagtilbudsområdet hos COK - Artiklen har været bragt på kommunen.dk den 5. januar 2021.

Siden 2015 har COK haft fornøjelsen af at deltage i det omfattende Program for Læringsledelse, hvor vi sammen med Aalborg Universitet, 13 danske kommuner og støttet af A.P. Møller Fonden har arbejdet for at bidrage til udviklingen af den danske folkeskole. I alt har 240 skoler deltaget i programmet, som blandt andet indeholdt en række forskellige kompetenceudviklingsaktiviteter. Nu er programmet afsluttet, og set med vores briller – der er farvede af COKs mangeårige fokus på kommunal kompetenceudvikling – står otte vigtige pointer lysende klart. 

1. Skoleudvikling og kompetenceudvikling skal gå hånd i hånd

Skoleudvikling kræver kompetenceudvikling, når nye roller og nye måder at gøre tingene og træffe beslutninger på skal implementeres. Her er det centralt, at både lærere, skoleledere og forvaltning står på et fælles vidensgrundlag og deler en grundlæggende forståelse for udfordringer og muligheder. 

2. Praksistræning er helt centralt

Når det fælles vidensgrundlag er på plads, handler skoleudvikling i høj grad om at få omsat den fælles viden til bedre praksis. Derfor skal kompetenceudviklingen fra begyndelsen indtænkes som en integreret del af hverdagen og tilpasses de eksisterende strukturer.

3. Anlæg en helhedsorienteret tilgang 

Skoleudvikling er noget, vi er sammen om. En succesfuld model for skoleudvikling er ikke noget, der kan udtænkes i forvaltningen eller hos den enkelte skoleleder. I stedet skal den tage udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, hvor hele skolevæsenet bakker op og arbejder sammen for succes – fra lærerne til skoleledelsen, forvaltningen og det politiske niveau.

4. Data kan give fælles forståelse 

En af forudsætningerne for en helhedsorienteret tilgang til skoleudviklingen er en fælles forståelse for, hvilke udfordringer, vi skal tage fat på. Her spiller data af mange forskellige typer en vigtig rolle, fordi data kan vise os, hvordan landet ligger. Derudover kan data kvalificere vores beslutninger om hvilke indsatser, der skal igangsættes, og hvor skoleudviklingen skal bevæge sig hen.

5. Tilpas til den enkelte kommune – og den enkelte skole

Effektiv skoleudvikling er skoleudvikling, der er tilpasset den enkelte kommune – og den enkelte skole. Kommunerne er forskellige, det samme er kommunernes skoler, og det skal der tages højde for, så vi sikrer, at skoleudviklingen rammer plet og samtidig opleves som relevant og som noget, der tages ejerskab for på alle niveauer. 

6. Byg på gennemsigtighed, fleksibilitet og store frihedsgrader

En helhedsorienteret skoleudvikling skal give ro og plads til, at de enkelte skoleledere bevarer indflydelsen på udviklingen på netop deres skole. Det kan være en svær balance mellem det fælles og det individuelle, derfor kan man ikke lægge for meget vægt på inddragende processer, transparens og fleksibilitet, når man designer sin skoleudvikling. 

7. Knyt indsatserne på de eksisterende strukturer

Skoleudvikling bør ikke organiseres som et projekt. Det betyder nemlig, at gevinsten let falder væk, når projektperioden udløber. I stedet skal man sørge for, at den del af skoleudviklingen, hvor de nye kompetencer omsættes i praksis, kobles tæt op på de eksisterende strukturer og den eksisterende organisering, så de nye måder at arbejde på bliver en integreret del af den måde, lærerne arbejder på i forvejen. 

8. Kommunerne kan med fordel samarbejde

Kommunerne sidder med mange af de samme udfordringer, og selvom de alle er enestående og forskellige, kan der være gevinster at hente i at arbejde sammen og dele erfaringer, når det handler om skoleudvikling. At kommunerne arbejder sammen behøver ikke at stå i modsætning til ønsket om skræddersyede løsninger, det handler simpelthen om, at delte erfaringer har langt mere værdi, end de erfaringer, der aldrig bliver delt. 

Erfaringerne fra Program for Læringsledelse viser os, at mange kommuner er godt på vej til at skabe en folkeskole, hvor alle elever får rammerne til at udvikle sig og bliver så dygtige, som de kan blive. Samtidig viser evalueringen af programmet, at den danske folkeskole stadig står overfor store udfordringer. Vi ved, at skræddersyet kompetenceudvikling, en fælles databaseret indsats, en tæt kobling til praksis, fleksible og transparente initiativer og et stærkt samarbejde kan bane vejen til en stærk folkeskole – til gavn for elevernes trivsel og faglige udbytte. 

Læs artiklen på kommunen.dk >>