Målgruppe

Anbefales til alle medarbejdere der behandler data og arbejder med borgers og virksomheders data bl.a. lærere, pædagoger og skolesekretærer.

Pris pr. kursist:
10 – 100 kursister: 140 kr.
100 - 500 kursister: 125 kr. pr.
500 – 2000 kursister: 110 kr.
Over 2000 kursister: 95 kr.

Alle priser er ekskl. moms.
Man skal som minimum tilmelde 10 kursister af gangen.

Gem som favorit

E-læring: Klæd skolens medarbejdere på til databeskyttelsesforordningen

Lærere og pædagoger håndterer data i mange sammenhænge - bl.a. i skolehjemsamarbejdet, nationale test mm. Med KL og COKs nye e-læringsværktøj bliver de klædt godt på til arbejdet med databeskyttelse.

Indhold

Når det kommer til persondata, fik Danmark i 2018 nye regler med EU's Databeskyttelsesforordning(GDPR). For mange skoler ligger der en stor opgave i at sikre, at alle medarbejdere kender til og lever op til reglerne.

Der er hjælp at hente til arbejdet med GDPR
Hvordan griber I arbejdet an, hvad skal lærere, pædagoger og andre medarbejdere på skolen vide noget om, og hvordan sikrer I, at indholdet af forordningen bliver formidlet forståeligt og i øjenhøjde?

KL og COK har i fællesskab udviklet et digitalt, lavpraktisk og prisvenligt hjælpeværktøj til arbejdet med Databeskyttelsesforordningen. Værktøjet er letforståeligt og pædagogisk og giver lærere og pædagoger et indblik i de pointer omkring databeskyttelse, der er særligt relevante for skoleområdet.

Det nye e-læringsværktøj målrettet skoleområdet består af fire moduler, der hvert tager ca. fem- ti minutter at gennemføre. Modulerne er nemme at gå til og kan tages, når den enkelte medarbejder har tid og mulighed for at fordybe sig mellem dagens øvrige opgaver.

De grundlæggende moduler er:

  • Introduktion til Databeskyttelsesforordningen
  • Definition af personoplysninger
  • Hvornår må man behandle personoplysninger?
  • Hvordan skal man behandle personoplysninger?

I værktøjet er indbygget et monitoreringsværktøj, så ledere og ansvarlige medarbejdere hele tiden har overblik over, hvor langt I er med udbredelsen af den nye viden i organisationen, så I kan sætte ind, hvor der er behov for ekstra fokus.

Der er mulighed for både at købe e-læringsværktøjet enkeltstående eller som led i et skræddersyet kompetenceudviklingsforløb.

I er altid velkomne til at kontakte COK, hvis I har spørgsmål eller brug for mere information.

Pris

  • 10 – 100 kursister: 140 kr. pr. kursist
  • 100 - 500 kursister: 125 kr. pr. kursist
  • 500 – 2000 kursister: 110 kr. pr. kursist
  • Over 2000 kursister: 95 kr. pr. kursist

Alle priser er ekskl. moms.
Man skal som minimum tilmelde 10 kursister af gangen.

Licensen er personlig og må ikke deles med andre.
Licensperioden er på 12 måneder.

Skolen har mulighed for at tilmelde yderligere medarbejdere i samme priskategori 3 gange inden for licensperioden.

I prisen er inkluderet rapportudtræk over de tilmeldte kursisters gennemførelsesgrad af kurset (et rapportudtræk i kvartalet). Den enkelte skole kan også selv få adgang til at tage rapportudtræk i systemet.

Det er desuden muligt at få sendt en påmindelse ud til kursister, som ikke har gennemført kurset.

Vil du vide mere?

Spørg en COK'er