NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Webinar: Få nye ledere godt ombord og få fodfæste som ny leder

Få 45 minutters inspiration til, hvordan du som ny i ledelse kan arbejde med din lederidentitet og handlekraft. Hør hvordan I som organisation kan understøtte nye ledere, så de kommer godt ombord.

Indhold

Nye ledere føler sig systematisk mindre kompetente end deres lederkollegaer med mere erfaring. Nye ledere oplever bl.a. et begrænset handle- og mulighedsrum. De går så at sige med livrem og seler for ikke at træde ved siden af. Den manglende lederidentitet og usikkerhed i rollen kan også vise sig også som tilbageholdenhed i forhold til at sætte retning og skabe en fælles vision, ligesom nye ledere ofte uddelegerer mindre end den erfarne og selvsikre leder.

Det er let at forstå, hvis man som ny leder oplever en mindre personlig krise. For det faglige fundament, der tidligere gav sikkerhed i rollen, skal nu vige for en helt ny faglighed: Ledelse.
At finde den røde tråd som ny leder er afgørende for at lykkes i den nye rolle, og for organisationen er det afgørende med en håndholdt indsats, hvis nye ledere skal finde fodfæste.

På dette webinar vil Komponents ledelseseksperter Christina Nüssler og Hanne Lykke give en række bud på, hvad nye ledere har behov for, hvis de skal lykkes. Vi sætter både fokus på, hvad nye ledere selv kan arbejde med, og hvordan organisationen og de erfarne ledere kan hjælpe med at understøtte en god proces, så nye ledere kommer godt ombord – og bliver længe.

Webinaret er både for nye ledere, som savner inspiration til at gribe ledelsesopgaven, og for erfarne ledere, HR- og ledelseskonsulenter, som vil have bud på, hvordan man organisatorisk kan arbejde med at understøtte nye ledere.

Om webinaret
Det eneste, du behøver, er en computer, smartphone eller tablet med internetadgang og lyd. Forud for webinaret modtager du en mail med prøvelink samt instruktion i, hvordan du afprøver dit udstyr.

Undervisere/ Oplægsholdere

Christina Nüssler er områdechef i Komponent. Hun har over 20 års erfaring med strategiarbejde, ledelsesudvikling og forandringsledelse og har understøttet ledelses-, kompetenceudvikling og ledersparring i bl.a. Odense, Kolding, Vejle og Syddjurs kommuner samt i regi af Østjysk Ledelsesakademi. Sammen med Jens Holmgreen har Christina Nüssler skrevet bogen: Strategisk ledelse for offentlige ledere – tilgange, værktøjer og dilemmaer i strategiarbejdet: https://samfundslitteratur.dk/bog/strategisk-ledelse-offentlige-ledere

Hanne Lykke er chefkonsulent i Komponent. Hun har mere end 30 års erfaring fra politisk ledede organisationer i kommunalt og regionalt regi. Hun har primært arbejdet med strategisk tværsektoriel udvikling, projektledelse og organisationsudvikling. I de seneste 10 år har Hanne specialiseret sig i ledelsesudvikling og personlig kompetenceudvikling med særligt fokus på nye ledere og ”uformelle ledere”. Hanne er desuden en erfaren coach og testtilbagemelder.

Målgruppe

Webinaret er både for nye ledere, som savner inspiration til at gribe ledelsesopgaven, og for erfarne ledere, HR- og ledelseskonsulenter, som vil have bud på, hvordan man organisatorisk kan arbejde med at understøtte nye ledere.

Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag