NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Programkoordinator eller projektansvarlig i Teknik og Miljø

Har du mange bolde i luften indenfor byggeri, plan, miljø eller vej? Oplever du alt for ofte at hænge i bremsen, og at brandslukning fylder? Så er dette praksisnære værktøjskursus lige noget for dig.

Efter dette kursus ved du, hvordan du:

  • Forudsiger og håndtere de forskellige risici så dit overblik bevares
  • Inddeler, analysere og håndterer de forskellige interessenter
  • Altid har afdelingen og de politiske målsætninger for øje
  • Er afklaret om hvad kvalitet er for borgerne/virksomhederne, for afdelingen og for dig
  • Egne styrker, svagheder og værdier ift. rollen som programkoordinator
  • Planlægning af tid, milepæle og kritisk vej
  • Estimering af tidsforbrug
  • Personlig planlægning og prioritering af arbejdsopgaverne og afbrydelserne
  • Kommunikation og at give et nej, så det bliver accepteret
  • Konflikthåndtering så både borgeren/virksomheden og du bliver tilfredse
  • Evaluering – sådan bliver du en endnu bedre programkoordinator
Indhold

Dette værktøjskursus giver dig på 3 dage de nødvendige værktøjer til at lykkes som programkoordinator i den kompleksitet og dilemmafyldte hverdag som præger Teknik og Miljøsektoren.

Du lærer at forudse og håndtere mange af de problemer, du risikerer at komme ud for, herunder skabe dig det nødvendige overblik over interessenter, hvordan de hver især påvirker projektet og ikke mindst hvordan du håndtere dem.

Kurset giver dig også greb om hvordan du styre din egen tid og projektets deadlines. Du lærer at estimere hvor lang tid opgaverne tager, hvilke rækkefølge de skal tages i og hvilke kvalitet de skal udføres i.
Derudover lærer du også, hvordan du via dit sprog og dine kommunikationsfærdigheder kan forebygge konflikter, og hvordan du kan give og fastholde et nej uden at borgeren eller virksomheden bagefter klager.

Du kommer også til at se på dine egne personlige styrker, svagheder og værdier som programkoordinator. Og dermed få et indblik i hvorfor det ofte er de samme udfordringer, du støder ind i eller bøvler med.

Med andre ord på dette kursus får du alle de redskaber, der gør, at du fremover kan navigere roligere og opnå større arbejdsglæde og kvalitet i dit arbejde til glæde for dig selv, din organisation og lokalsamfundet.

Undervisningen vil være praksisnær. Det betyder dels, at der ikke vil være teorier for teoriernes skyld, dels at vi ikke arbejder ud fra en fiktiv case.
Derimod skal du arbejde med dine egne udfordringer fra din egen hverdag. Samt være parat til at dele dine overvejelser og erfaringer med dine kolleger.

Til gengæld så lover vi dig, at din hverdag aldrig bliver helt det samme, som den var før.

Kurset starter med to dage efter hinanden, så du får arbejdet dig ind i alle de konkrete redskaber og værktøjer. To til tre uger efter kommer dag 3, hvor der vil være fokus på kommunikation, konflikthåndtering mm.

Kurset kan også skræddersyes til jeres afdeling. Det kan være i form af et kortere oplæg på et seminar, tre timer en formiddag eller en hel dag.
Det kan også være længere forløb på to til tre dage, hvor vi sammen arbejder med værktøjerne og I udvikler fælles spilleregler og kultur ift. hvordan I bedst muligt arbejder som programkoordinator.

Undervisere/ Oplægsholdere

Lasse Karlberg, cand.merc.data., Lasse har siden 2008 undervist i projektledelse og programkoordinering. Det har han gjort i såvel private som i offentlige organisationer, men altid med fokus på, hvordan den enkelte medarbejder løse sine opgaver, styre projekterne og fastholde en høj faglighed og kvalitet.
Derudover underviser Lasse også i ledelse, personlig planlægning og kommunikation.
Lasse har i mere end 15 år arbejdet enten som leder eller som chefkonsulent og underviser. Hans undervisning er kendetegnet ved høj grad af deltagerinvolvering og tager altid afsæt i praksisnære værktøjer.

Målgruppe

Kurset er det rigtige for dig hvis du arbejder med større projekter eller er programkoordinator indenfor plan, byggeri, miljø eller vej. Et kursus der er for dig som har mange bolde i luften som variere i både størrelse, kompleksitet og tidsudstrækning.

Det er et kursus hvor vi ikke arbejder med din fagfaglighed men arbejder med metoder og værktøjer indenfor projektstyring, analyser, samarbejde og personlig planlægning.

Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag