NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling er gået sammen med KL’s Konsulentvirksomhed (KLK) og KL Ledelsespolitik og er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter. I Komponent tilbyder vi kompetenceudvikling, efteruddannelse og rådgivning, som matcher både de nuværende og fremtidige udfordringer og behov, som kommunerne står med.

KL’s bestyrelse har besluttet at etablere ”Komponent – Kommunernes Udviklingscenter” via en sammelægning af COK, KLK og KL Ledelsespolitik. 

”Kommunerne skal hele tiden tilpasse sig nye udfordringer og udnytte nye muligheder for at blive ved med at leve op til borgernes ønsker og forventninger. Formålet med Komponent er at give os ét samlet sted, hvor vi kan trække på kompetencer inden for styring, ledelse og faglig udvikling på velfærdsområderne. Så vi kan sikre ambitiøs kompetenceudvikling af de kommunale politikere, ledere og medarbejdere, som hver eneste dag står med den vigtige opgave at sikre god velfærd til borgerne,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard. 

Læs pressemeddelelsen fra KL >>

En del af en helhed

Komponent skal sikre, at kommunerne har adgang til fagligt opdaterede kompetencer, analysekraft og ekspertise målrettet hele den kommunale faglige og politiske opgavevifte. Det betyder, at Komponent fremover vil levere alle de tilbud og ydelser, som COK gør i dag - plus en hel masse mere. 

”Vi vil fortsat levere konkret, praksisnær kompetenceudvikling både til politikere, ledere og medarbejdere. Fremover vil vi blot få endnu flere muskler til at understøtte og udvikle kommunestyret hele vejen rundt, også i analyse- og rådgivningsfasen. Målet er at udvikle helhedsorienterede løsninger til gavn for borgerne og fællesskabet. Det vil fortsat ske i tæt samspil med kommunerne og alle vores andre gode samarbejdspartnere,” siger direktør i COK Hanne Bak Lumholt. 

Komponent tilbyder kommunerne 1:1 rådgivning, hvor de får en skræddersyet løsning, og 1:mange ydelser, når vi identificerer et behov hos kommunerne. For Komponent skal være omdrejningspunktet for kommunal ledelsesudvikling gennem rådgivning til kommunerne af høj kvalitet, og samtidig skal centeret sikre systematisk og ambitiøs kompetenceudvikling af de kommunale ledere og medarbejdere, der skal løfte kerneopgaverne og drive udviklingen af velfærden.

Navnet Komponent er valgt, fordi en komponent er en del eller et led, der indgår med en bestemt funktion i en større, sammensat helhed. Og dét er præcis Komponents målsætning; at være en naturlig del af kommunerne – både den enkelte kommune og det kommunale fællesskab, når det kommer til udvikling inden for ledelse, rådgivning og kompetenceudvikling.

Læs mere om Komponent – Kommunernes Udviklingscenter >>

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte: