Nyt samarbejde mellem COK og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

COK og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) indgår et nyt samarbejde, der sætter fokus på at styrke kommunikationen i den kommunale sektor. I løbet af efteråret 2019 udbyder de to uddannelsesinstitutioner en række kommunikationskurser, der henvender sig til ledere og medarbejdere.

- Med samarbejdet sikrer vi, at kommunalt ansatte har let adgang til efteruddannelse af høj faglig kvalitet inden for kommunikation. I COK har vi kendskabet og adgangen til de kommunale ledere og medarbejdere, og DMJX har den kommunikationsfaglige ekspertise, siger Claus Damgaard, afdelingschef i COK.

Udvikling kræver nye kommunikative kompetencer

At være en dygtig kommunikator er en vigtig egenskab hos de kommunale ledere og medarbejdere.

- Et arbejdsmarked i forandring kræver også nye kompetencer hos den enkelte leder og medarbejder, og vi oplever en stigende efterspørgsel på vores kurser, især på kommunikationsområdet. Med samarbejdet sikrer vi en kursusløsning, der er præcist tilrettet en helt særlig målgruppe. Det betyder meget for os, at vi rammer rigtigt med emnevalg og indhold og ser meget frem til synergien i samarbejdet, udtaler Sussi Ulrikka Seltoft Bergh, chef for kurser og videreuddannelse, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Samarbejdet mellem COK og DMJX er iværksat ud fra ønsket om at få styrket de kommunale ledere og medarbejderes kommunikative kompetencer – både i forhold til de mere grundlæggende kommunikative færdigheder og i forhold til nye kommunikative kompetencer, som fremtidens udfordringer kalder på.

Til at begynde med udbyder COK og DMJX tre kurser i efteråret 2019. De tre kurser er skriftlig kommunikation, præsentationsteknik og forandringskommunikation. Kurserne bliver udbudt i Aarhus og København, og du kan læse mere om kurserne og tilmelding her på siden. 

Skriv bedre tekster

Du lærer at skrive kort, klart og korrekt. Du får værktøjer fra kommunikatøren og journalistens værktøjskasse og lærer, hvordan du opbygger din tekst, så den bliver interessant for din målgruppe

Se detaljer
Gem som favorit

Præsentationsteknik - få dine budskaber frem

På kurset kommer vi omkring den grundlæggende præsentationsteknik. Du får tips og tricks til, hvordan du fanger folks opmærksomhed, får dine budskaber igennem og fremstår tillidsvækkende.

Se detaljer
Gem som favorit

Kursus i forandringskommunikation

Forandringskommunikation kan være en svær disciplin, og som mellemleder bliver du ofte fanget mellem beslutninger ovenfra og den arbejdsvirkelighed dine medarbejdere befinder sig i.

Se detaljer
Gem som favorit