Næstved Lederakademi

Som den første kommune i Danmark besluttede Næstved i 2009 at etablere et obligatorisk DOL-forløb for alle ledere. Derved blev Næstved Lederakademi det første strategisk forankrede kommunale DOL-akademi. Ambitionen var at skabe bedre trivsel blandt medarbejderne, bedre service til borgerne og at give ledere et teoretisk og praktisk fundament for at udvikle sig selv som leder. 

Kommunens ledere har gennem lederakademiet adgang til Den Offentlige Lederuddannelse, coachingforløb og deltagelse i ledernetværk. På uddannelsen opnår lederne værktøjer til at udvikle sig selv som ledere, deres virksomhed og medarbejdere.