NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Intensivt kursus i fundraising

Arbejder du med ekstern finansiering gennem fonds- og puljeansøgninger i forbindelse med udviklingsprojekter- så skal du læse videre!

Indhold

Bliv opdateret på den nyeste viden, tal og fakta om elementerne i fundraising-processen på dette 1-dags intensive kursus.
Kurset fokuserer på en systematisk, praktisk og målrettet fundraising herunder på fundraising-processens forskellige faser.

Om formiddagen får du en introduktion til fundraising i 2021 med de nyeste tal og fakta. Vi kigger lidt nærmere på udviklingstendenser og trends samt giver indsigt i, hvordan støtteyder tænker. Efterfølgende bliver relevante cases gennemgået til inspiration og læring.

Over middag går vi tættere på, hvad du kan få støtte til og hvor, herunder hvordan du kan skabe dig et overblik og finde vej i junglen af fonde og puljer gennem en introduktion til Danmarks største og mest opdaterede fondsdatabase og fundraising-portal, Fonde.dk.

Vi gennemgår en konkret kommunal fundraising case, hvor vi tager "pulsen" på, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Dernæst kigger vi bl.a. nærmere på ansøgningsteknik, strategi, organisering og den nødvendige dialog med støtteyder.

Afhængig af deltagerantal vil der i løbet af dagen også være mulighed for konkret sparring og feedback på egne projekter. Dagens case/workshop kan også være med en aktuel deltagercase.

Udbyttet ved deltagelse er bl.a.:

  • Opdateret viden om støttemuligheder - og hvordan du finder dem
  • Nyeste analyser og indsigt i det danske fonds- og puljemarked
  • Indsigt i udviklingstendenser og fremtidige indsatsområder
  • Indblik i hvordan støtteyder tænker og prioriterer ansøgninger
  • De fem faser i fundraising
  • Værktøjer til skarp, praktisk og målrettet fundraising
  • Inspiration til organisering og professionalisering af fundraising
  • 3 mdr. gratis adgang til DK's største fondsdatabase, Fonde.dk
  • Mulighed for at købe Håndbog i fundraising til en god pris (200 kr.)

Kurset veksler mellem oplæg, øvelser og erfaringsudveksling.
Der vil være mulighed for at fremsende spørgsmål før kurset, som deltagerne ønsker belyst og besvaret til: lm@komponent.dk

Undervisere/ Oplægsholdere

Rasmus Munch - Læs mere på Fundraiseren.dk

Målgruppe

Kurset er især målrettet dem, som allerede arbejder med eller ønsker at arbejde mere med ekstern finansiering i forbindelse med projekter.

Kursusdatoer
  • Komponent Aarhus
    Hedeager 5, 1. sal
    8200 Aarhus N

    Den 27.05.2021
    Kl. 9:30 - 16:00
Når du vælger startdato og sted opdateres pris, informationer og tilmeldingslink automatisk.
Datoer
Komponent Aarhus
Hedeager 5, 1. sal
8200 Aarhus N

Den 27.05.2021
Kl. 9:30 - 16:00
Pris: 2.395 kr.
Prisen er ekskl. moms og dækker ophold og forplejning.
Tilmeldingsfrist27.04.2021. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag