Målgruppe

Kurset er målrettet kommunale jurister, som arbejder med at sikre den praktiske efterlevelse af persondatareglerne og den løbende kvalitetssikring af GDPR-implementeringen. Måske bestrider du i din kommune endda rollen som DPO eller lignende.

Kurset henvender sig til både nye medarbejdere og til mere erfarne medarbejdere, som har behov for enten en opfriskning eller en dybdegående gennemgang af reglerne om de registreredes rettigheder.

Det er en forudsætning for deltagelse i dette kursus, at du har et grundlæggende kendskab til databeskyttelsesreglerne i forvejen.

Samarbejdspartner
KL- Jura og EU
Kursusdatoer
  • Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle
    18.11.2020 kl. 09:00 - kl. 16:00
Datoer
Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle
18.11.2020 kl. 09:00 - kl. 16:00
Pris: 3.450 kr.
Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer og forplejning. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb
Tilmeldingsfrist15.10.2020. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Gem som favorit

De registreredes rettigheder

Bliv ekspert i det komplekse regelsæt om de registreredes rettigheder, så du kan sikre dig, at din kommune overholder reglerne.

Det kan have alvorlige konsekvenser for såvel den registrerede selv som for kommunen, hvis de databeskyttelsesretlige regler om de registreredes rettigheder ikke overholdes. Det er derfor af afgørende betydning, at de medarbejdere i kommunen, som arbejder med databeskyttelse, har fuld og opdateret viden om reglerne.

Kæmper du dagligt med at finde svar på bl.a. følgende spørgsmål:

  • Hvor bredt er anvendelsesområdet for oplysningspligten?
  • Hvad forstås ved indsigtsretten?
  • Hvornår gælder retten til at blive glemt?
  • I hvilke tilfælde kan en registreret gøre indsigelse mod en behandling?

På dette kursus om de registreredes rettigheder vil erfarne jurister fra KL med speciale i databeskyttelse gennemgå reglerne. Særligt oplysningspligten og indsigtsretten vil fylde en stor del af dagens program.

På kurset sætter vi også fokus på den praksis, der gør sig gældende i kommunerne lige nu. Vi medbringer en række eksempler på, hvordan man i kommunerne håndterer reglerne om de registreredes rettigheder – og sammenligner disse med nyeste praksis, vejledninger, udtalelser og afgørelser fra Datatilsynet og Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

I kan med andre ord forvente en undervisningsdag, hvor praksisnære og konkrete eksempler og cases bliver inddraget for at belyse reglerne.

Dit udbytte
Ved at deltage i dette kursus, får du et indgående kendskab til det komplekse regelsæt om de registreredes rettigheder, som ofte giver anledning til udfordringer i kommunerne.

Du bliver fortrolig med stoffet, så du ved hvilke regler, du skal følge i en række vigtige dagligdags situationer, og hvad du i den forbindelse skal være særligt opmærksom på. Du vil derfor også kunne analysere, om din kommune gør det rigtigt, eller om der er procedurer, I har behov for at ændre.

Undervisere/ Oplægsholdere

På kurset underviser chefkonsulent Karin Hoffmann-Hansen, KL, og chefkonsulent Natalia Lehnsdal, KL. De er begge erfarne undervisere med speciale i databeskyttelse, og gennem KL’s juridiske rådgivning af kommunerne, har de fingeren på pulsen i forhold til de databeskyttelsesretlige spørgsmål, som rejser sig i en kommunal hverdag.

Program

Se programmet for forløbet nedenfor
Dag 1
  • 08:30
    Morgenkaffe
  • 09:00
    Velkomst og præsentation
    der vil være pauser og frokost indlagt i programmet.
    På dagen kommer vi bl.a omkring følgende emner:
  • Gennemgang af de databeskyttelsesretlige regler om de registreredes rettigheder
  • Oplysningspligten og indsigtsretten
  • 16:00
    Tak for i dag

Vil du vide mere?

Spørg en COK'er