NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Dyrk og styrk de pædagogiske ledertalenter

Med et lokalt talentudviklingsforløb fremtidssikrer I den pædagogiske indsats og skaber et solidt rekrutteringsgrundlag, når I skal finde morgendagens pædagogiske ledere. 

Dagtilbuds- og skoleområdet står mange steder over for et generationsskifte, og flere kommuner oplever, at det er svært at rekruttere pædagogfaglige ledere til dagtilbuds- og skoleområdet.

Med et lokalt talentudviklingsforløb kan I spotte, motivere og kvalificere pædagoger, som har lyst til ledelse, så I får et kompetent og motiveret rekrutteringsfelt at trække på, når I skal finde fremtidens ledere. 

Ser sig selv og opgaven med nye briller

Med et lokalt talentudviklingsforløb får jeres ledertalenter et vigtigt indblik i den pædagogiske ledelsesopgave. Ledertalenterne bliver præsenteret for relevante og anerkendte ledelsesteorier og -discipliner, som knytter sig særligt til den pædagogiske ledelsesopgave. 

De får mulighed for – i et fortroligt rum – at tage ledelsesbrillerne på og blive klogere på en række konkrete ledelsesmæssige opgaver og situationer, herunder: 

  • At lede kulturer
  • At lede forandringer
  • At lede forskellige teams og medarbejderprofiler
  • At være bevidst i kommunikation og feedback. 

Og endelig får de gennem træning, mentorparring, oplæg fra ledere og personlige afklaringssamtaler mulighed for at afprøve, diskutere og reflektere over ledelsesopgaven og egne styrker og udviklingspotentialer i en ledelsesmæssig kontekst. 

Ledertalenterne får med andre ord viden om og indsigt i ledelse, som gør dem i stand til at vurdere, om ledelsesvejen er noget for dem – nu, på længere sigt eller slet ikke. 

Dygtige medarbejdere og solidt rekrutteringsgrundlag

Med et talentudviklingsforløb for de pædagogiske ledere får I en gruppe medarbejdere, som er både vidende om og motiveret for at tage ledelsesopgaven på sig, når I har behov for at rekruttere nye ledere. 

I får desuden en gruppe dedikerede medarbejdere, som har fået et forstærket blik for kerneopgaven og de ledelsesmæssige opgaver, som knytter sig hertil. 

Design af forløb

Vi anbefaler, at et talentudviklingsforløb bør bestå af følgende elementer: 

  • Fællesdag med rammesætning for talenters ledere og mentorer
  • Fem dages undervisning fordelt over ca. seks måneder
  • Halvanden dags træning og samtaler med mentor
  • Individuel udviklingssamtale med mulighed for refleksion. 

Et talentudviklingsprogram kan afholdes lokalt i den enkelte kommune eller område/klynge, eller I kan vælge at gå flere kommuner sammen for derved at udvide den samlede gruppe af talenter og samtidig give deltagerne blik for andre tilgange til ledelsesopgaven. 

Det konkrete design aftaler vi sammen – f.eks. med udgangspunkt i et afklarende møde, hvor vi taler om lokale strategier, rekrutteringsudfordringer og -behov. 

Et talentudviklingsforløb med op til 24 deltagere koster ca. 250.000 kr., hvis I vælger ovenstående model og holder forløbet i egne lokaler. Det vil sige, at I får fællesdag, fem undervisningsdage, mentorforløb og en personlig udviklingssamtale for kun 10.420 kr. pr. deltager. 

Udviklet af COK i samarbejde med BUPL og tre kommuner

COKs udviklingsforløb for pædagogiske ledelsestalenter bygger på erfaringer fra projektet »Rekruttering af pædagoger til ledelse«, som KL og BUPL har gennemført som led i udmøntningen af OK18. Som led i projektet har COK udviklet og gennemført et kompetenceudviklingsforløb for 24 ledere i tre kommuner. 

Vil du vide mere?

Vil du høre mere om pilotforløbet, eller vil du vide mere om, hvordan du kan afholde et lokalt talentudviklingsforløb for pædagogiske ledertalenter i din kommune? Kontakt os i dag.