NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Kursus bidrager til fælles fodslag i Regnskabsteamet på Bornholm

Et fælles udgangspunkt og større indsigt i hinandens arbejdsopgaver. Det var resultatet, da Regnskabsteamet i Center for Økonomi og Personale ved Bornholms Regionskommune i efteråret mødtes til en skræddersyet udgave af kurset Budget- og regnskabssystem for kommuner. 

Når afdelinger bliver slået sammen, eller funktioner bliver centraliseret, kan fælles kompetenceudvikling være med til at give et fælles sprog og forståelse for de mange forskelligartede opgaver i afdelingen. Det gælder også i Regnskabsteamet i Center for Økonomi og Personale ved Bornholms Regionskommune, som i oktober var samlet til fælles kompetenceudvikling.

– Vores regnskabsteam opstod ved en centralisering i 2014, og da jeg blev leder af teamet for to år siden, satte jeg mig for at få udbygget teamfølelsen og skabt noget mere sammenhæng mellem arbejdsgangene og de procedurer, vi hver især har med fra de centre, vi servicerer, siger Annika Westh-Hansen, der er leder af regnskabsteamet. Hun fortsætter:

– Vi er et team, hvor nogle har været her i 40 år, mens andre kun har været her et halvt. Med det fælles kursus i Budget- og regnskabssystem for kommuner har vi alle fået den samme grundlæggende viden – og for nogen en genopfriskning – hvilket kan være med til at give os en fælles forståelse for vores opgaver og bedre muligheder for at videndele, hvilket igen kan være med til at gøre os mindre sårbare ved f.eks. sygdom eller anden fravær.

Fælles udgangspunkt fremmer forståelsen

Charlotte Linderoth Rasmussen, der er assistent i regnskabsteamet, var en af de medarbejdere, der deltog på kurset. Hun er enig med sin leder i, at den fælles kompetenceudvikling var en gevinst for samarbejdet og holdånden i teamet.

–  Med kurset har vi fået en fælles grundlæggende forståelse for, hvordan økonomien i en kommune er bygget op, og hvordan vi alle er en del af samme helhed. Det er rigtig nyttigt, når vi sidder i en lille enhed med mange forskellige funktioner med hver deres helt særlige spilleregler. Derudover er vi blevet mindet om, hvor forskellige vores områder er, og at de alle er komplekse, hvilket kan være med til at fremme samarbejdet og forståelsen for, at vi alle er afhængige af hinanden, siger Charlotte Linderoth Rasmussen.

Kurset Budget- og regnskabssystem for kommuner er tilrettelagt, så det i løbet af to dage giver deltagerne viden om de regler, der gælder for kommunernes økonomi, og begreber som kontoplan, moms, bogføring, bevillingsregler og procedure- og formkrav til budget og regnskab. Og selvom Charlotte Linderoth Rasmussen har arbejdet i kommunen i ti år, var det godt at få genopfrisket regler og rammer for det daglige arbejde. 

– For mig var det rigtig givtigt at få genopfrisket, hvorfor vi gør, som vi gør, og blive mindet om de fælles rammer, vi opererer ud fra. Vi skal jo lære noget nyt hver dag, og det fælles kursus var en god anledning til at summe over vores praksis og få stillet nogle spørgsmål til den måde, vi gør tingene på. Og så gav kurset simpelthen også noget nyt energi til arbejdet, siger Charlotte Linderoth Rasmussen.

For Annika Westh-Hansen var det vigtigt selv at deltage på kurset, fordi det gav hende et godt indblik i, hvad der optager medarbejderne, og hvilke behov de kunne tænkes at have fremover. 

–  Kurset var en ny mulighed for at høre, hvad medarbejderne hver især har fokus på, hvad de mangler viden om, og hvorfor de gør, som de gør. Mens underviseren havde styr på stoffet, kunne jeg foruden at få grundlæggende viden på plads, også sidde lyttende og koncentrere mig om, hvad vi måske skal sætte fokus på i fremtiden. Og det var super godt, siger Annika Westh-Hansen.

