NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

#2021 - GENSTART - Skolesekretærernes faglige og personlige udvikling

Fik du set det du ville; fik du hørt din melodi?

Torsdag den 3. marts 2022 – fra 9.30 til 14.30!

Som opfølgning på Komponent’ årsmøde på 3 dage for skolesekretærer, så præsenterer vi nu en virtuel dag.
Dagen er for alle – som enten har lyst til at blive inspireret på ny som opfølgning på de tre dage, eller som kan afse en virtuel dag med fokus på skolesekretærens rolle, rammer og relationer!

Vi ses på Teams, og ud over faglige indlæg, så byder dagen også på erfaringsudveksling, højt til loftet og gode grin,

Hvis du deltog på Folkeskolen - den administrative medarbejders faglige og personlige udvikling den 13-15. september 2021, så får du 10% rabat.t.

Målgruppe

Administrative medarbejdere i folkeskoler og fra forvaltningen med kontakt til skolerne.

Kursusdatoer
  • Online via Teams
    #2021 - GENSTART - Skolesekretærernes faglige og personlige udvikling
    03.03.2022 kl. 09:30 - kl. 14:30
Når du vælger startdato og sted opdateres pris, informationer og tilmeldingslink automatisk.
Datoer
Online via Teams
#2021 - GENSTART - Skolesekretærernes faglige og personlige udvikling
03.03.2022 kl. 09:30 - kl. 14:30
Pris: 995 kr.
Prisen er ekskl. moms og dækker onlineundervisning. Hvis du deltog på Folkeskolen - den administrative medarbejders faglige og personlige udvikling den 13-15. september 2021, så får du 10% rabat. Faktura sendes, når tilmeldingsfristen udløber.. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.
Tilmeldingsfrist10.02.2022. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Gem som favorit

Program

Dag 1
  • 09:30
    Velkomst og præsentation
    ved Claudia Ahlburg, Komponent
  • 09:40
    Skolesekretærens rolle – nu og i fremtiden!
    Din rolle på skolen som skolesekretær handler om meget mere end karakterindtastning og børn med huller på bukserne. Det handler om at du har en afgørende rolle i at få tingene til at glide på vores skoler i hele Danmark; og kan spille dig selv god i forhold til fx din ledelse,

    I 2021 – snart 2022 - handler det om, at skolesekretærerne skal turde gribe både nye og gamle bolde – til gavn for skolen og skolens forældre og børn. Men hvordan spiller vi vores bolde rigtigt i forhold til ledelsen og forvaltningen på Rådhuset? Hvad skal vi fokusere mere på i fremtidens kommune?

    Oplæg ved Jan Henriksen, tidl. skoleleder, skolechef i Viborg Kommune, børne- og ungedirektør i Middelfart Kommune og nu vicedirektør i Komponent.
  • 10:00
    Hvad vil jeg gerne gå herfra med i dag?
    I mindre Break Out Rooms får du mulighed for at erfaringsudveksle med andre skolesekretærer fra hele Danmark, og sammen præsenterer I – for hinanden – konkrete og praksisnære problemstillinger, som I gerne vil blive klogere på i løbet af dagen!
  • 10:20
    Bedre Forældredialoger – Bedre Borgerdialoger - redskaber til dig som skolesekretær
    Skolens hverdag – med kontakt til kollegaer, forældre og børn - som vi kender den i dag, er under forandring. Stadig flere betjener sig selv digitalt og benytter sig derfor kun af den nære og personlige kontakt til skolen, når der er behov for særlig støtte. Og her forventer man naturligvis at blive set, hørt og forstået.

    Det stiller store krav til skolesekretæren, som – udover at være skarpe på regler – også skal formå at:

    - afkode den enkeltes individuelle behov og livssituation

    - kommunikere i øjenhøjde uden at gå på kompromis med regler og faglighed

    - samarbejde og finde veje til løsninger sammen med den enkelte.

    Dine evner til at samarbejde bliver med andre ord helt afgørende for, at man oplever en respektfuld og rimelig ’service’, skræddersyet hjælp og en tilpasset løsning inden for lovgivningens og de lokale rammer. I dette oplæg hører du meget mere om konceptet om Bedre Borgerdialog, og prøver konkrete værktøjer af til brug i din hverdag på skolen!

    Katrine Brenner, Komponent
  • 11:50
    Skærm-time-out
  • 12:15
    Uden kors, bånd og stjerner – skolesekretæren som uformel leder
    Er du skolesekretær uden stjerner på skuldrene? Udfører du ledelseslignende opgaver – bare uden at have retten til at hyre og fyre? Og sidder du oftest alene på skolen, og skal træffe hurtige beslutninger i hverdagen?

    I denne type rolle er du både er en del af kollegaerne, men også noget andet, formentlig tættere på ledelsen og tildelt koordinerende og ledelsesrelaterede opgaver. Du udøver, måske uden du nødvendigvis er opmærksom på det, uformel ledelse i dit daglige arbejde med at motivere og samarbejde med kollegaerne, forældrene og skolens formelle ledelse.

    At finde sig til rette i denne tvetydige rolle anses som én af de måske vanskeligste discipliner, da du netop ikke besidder noget formelt ledelsesansvar, men ofte er afhængig af dine kollegaers følgeskab.

    I dette oplæg vil du både blive præsenteret for de perspektiver som du skal være opmærksom på som uformel leder, men samtidig giver vi dig konkrete bud på hvordan du bedst kan finde dig til rette med ledelse - uden kors, bånd og stjerner!

    Chefkonsulent John Møldrup, Komponent, som i mange år har arbejdet med ledelse uden formelt personaleansvar.
  • 13:00
    Oplysningspligt og GDPR – træn den forvaltningsmæssige muskel
    Engang var det helt normal rutine på skolen, at man med jævne mellemrum - og minimum en gang om året - gik i arkivet og gennemgik sagsmapper. Alle mapper, der ikke var rørt ved i for eksempel fem år, blev derefter makuleret. Med den omfattende digitalisering er personlige oplysninger ikke længere noget, der i samme omfang er gemt i stribevis af hængemapper i arkivskabe. Men udfordringen er ikke nødvendigvis de digitale systemer, men i stedet de mennesker, der sidder bag tastaturet.

    Som skolesekretær er du en af de vigtigste aktører i behandlingen af data, og du bliver involveret i mange sager – også på AULA. I dette oplæg vil du blive præsenteret for og kan blive opdateret på nyeste viden og erfaringerne med GDPR og hvordan du fortsat kan træne din personfølsomme muskel i dagligdagen.

    Pia Pehrsson, Mariagerfjord Kommune
  • 13:45
    Hvad gik jeg så herfra med i dag?
    I mindre Break Out Rooms får du mulighed for at erfaringsudveksle med andre skolesekretærer fra hele Danmark, og sammen samle op på gruppens problemstillinger!
  • 14:20
    Opsamling, afrunding og muligt netværk
    ved Claudia Ahlburg, Komponent

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag