Målgruppe

Ledere og HR medarbejdere.

Kursusdatoer
  • COK Aarhus, Hedeager 5, 1. sal, 8200 Aarhus N
    Data og sygefravær i kommunen - når du er leder eller HR medarbejder
    18.03.2020 kl. 09:30 - kl. 15:45
Datoer
COK Aarhus, Hedeager 5, 1. sal, 8200 Aarhus N
Data og sygefravær i kommunen - når du er leder eller HR medarbejder
18.03.2020 kl. 09:30 - kl. 15:45
Pris: 2.600 kr.
Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer og forplejning. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende, efter tilmeldingsfristens udløb.
Tilmeldingsfrist26.02.2020. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Gem som favorit

Data og sygefravær i kommunen - når du er leder eller HR medarbejder

Data er vejen til at reducere fraværet gennem en indsigtsfuld forståelse af dine medarbejderes handlemønstre - her og nu og over tid.

Dit udbytte efter dagen:

Du får redskaber til at definere de rigtige og vigtigste indsatsområder over for grupper og enkeltindivider. Her og nu og på den lange bane. Fordi du lærer:

  • at opdage mønstre, som er skjult i en travl hverdag. Mønstre, som kan variere fra afdeling til afdeling og afhænge af de faglige niveauer på tværs af teams og af virksomheden
  • at læse data. Kurset gør dig fortrolig med tankegangen bag og opbygning af data. Du bestemmer selv, hvilke parametre du vil trække ud, og du mestrer informationerne
  • at beslutte det rigtige tidspunkt for indgriben og have den rigtige timing i forebyggelsen, fordi jeres data viser, hvornår noget IKKE er optimalt
  • at koble de sundhedsfaglige hypoteser til data og sygefravær
  • konstruktivt at anvende data i omsorgssamtalen, så det understøtter jeres fælles indsats
  • at bruge data i rekrutteringsøjemed - data giver fingerpeg om medarbejdertyper
Indhold

Når du skal reducere sygefraværet, er data ikke til at komme udenom. At koble sygefravær med dataforståelse er en disciplin for sig, og den, der mestrer det, har mange flere muligheder for at skabe resultatskabende indsatser, der involverer mere end en person.

Det er IKKE kun et spørgsmål om mandagsfravær eller andre mønstre, som de fleste kan få øje på. Dette kursus opkvalificerer dig i dit arbejde med fravær, uanset om du er leder med personaleansvar eller i HR. At inddrage og forstå data, at kunne tage data-dialogen med organisation, medarbejdere og i MED og ikke mindst kunne formidle koblingen til økonomien vil styrke både din personlige men også din virksomheds gennemslagskraft.

Du lærer dataanalyse, tolkning, valg af differentierede og lokale indsatser og sammenhæng mellem drift, økonomi, trivsel, data og fravær. Alt sammen kobles til jordnære eksempler, der er målrettet jeres drift og dine opgaver.

En del af kurset er case-baseret, og du er derfor også velkommen til inden kursets start at fremsende spørgsmål eller konkrete eksempler, som du er stødt på i arbejdet med fx jeres data.

En kur mod sygefravær i kommunen?

At etablere og vedligeholde arbejdspladsens sygefraværsindsats kræver systematisk indsamling og aktiv brug af data om sygefravær på alle niveauer i organisationen. Men data gør det ikke alene - det er vigtigt, at man reagerer hensigtsmæssigt på høje fraværstal.

Gode råd om brug af data:

  • Etabler systematisk indsamling af sygefraværsdata på alle niveauer.
  • Diskuter, hvad data kan og skal bruges til – også i MED-systemet.
  • Led efter mønstre i data, der kan give en dybere forståelse af sygefraværet.
  • Lad ikke statistikken stå alene; følg op med opklarende dialog og handling.
  • Hav sideløbende fokus på og data for trivslen.

Hvordan bruger du data og sygefravær i dag?

Nye tal viser, at sygefraværet i kommunerne steg i 2018 efter flere års fald. Særligt sosu'er er mere syge, mens pædagoger ligger stabilt VED DU DET.

Hver fuldtidsansat medarbejder i kommunerne havde i 2018 12 sygedage i gennemsnit, og dermed er sygefraværet steget for første gang i flere år. I 2017 var det gennemsnitlige sygefravær på 11,7 dage. Det viser de helt friske tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Er det et forløb for datanørder?

Nej. Det vigtigste er, at du har lyst til at gå ind ad denne dør - så "forærer" data dig viden og giver dig mulighed for løbende at sætte ind de helt rigtige steder. Data hjælper os til at blive bedre, fordi vi ikke kan overskue eller huske alt mellem himmel og jord. Jeres data arbejder også, når alt er godt og I holder fokus på jeres andre gøremål. Med et par klik får du sikkerhed for, at dit ansvarsområde og din afdeling er på rette kurs.

Overvej om I skal flere afsted fra samme kommune – da det kan være en fordel i forhold til samarbejdet; ikke kun i løbet af kursusdagen men også, når man kommer hjem på arbejdspladsen igen.

Det betyder nemlig:

  • Reduktion af sygefravær og dermed bedre økonomi i den daglige drift
  • Ledere, der forstår og bruger data i driften som et konkret værktøj
  • Bedre udnyttelse af de økonomiske ressourcer, fordi I kan kvalificere og dokumentere både, hvornår indsatsen er på rette vej og hvornår den kan stoppe - i forhold til fravær såvel som til trivsel
  • Bedre fastholdelse og medarbejderpleje, fordi data også kan fortælle om forholdet mellem formåen og ambitioner
  • Ledere, der taler samme sprog om sygefravær og dermed giver en sikkerhed for en tydelig politik - så standarden holdes, også når alt går godt
  • En fælles og identisk fraværspolitik. (Alle mener, at de raskmelder ensartet - men virkeligheden viser noget andet)
  • I får den refusion, I er berettiget til
Undervisere/ Oplægsholdere

Jean Vennestrøm, PhD, har som en af de eneste evnet at koble sin mangeårige rådgivererfaring inden for sygefravær sammen med dyb indsigt i brug af data. Det er menneskeindsigt, der møder statistik i et og samme kursusforløb.

Læs mere om Jean Vennestrøm her

Vil du vide mere?

Spørg en COK'er