NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Aktindsigt og indsigt

Bliv skarp på hvordan du håndterer aktindsigtssager og undgår fejl.

Reglerne om aktindsigt og indsigt er mange, og hvis kommunen begår fejl i disse sager og ikke får udleveret de rigtige ting, bliver den ofte beskyldt for forsøg på at skjule sandheden. Det kan udvikle sig til nogle rigtige møgsager.

Mange oplever, at det er svært at jonglere mellem de mange hovedregler og undtagelser og undtagelser til undtagelser og – for at det ikke skal være løgn - undtagelser til undtagelser til undtagelser, der findes i reglerne om aktindsigt og indsigt.

På dette kursus får du bl.a. svar på følgende spørgsmål:

  • Er der aktindsigt i dokumenter, der ikke er journaliseret?
  • Kan man forhindre aktindsigt i uheldige formuleringer i et dokument?
  • Er det ikke rigtigt, at der ikke er aktindsigt i interne dokumenter?
  • Hvad er forskellen på aktindsigt, dataudtræk, indsigtsret efter GDPR og aktindsigt efter miljøoplysningsloven?
  • Er der ikke en grænse for hvor meget og hvor ofte, borgere og journalister kan bede om aktindsigt?
  • Hvordan håndterer man i det hele taget en anmodning om aktindsigt fra den kommer ind ad døren til den færdige afgørelse er klar?

Dit udbytte
På kurset bliver du introduceret og trænet i en metode til at holde styr på hovedregler og undtagelser, så du bliver sikker i at bruge reglerne, når nogen beder om aktindsigt. Du bliver i stand til at håndtere anmodninger om aktindsigt m.v., og kan navigere i, hvad der skal udleveres, og hvad der kan undtages fra indsigt.

Undervisere/ Oplægsholdere

På kurset underviser chefkonsulent Natalia Lehnsdal og chefkonsulent Karin Hoffmann-Hansen, som begge er erfarne undervisere. De håndterer til daglig aktindsigtssager i KL. Desuden svarer de løbende på telefoniske henvendelser fra kommunerne om aktindsigt.

Målgruppe

Kurset er for dig, der håndterer sager om aktindsigt i kommunen, uanset om du er administrativ medarbejder, sagsbehandler eller på anden vis håndterer eller rådgiver i sager om aktindsigt. Kurset er både for nye medarbejdere og erfarne, som ønsker at få reglerne opfrisket.

Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag