Har du brug for at blive inspireret til, hvordan vi får det faglige og økonomiske ben til at gå i takt - både kommunalt og lokalt? Så fortvivl ikke. Vi holder igen konferencen om faglig og økonomisk styring af specialundervisningsområdet i 2024!

Programmet for konferencen 2024 er under udarbejdelse 

På konferencen sætter vi igen spot på, hvordan vi kan arbejde med helhedsorienterede indsatser for bedst muligt at lykkedes med at skabe en skole for alle børn i kommunen. 

Programmet er i støbeskeen og vi kan løfte sløret en smule om dagens indhold:

  • Vi skal høre forskningsinformerede oplæg og drøfte kunsten i at skabe en inklusionsfremmende styrings-arkitektur samtidig med at der er en rummelighed på de værdikonflikter og brydninger der opstår, når skolerne skal navigere i inklusions-arbejdets spændingsfelter. 
  • Vi får kommunal inspiration om kunsten at lede en inklusionsfremmende og mangfoldig skole, hvor alle ser det som en fælles opgave at lykkedes i og omkring skolen.
  • Vi skal høre om økonomistyring mellem store hjerter og (for) små budgetter, som handler om giftig gæld, baumols omkostningssyge, moralsk stress, beredskab eller bevillingssystem og meget mere. 

Vi ses d. 4. december 2024 i Kolding.

Sted og startdato
Kolding: 4. december 2024
Varighed: 1 dag
Se tid og sted for det valgte forløb
Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding
04.12.2024 kl. 9.00 - kl. 16.00
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Er du i målgruppen?

Målgruppen til konferencen er skoleledere, skolechefer, ledere af PPR, faglige konsulenter, økonomikonsulenter og andre med interesse for området. 

Forhåndstilmelding

Du kan forhåndstilmelde dig konferencen nu. Brug blot den blå Tilmeld dig her-knap.

Så får du direkte besked, når program og pris for årets konference er klar, og du får på det tidspunkt mulighed for at give endeligt tilsagn om din deltagelse.  

 

09:00  Ankomst og morgenkaffe

09.30  Velkomst og rammesætning
// Lisbeth Mouritzen, Komponent

09.40  Tema: Data og økonomi

Får vi mest mulig ud af ressourcerne, så vi skaber de bedst mulige læringsmiljøer?
For at få mest mulig ud af de begrænsede økonomiske ressourcer skal den faglige og økonomiske styring være tæt koblet, og det kræver et tæt samarbejde mellem fagområderne og økonomiafdelingen. I dette oplæg ser vi nærmere på, hvordan vi kan optimere ressourceanvendelsen gennem forståelse for hinandens fagligheder og sikre, at vi anvender ressourcerne der, hvor vi skaber de bedste vilkår for eleverne.

Oplægget sætter fokus på behovet for, at den faglig ledelse i større grad kobles med en ressourcetilgang, så faglighed og økonomi kan spille bedre sammen. Der kommer helt konkrete bud på, hvordan man kan kikke på driften med økonomiske briller og konkrete eksempler på, hvordan man kan koble faglige tiltag med et ressourceblik.  

// Anne Steffensen, chefkonsulent i Komponent 

Hvilke data kan understøtte skoler i at følge skolens udvikling og indsatser? 
Dette oplæg giver konkrete eksempler på, hvordan man kan bruge data til at understøtte styringen af specialundervisningen på skoleniveau. Oplægget guider jer igennem en tretrins proces fra afdækning af styringsbehov, over identificering og validering af relevant data, til sluttelig opsætning af et overskueligt styringscockpit, der kan formidles i organisationen. Dertil vil oplægsholderne dele deres erfaringer ift. hvilke udfordringer og faldgruber, man skal holde sig for øje i løbet af processen. 

// Marie Gravesen, specialkonsulent og Heidi Bødker Gantzel, specialkonsulent, Komponent 

11.10  Pause

11.25  Tema: Erfaringer fra praksis

Faglig ledelse af en inkluderende skole  
På Hastrupskolen har man arbejdet systematisk med inklusion i de sidste 15 år. Dette oplæg sætter fokus på, hvad det har krævet for at man lykkedes med at opbygge inkluderende fællesskaber og en tryg hverdag for eleverne. Og hvor personalet samtidig føler medejerskab og tryghed i de til tider udfordrende arbejdsopgaver, som de bliver præsenteret for. 

Oplægget handler om distribueret ledelse, brugen af vejledere, inddragelse af skolebestyrelse og forældre, brugen af kortere skoledag og det de på Hastrupskolen kalder ”ledelse på kanten”. 

// Thomas Kielgast, skoleleder, Hastrupskolen, Køge Kommune. 

12.15 Frokost  

13.10 Tema: Viden og forskning

Hvilken vej skal specialområdet? En række spørgsmål om strategi og udviklingslinjer 
I mange kommuner befinder specialområdet sig i disse år i et vadested, hvor man er nødt til at finde en retning og en løsning på en række af vanskelige og tæt sammenhængende udfordringer. Alt efter hvilken udviklingsvej man hen over de seneste år har fulgt, ser vilkår og muligheder forskellige ud i de enkelte kommuner. Ikke desto mindre omhandler udfordringerne mange steder et stigende visitationspres ift. de segregerede tilbud, som nogle steder lægger beslag på så stor en del af den samlede økonomi på skoleområdet, at mulighederne for tidlige og forebyggende indsatser i almenskolen forvitrer med stigende mistrivsel til følge. Gennem oplæg og fælles drøftelser vil vi kaste lys på en række spørgsmål om specialområdets mulige fremtid.  

// Thyge Tegtmejer, ph.d., seniorforsker, Vive 

14.40  Kaffepause

14.55 Tema: Jura og lovgrundlag

Bliv klogere på lovgrundlaget for specialundervisning og specialpædagogisk bistand
Vi sætter fokus på reglerne om specialundervisning og inklusion også i forhold til mellemformer, og hvad det betyder, når skolen er myndighed. Vi kommer til at tale om det juridiske fundament for arbejdet og samarbejdet også med elever og forældre. Hvad skal skolerne være særligt opmærksomme på både i forhold til afgørelser, vejledning, dialog oma. 

// Pernille Bischoff, jurist og mangeårig underviser for Komponent

15.55  Kort opsamling

16.00 Tak for i dag

Læs mere Læs mindre
 
 

Praktiske informationer

Hvor

Comwell Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding

Hvornår

4. december 2024

Du kan forhåndstilmelde dig konferencen nu.

Så får du direkte besked, når program og pris for årets konference er klar, og du får på det tidspunkt mulighed for at give endeligt tilsagn om din deltagelse.  

30. september 2024. Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.

Det er stadig muligt at tilmelde sig efter fristen, hvis der er ledige pladser på konferencen.

 

 

Kontakt

Har du spørgsmål til Faglig og økonomisk styring, er du altid velkommen til at kontakte os

Har du spørgsmål til din tilmelding, kan vores koordinator Dorthe Bidstrup Jensen hjælpe dig.

Har du spørgsmål til programmet eller andre ting, er du meget velkommen til at kontakte vores chefkonsulent Lisbeth Tarp Mouritzen.

LTM
Chefkonsulent
Lisbeth Tarp Mouritzen
DBJ
Koordinator
Dorthe Bidstrup Jensen