Social- og boligstyrelsen og Komponent afholder Konferencen 'Neurodagen – hjernen i socialt perspektiv' den 29. oktober 2024 i Odense.

Nedenstående er fra Neurodagen 2023. Programmet for Neurodagen 2024 er under udarbejdelse.


Neurodagen har sit udgangspunkt i socialområdet med fokus på det bio-psyko-sociale krydsfelt.

På konferencen retter vi blikket mod forskning, erfaringer og indsatser, hvor både nye forståelser af det, vi forstår som ”hjernen” og sociale tilgange i relation hertil er i spil og kan berige hinanden gensidigt. Vi ved, at der er et stort potentiale i inspiration og læring på tværs af vidensområderne, om så det drejer sig om de typiske hjerneskader, psykiske vanskeligheder eller handicapområdet, herunder autisme- og ADHD-spektrene.

På Neurodagen ønsker vi at bevare fokus på omgivelser og kontekst, sociale indsatser, fællesskaber, kultur og socialfaglighed, men også at kunne bidrage med neurologisk viden til socialområdet. Et af konferencens stolte formål er at udvide rammerne for, hvad der er "gældende viden" på området.
Vi vil give plads til både vidensformidling og konkrete eksempler på virkningsfuld praksis med specifikke målgrupper, men også mere overordnet viden om, hvad der karakteriserer menneskelig trivsel, læring, gode fællesskaber og udvikling.

En overskift for dette års program kunne være: Flere facetter af recovery-orientering. Programmet inkluderer bl.a.

  • Forfatter og poet Caspar Eric, der vil reflektere over identitet og livet med handicap (CP)
  • Antropolog og forfatter Stine Grønbæk Jensen taler om erfaret magt i borgerperspektiv
  • Dorte Bukdahl, forfatter til bogen ”Gode løsninger på svære sociale problemer” taler om perspektivskifte til fordel for mere borgerinvolverende løsninger
  • Filosof og tidligere formand for Etisk Råd, Jacob Birkler, vil dele sin viden om professionel omsorg, håb og etik i et reguleret velfærdssystem.


Du kan derudover deltage i en række faglige sessioner om blandt andet neurorehabilitering, seksualitet og identitetsskabelse, autisme og ADHD!
Vi ser frem til en inspirerende dag fyldt med læring, dialog, refleksion, faglig nysgerrighed og udvikling.

Stande

Igen i år er det muligt at have en stand til konferencen. Der vil være plads til 10 stande. Standene vil være centralt placeret udenfor plenumsalen. Kontakt Dorthe Bidstrup Jensen, E: dbj@komponent.dk for mere herom.

Sted og startdato
Odense: 29. oktober 2024
Varighed: 1 dag
Se tid og sted for det valgte forløb
ODEON, Odeon Kvarter 1, 5000 Odense C
29. oktober 2024
Er du i målgruppen?

Målgruppen er alle, der arbejder med eller interesserer sig for sammenhængen mellem hjernen og sociale indsatser, det være sig i kommune, stat eller region, som udfører eller myndighed eller i andre organisationer. Dagens perspektiv er bredt, det samme er målgruppen.

Forhåndstilmelding

Du kan forhåndstilmelde dig konferencen nu.

Så får du direkte besked, når programmet for årets konference er klar, og du får på det tidspunkt mulighed for at give endeligt tilsagn om din deltagelse.

Stand på konferencen

Der er mulighed for at have en stand til konferencen.
Der vil være plads til 10 stande.
Standene vil være centralt placeret udenfor plenumsalen.
Kontakt Dorthe Bidstrup Jensen, E: dbj@komponent.dk for mere herom.

 

09.00    Ankomst, registrering og morgenbrød med kaffe

09.30    Velkomst og rammesætning
// Bjarne Richter Bjelke, chefkonsulent, Komponent

09.40    ”Det er ikke mit handicap, jeg slås med”
Refleksioner og digte over identitet; At have et handicap i kulturen og i samfundet
// Caspar Eric, forfatter 

10.10    Recovery-orienteret rehabilitering på handicapområdet – hvordan kan det se ud?
Med afsæt i Hvidbogen 2 arbejder Social – og Boligstyrelsen med at understøtte handicapområdets omstilling i retning af en mere recovery-orienteret rehabiliterende praksis. Vi introducerer til arbejdet med omstillingen og viser med et eksempel fra praksis, at man er godt i gang. Ved at vælge metoden LA2 som en del af bofællesskabet Skødstrups faglige DNA, udvikles den pædagogiske praksis til at tage afsæt i borgerens behov, håb, ressourcer og livssituation – også selvom borgeren har et begrænset talesprog.

//Camilla Bendix, afdelingsleder, Bofællesskabet Skødstrup Hus 4 og AC, Aarhus kommune og Stine Arent Larsen, specialkonsulent, Social – og Boligstyrelsen

11.00    Pause

11.20    Erfaret magt – borgerperspektiver og mulig forebyggelse
Hvad betyder det egentlig at bo et sted, hvor magten over tilværelsen delvist er lagt i hænderne på andre? Hvad betyder det for ens identitet og selvbillede at blive udsat for magtanvendelse?

