Kompetencer til fremtidens økonomistyringsudfordringer

I de kommende år vil alle kommuner skulle udvikle deres økonomistyringsmodel med henblik på at skabe det størst mulige ledelsesrum. Det skal ske, samtidig med at budgetterne skal holdes, og der skal skabes maksimal effekt af de kommunale aktiviteter. 

I Guldborgsund Kommune har man derfor valgt at hente uddannelsesforløbet Fremtidens Økonomistyring hjem til kommunen for at opkvalificere kommunens økonomimedarbejderne inden for navnlig strategisk økonomistyring og implementering af nye økonomistyringsmodeller og –teknikker. Dernæst skal forløbet bidrage til, at kommunens økonomistab opnår en fælles forståelse af de centrale begreber og roller i kommunens økonomistyring. 

Et par stykker af os havde gennemført Fremtidens Økonomistyring, og vi vurderede, at nu hvor styring bliver sat på både den administrative og politiske dagsorden, så kunne det her være et givtigt indspark til, at vi fik et fælles grundlag til at diskutere og udvikle nye styrings-, budget- og tildelingsmodeller, fortæller Bent Christiansen, leder af Budget og regnskab, om beslutningen om at gennemføre et uddannelsesforløb hjemme i kommunen med udgangspunkt i egne behov og udfordringer. 

Fælles udgangspunkt for arbejdet med egne udfordringer 

I Guldborgsund Kommune oplever man, ligesom mange andre af landets landkommuner, flere fraflytninger, færre unge og arbejdsdygtige og mange ældre i befolkningen. Det betyder, at kommunen får stigende udgifter til ældreplejen og færre mennesker til at betale regningen. Og i og med at kommunen har flere fraflyttere end tilflyttere, bliver bloktilskuddene også mindre.  

Vi har nok nogenlunde de samme problemer som andre kommuner med bl.a. at forudsige regnskabsresultater og få indarbejdet incitamentsstyring og resultatstyring meget mere, end vi har i dag. Men derudover står vi over for økonomisk afmatning, idet befolkningsgrundlaget er aftagende. Der er omkring 400 personer, der flytter hvert år, og det kan mærkes på de fordelingsprincipper, vi har i Danmark. Vi mister omkring 20 millioner hvert år i bloktilskud. Så det giver nogen økonomiske udfordringer og tilpasninger og måske behov for at se tingene på en anden måde, fortæller Bent Christiansen. 


Af den grund var det også vigtigt for kommunen at gennemføre et forløb med udgangspunkt i kommunens egne behov og udfordringer.

Jesper Rothberg, økonomikonsulent for ældreområdet og sundhedsområdet er glad for, at kommunen har valgt at prioritere et uddannelsesforløb til både kommunens ledere og medarbejdere. 

Det er rart, at vi som medarbejdere også har været af sted på forløbet, da vi på den måde nu ved, hvad der ligger til grund for det, ledelsen sætter i gang. Og så tror jeg på, at det er nødvendigt at have et bagland, som forstår og støtter op, når radikale ændringer skal igangsættes og implementeres.


Charlotte Guldager Steffensen, faglig koordinator, er enig og håber, at forløbet er med til at kommunen får en mere sammenhængende økonomistyring. 

Det har været godt, at vi alle sammen har været af sted, så vi har et fælles udgangspunkt i stedet for, at det fx kun er lederne eller de faglige koordinatorer, der er blevet uddannet. Vi har jo økonomiske problemer, og vi har udfordringer med demografiudvikling, bloktilskud, osv., så vi har brug for en mere sammenhængende økonomistyring. Jeg håber på, at forløbet kan være med til, at vi får en bedre styring og kan levere en bedre prognose til politikerne, fortæller Charlotte Guldager Steffensen.


Jørgen Steen Nielsen, faglig koordinator, synes også, at forløbet har bidraget positivt til at igangsætte samarbejde på tværs af kommunen. 

Jeg er sikker på, at mange af de koncepter, som er blevet præsenteret på forløbet her, er noget som kommer til at bruge. Der bliver bedre forståelse for det, jeg laver, så på den måde vil det måske være nemmere at få noget samarbejde med mine kolleger her bagefter.

Gennemførelse af forløb i egen kontekst

Professor fra Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh har stået for undervisningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsen og har også gennemført lignende forløb i bl.a. Lolland Kommune. Uddannelsesforløbet i Guldborgsund bestod af tre undervisningsmoduler fordelt på seks dage plus et afsluttende projektforløb.

At hente et forløb hjem til egen organisation er ifølge Per Nikolaj Bukh en rigtig god idé. 

Man får et helt andet fokus på netop kommunens konkrete ledelsesmæssige og styringsmæssige udfordringer, og man får også et fælles sprog og nogle fælles erfaringer, som gør, at man kan arbejde videre på en helt anden måde. Og så er den helt store fordel også det der sker i det afsluttende projektforløb, hvor man får mulighed for at arbejde og gennemføre nogle af de projekter, man har været sammen om i undervisningen.

Han slutter:

Det er tit udfordringen, når blot et par stykker har været af sted på uddannelse. De kan komme hjem med nok så mange ideer, men derfra og så til at få det gennemført og få snakket med kollegaer omkring det, det kan godt være noget mere udfordrende. Man mangler ligesom den fælles referenceramme, som de netop har fået i Gulborgsund Kommune.

Fakta om forløbet i Guldborgsund Kommune

Uddannelsesforløbet er et centralt led i styrkelsen og udviklingen af Guldborgsund Kommunes økonomistyring, og med programmet ønsker kommunen at opkvalificere økonomimedarbejderne inden for navnlig strategisk økonomistyring og implementering af nye økonomistyringsmodeller og -teknikker. Målgruppen for uddannelsesforløbet er ca. 20-30 medarbejdere placeret primært centralt i kommunen.

Forløbet i Guldborgsund Kommune blev tilrettelagt med udgangspunkt i COKs åbne udbudte uddannelse Fremtidens Økonomistyring. Det strak sig over et par måneder og bestod af tre undervisningsmoduler fordelt på seks dage plus en afsluttende projektforløb. Per Nikolaj Bukh var ansvarlig for undervisningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af forløbet. Læs mere om fremtidens økonomistyring her >>

Ønsker I at høre mere om forløbet og mulighederne for at hente det hjem til egen kommune? Kontakt os en dialog.