Bedre sundhed til borgere med psykiske lidelser

Som en del af Sundhedsstyrelsens satspuljeaftale for 2013-2016 er der afsat midler til projekter, der kan fremme sundheden og forebygge sygdom hos mennesker med psykiske lidelser. Kompetenceudviklingen er et vigtigt element i satspuljeprojektet og har blandt andet til formål at udvikle medarbejdernes sundhedspædagogiske kompetencer og give redskaber til at motivere målgruppen. På vegne af Sundhedsstyrelsen udbyder COK de opkvalificerende kurser og temadage til projekternes deltagere. Heriblandt Horsens Kommune, der har deltaget i satspuljen med deres projekt SUS i Livet.

Med fokus på motion, mad og socialt samvær vil projektet SUS i Livet forbedre livsstilen hos borgere med psykiske lidelser i Horsens Kommune. SUS i Livet går ud på, at borgere med sindslidelser i fællesskab med relevant personale sætter sig nogle sundhedsmål inden for fysisk aktivitet, socialt samvær og mad- og rygevaner. 
  

SUS i Livet begyndte sidste år og løber til udgangen af 2017. Projektets mål er at fremme sundheden hos borgere med psykiske lidelser i alderen 18-40 år. Den grundlæggende tanke er at tilbyde og gennemføre sundhedsfremmende aktiviteter med borgere, der ikke magter at deltage i eksisterende tilbud som fx klubidræt, madværksteder og lignende, siger projektleder Marianne Mortensen.

Sideløbende med at sundheden blandt borgerne med psykiske lidelser bliver bedre, efteruddanner Horsens Kommune udvalgte medarbejdere ansat i Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte (HPS) i relevante kompetencer, der kan understøtte borgernes sundhedsmål. HPS etablerer desuden et motionsrum og implementerer en mad- og måltidspolitik.   

De tre initiativer skal være med til at understøtte de sindslidende borgeres sundhedsmål og udligne den markant dårligere sundhedstilstand, som mange borgere med psykiske lidelser befinder sig i sammenlignet med resten af befolkningen.   

Vil gerne sundhed

14 borgere med psykiske lidelser har indtil nu gennemført programmet SUS i Livet, og med hjælp fra personale forsøger de at fortsætte det sunde liv efter programmets afslutning. Fælles for de 14 borgere er, at de gerne vil et godt liv med sundere mad, bedre måltidsvaner, mere motion og socialt samvær.   

To af mine borgere har været med i projektet, og det er tydeligt, at de også gerne vil et sundere liv.  For mig har det derfor været meget brugbart at lære nogle værktøjer til at få fx motion ind i de to borgeres hverdag, fortæller Sanne Bille Nielsen, der er specialvejleder for borgere med psykiske lidelser i eget hjem.  


Ifølge Sanne Bille Nielsen bekræfter projektet, at lysten til en sund krop – til at tabe sig eller stoppe med at ryge – ikke er mindre hos borgere med psykiske lidelser sammenlignet med resten af befolkningen. Det er derfor vigtigt, at de forskellige professionelle faggrupper kender til metoder og redskaber, der fremmer de sindslidende borgeres lyst til sundhed.  

Fra kursusdagene – den efteruddannelse der er sat i gang i forbindelse med SUS i Livet – har jeg fået masser af inspiration til, hvordan jeg som specialvejleder kan være med til at holde en livsstilsændring i gang gennem motiverende samtaler, hvor borgerne får en bedre forståelse for egen indsats, og at forandringer tager tid, siger Sanne Bille Nielsen.   

På med ja-hatten

På Botilbuddet Kildegade 52 bekræfter pædagog Charlotte Baadsgaard Lauridsen, at motivation hos borgerne er det altafgørende.  

Med afsæt i Pippi-metoden - Det har jeg ikke prøvet før, så det er jeg sikkert god til – har vi igangsat projektet "Spark til livsstilen" hvor vi sammen med borgerne fastholder fokus på og vigtigheden af sund mad og fysisk aktivitet. Hver dag tilbyder vi en gåtur, tre gange om ugen arrangerer vi stolegymnastik og en gang om måneden tager vi i sportshallen, fortæller Charlotte Baadsgaard Lauridsen, der siden 2013 har været ansat på Kildegade 52, og fortsætter;
  
 

På madfronten har vi motiveret til madlavning cirka én gang om ugen blandt en gruppe af husets borgere som i forvejen spiser sammen, og som modtager mad fra et kommunalt industrikøkken. Det fælles måltid skaber et nyt socialt rum for deltagere.   Specialvejleder Sanne Bille Nielsen har især benyttet sig af metoden Feedback Informed Treatment (FIT) for at sikre sig, at de gode vaner fortsætter, når borgerne ikke længere er en del af SUS i Livet.


Metoden går ud på, at Sannes borgere løbende får lov til at evaluere Sanne og de initiativer, som hun sætter i gang med borgeren.    

FIT handler dels om, at borgeren vurderer, hvordan hverdagen er forløbet siden sidste møde, som så giver et udgangspunkt for at drøfte det, som er relevant for borgeren, men også – over tid – giver et billede af en udvikling, som så kan italesættes. Og dels sikrer FIT, at jeg bliver evalueret i forhold til, om borgeren føler sig hørt og forstået, og om vi har arbejdet med relevante emner, forklarer Sanne Bille Nielsen.    


Ifølge projektleder Marianne Mortensen kan blandt andet FIT og den motiverende samtale være med til at sikre, at de fagpersoner, der er tæt på den enkelte borger, løbende undersøger borgerens oplevelse af indsatsens effekt, udvikler egen praksis og tilpasser indsatsen til den enkelte borger, sådan at chancerne for, at borgeren holder fast i den gode livsstil fortsætter.   

Anerkendt metode

Projektet SUS i Livet i Horsens Kommune er et af flere satspuljeprojekter iværksat af Sundhedsstyrelsen. Bjarne Richter Bjelke fra COK, som har tilrettelagt satspuljens kursuspakke for Sundhedsstyrelsen, fortæller, at FIT netop er en af de metoder, der i øjeblikket er stor efterspørgsel efter i projekter med borgerforløb.  

FIT er en evidensbaseret metametode, som både er med til at give fagpersoner en hurtigt forståelse for, om det, de gør, virker, samt at give krystalklar stemme til de involverede borgere, som giver systematisk feedback på det, fagpersonerne gør. På den måde er metoden et godt match til fx den motiverende samtale, siger Bjarne Richter Bjelke, der selv er i gang med at uddanne sig til instruktør i FIT.  


Både FIT og den motiverende samtale i sundhedsfremmende arbejde er en del af COKs kursuspakke om sundhedsfremme i socialpsykiatri. Den omfatter seks forskellige titler.  

Satspuljens følgegruppe af eksperter samt Sundhedsstyrelsen har været med til at definere emnerne, der alle er kendetegnet ved, at de kan anvendes bredt og af de fleste personalegrupper, der arbejder med sundhedsfremme, siger Bjarne Richter Bjelke.  


Se hele kursuspakken her >>