Procesledelse

Du er ikke leder – men du udøver ledelse og er stærkt optaget af, hvordan man skaber holdbare og værdiskabende resultater i komplekse organisationer med mange interesser og skiftende dagsordener.

Kommunerne skal levere mere for mindre, bedre for mindre, klogere for mindre. Det kalder på opfindsomhed at omsætte nye ideer til praksis til gavn for offentlige organisationer, brugere og borgere. 

Der er behov for et skærpet fokus på kerneydelserne, ligesom øget samarbejde med interne og eksterne interessenter på tværs af fag- og forvaltningsområder i stigende grad bliver nødvendigt.

Den moderne borger forventer mere end myndighedsudøvelse fra deres kommune. De efterspørger dialog, inddragelse og meningsskabelse i ofte komplekse sammenhænge. 

Kort sagt: Fremtiden kalder på ledere, projektledere og konsulenter, der kan gennemføre og lede forandringsprocesser, der skaber værdi og resultater. 

Det kræver stærke proceskompetencer, så man både kan sikre fælles forståelse, ejerskab og inddragelse samtidig med, at man kan skabe resultater og fremdrift. Det kræver viden, færdigheder og kompetencer at bruge de rigtige processer og værktøjer, som kan sikre ejerskab og ledelsesopbakning før under, og efter procesarbejdet. 

Procesværktøjer

I COK bringer vi ofte forskellige procesværktøjer i anvendelse, når vi udvikler og gennemfører skræddersyede forløb, temadage, workshops eller seminarer i kommunerne. Kendetegnende for værktøjerne er, at vi trækker dem ind i jeres virkelighed og tilpasser dem jeres behov, strategier, værdier og udfordringer.

Læs mere om COKs procesværktøjer her