Målgruppe

Kurset henvender sig til f.eks. administrative medarbejdere og ledere, der har en udadvendt funktion, og som ønsker at kommunikere mere overbevisende og med større gennemslagskraft, når de holder en præsentation eller et oplæg.

Gem som favorit

Formidlingsteknik - Få dine budskaber ud over rampen

Har du noget på hjerte? Lær mundtlig formidling og præsentationsteknik, der får dig og dine budskaber til at brænde igennem.

Har du vigtige budskaber i dit daglige arbejde, men ikke nok gennemslagskraft og opmærksomhed i forhold til kollegaer, interne ledere eller borgere.
Har du holdt oplæg, hvor du roder rundt i pointerne, og deltagerne ikke helt er med? Og vil du gerne undgå en gentagelse?Så er her kurset, der nedbryder muren mellem dig og dine tilhørere og får dine budskaber og person til at brænde igennem.

På kurset bliver du intensivt trænet i mundtlig formidling og opbygning af fængende præsentationer.

Du får også redskaber til at variere dine præsentationer. Kurset er også for dig, der gør det udmærket, men som gerne vil have flere strenge at spille på og et større overblik over redskaberne til en skarp præsentation.

Du får sat "den gode præsentation" på dagsordenen i såvel teori som praksis og lærer, hvordan du opbygger, fremlægger og understøtter dine ideer og budskaber i din mundtlige kommunikation.
På kurset bliver du bevidst om dine styrker og svagheder i formidlingssammenhænge.

Efter kurset har du en retorisk værkstøjskasse – fyldt med redskaber og ny viden, som du fremover kan bruge til at få dine budskaber klart igennem.

På kurset arbejder du med en af dine aktuelle præsentationer, så du får de nye retoriske værktøjer helt ind under huden.

Du får optimeret din præsentation og din fremlæggelse af den, så dit budskab kommer klart og overbevisende ud over rampen.

Du får redskaberne til at udvælge og opbygge argumenter, der er relevante for din målgruppe, vi gør dig i stand til hurtigere at bygge bedre oplæg og præsentationer.

Kort sagt lærer du at tale, så dine tilhørere husker dig.

Kurset er skabt på baggrund af succesfulde forløb omkring præsentation og formidling for feks. løn- og personalekonsulenter i Lolland og Halsnæs Kommuner.

Undervisere/ Oplægsholdere

Journalist og pressekonsulent Jes Vitting, COK. Igennem en lang årrække har Jes undervist i både offentlig og privat regi, og han har hjulpet mange offentlige myndigheder, virksomheder og organisationer med at få budskaberne ud over rampen. Jes er uddannet i statskundskab og medievidenskab fra Københavns Universitet og uddannede sig senere til journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Senest har Jes hjulpet medarbejdere i Esbjerg, Odense og Aarhus Kommuner med både skriftlig såvel som mundtlig kommunikation.

Vil du vide mere?

Spørg en COK'er