Læs mere om kurset

Budget- og regnskabssystem for kommuner

Vil du vide mere om det kommunale budget- og regnskabssystem (den gule bibel), så du bliver bedre til at sætte ind der, hvor økonomistyringen kan blive endnu mere effektiv? Så er dette kurset for dig!

Se detaljer
Gem som favorit
Dato
  • 17.11 - 18.11.2021
Lokation Odense

Andre grundlæggende kurser om kommunaløkonomi

Hos Komponent har vi en række andre grundlæggende kurser til dig, der vil være klogere på kommunaløkonomi eller have genopfrisket din viden, fordi du er ny i kommunen eller har fået nye opgaver. Vi har samlet en række af dem herunder.

Grundlæggende kommunal økonomistyring

Arbejder du med økonomi og regnskab i din dagligdag, men mangler en bedre helhedsforståelse for og indsigt i kommunernes økonomi og regnskab? Så kom med på dette intensive to-dages kursus.

Se detaljer
Gem som favorit
Dato
  • 28.10 - 29.10.2021
Lokation Kolding

Kursusdag: Tilskudsadministration og tilskudsregnskaber

Vil du have styr på både ansøgning, administration, regnskabsaflæggelse og faldgruber undervejs, når du arbejder med særtilskud? Så tilmeld dig denne kursusdag fra Komponent og Deloitte.

Se detaljer
Gem som favorit
Dato
  • 07.12.2021
Lokation Online

Kommunaløkonomi for ikke-økonomer

Er du i kontakt med økonomi i din dagligdag, eller er du blot nysgerrig på, hvordan økonomien i en kommune hænger sammen? Så er Kommunaløkonomi for ikke-økonomer et kursus for dig!

Se detaljer
Gem som favorit
Dato
  • 09.11 - 10.11.2021
Lokation Kolding

Grundlæggende moms og afgifter

Lær at skelne mellem de forskellige momsordninger, få overblik over formkravene til momsregnskab og styrk din viden om bogføring af moms ved både køb og salg med dette grundlæggende kursus.

Se detaljer
Gem som favorit
Dato
  • 01.03.2022
  • 09.03.2022
Lokation Herlev, Aarhus

Moms – toldmoms og energiafgifter

Vil du vide, hvornår din kommune er momspligtig, momsfritaget eller måske lønsumsafgiftspligtig? Så er dette kurset for dig.

Se detaljer
Gem som favorit
Dato
  • 16.03.2022
  • 23.03.2022
Lokation Herlev, Aarhus

Moms – momsrefusionsordningen

Forstå momsrefusionsordningen fra A-Z og bliv en haj til at anvende momsrefusionsreglerne i din kommune.

Se detaljer
Gem som favorit
Dato
  • 31.03.2022
  • 06.04.2022
Lokation Herlev, Aarhus

Kursusdag: Budgetopfølgning og controlling

Vil du vide, hvordan du ved en effektiv budgetopfølgning og controlling kan lave god økonomistyring i kommunen? Du får redskaberne på dette kursus!

Se detaljer
Gem som favorit
Dato
  • 16.06.2022
Lokation Online

Kursusdag: Beregning af takster og priser

Vil du have både lovgrundlaget, den rigtige kalkulationsmodel og dokumentationen på plads, når du beregner takster og priser? Så tilmeld dig denne regnskabsdag fra Komponent og Deloitte.

Se detaljer
Gem som favorit
Dato
  • 28.04.2022
Lokation Online

Kursusdag: Årsregnskab og årsrapporten

Få styr på de grundlæggende krav til det kommunale årsregnskab, tips til effektiv regnskabsaflæggelse og ny inspiration til det strategiske arbejde med årsrapporten.

Se detaljer
Gem som favorit
Dato
  • 18.11.2021
Lokation Online

Kontakt

Vil du vide mere om et kursus eller muligheden for at hente et skræddersyet forløb hjem til din organisation? Kontakt os for en uforpligtende snak om de mange muligheder.