Antropolog Stine Grønbæk Jensen har skrevet bogen ’Erfaret magt’, som bygger på interviews med borgere, der på deres botilbud har været udsat for fastholdelse. 

// Stine Grønbæk Jensen, antropolog og forfatter 

12.15    Frokost

13.15    Du kan vælge mellem 6 forskellige sessioner. Se sessionsoversigten 

14.15    Pause – find tilbage til plenum

14.35    Perspektivskifte: Fra systemets hylde af indsatser til lokalt entreprenørskab og tilpasning til borgerens motivation og ønsker 
Nye redskaber og nye faglige metoder ledsages ofte af et håb om, at man nu har knækket koden på væsentlige sociale problemer. Men når de skal implementeres, melder kompleksiteten sig, og ofte ser man ikke de markante resultater, som man havde håbet. Vejen frem er at skrue ned for styringen og give frihedsgrader til lokal nytænkning. Der er endvidere brug for et perspektivskifte, hvor man mere radikalt involverer borgerne, når de rette indsatser skal findes. Det kræver en anden prioritering af ressourcer, nye borgerinddragende metoder og medarbejdere, der kan arbejde mere recovery-orienteret.

// Dorte Bukdahl, partner i Mobilize Strategy Consulting og forfatter til bogen ”Gode løsninger på svære sociale problemer” (2021)
.
15.10    Professionel omsorg – hvad, hvorfor og hvordan?
Vi priser omsorgen og ønsker den skal sikres. Men hvad er det mere præcist vi ønsker og hvad kræver det at yde professionel omsorg? Ofte forbinder vi omsorg med menneskelighed og værdighed. Men hvordan finder disse abstrakte begreber en praksis i et reguleret velfærdssystem? Hvordan skaber vi forbindelse mellem parolen om ’mennesket i centrum’ når hverdagen er travl og opgaverne mange? Oplægget fokuserer på disse spørgsmål og leverer en række mulige svar.

//Jacob Birkler, filosof med specialisering i etik og tidligere formand for Etisk Råd

15.50    Tak for denne gang

Læs mere Læs mindre

Du kan vælge mellem seks sessioner.

Session 1: FITS - Familieintervention efter traumatisk skade
En hjerne- eller rygmarvsskade udgør en alvorlig livsændring for den ramte, men også for de nærmeste pårørende. Det er derfor vigtigt, at både den ramte og de pårørende tilbydes støtte og hjælp, idet hele familiens mentale sundhed og livskvalitet kan påvirkes. I oplægget vil en otte ugers manual-baseret familieintervention, der netop er færdigafprøvet i et dansk forskningsprojekt, blive præsenteret. Deltagerne vil kort blive introduceret til familieinterventionens indhold samt de nyeste resultater fra projektet. Viden om sessionernes indhold kan være værdifuld for fagprofessionelle, der arbejder med hele familien efter en hjerne- eller rygmarvsskade. 
 
 // Pernille Langer Søndergaard, autoriseret cand.psych., specialist i klinisk neuropsykologi, ph.d.

Session 2: Hvad er det gode liv for borgere med udviklingshæmning? Og kan brugen af KRAP hjælpe? 
Vi er alle født med forskellige grundvilkår og forudsætninger for det gode liv. I Høje Taastrup Kommune arbejder vi med en nysgerrig og undrende tilgang i det pædagogiske arbejde, hvor vi sammen med borgere med udviklingshæmning undersøger, hvad der er vigtigt for lige præcis dem, i deres liv. Med udgangspunkt i KRAP har vi sammen med borgerne på vores tilbud  fokus på deres ønsker, ressourcer, mestringer, fællesskaber og livsglæde. KRAP står for Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik og tager sit afsæt i de kognitive behandlingsformer og i det ressourcefokuserede menneskesyn. På workshoppen vil medarbejdere fra det døgndækkede bomiljø ’Frøgaard Allé give eksempler fra praksis, hvor brugen af KRAP har gjort en forskel.
 
// Thomas Nørregaard, Emilie Pier Sørensen og Marianne Frost fra Frøgaard Allé. 

Session 3: Autismespektrumforstyrrelser, seksualitet og (køns-)identitet
Forskningen viser, at der er en forbindelse mellem autismespektrumforstyrrelser (ASF) og transkøn, men det er ikke klart, hvordan denne forbindelse skal forstås, og om den opleves som ubehagelig eller nedtrykkende (dysforisk).
Vi ser i stigende grad, at flere børn og unge med ASF søger at finde ud af deres egen identitet og kønsidentitet. I 2019 viste tal fra Det danske undersøgelsesprogram for børn og unge med kønsidentitetsproblemer, at 30% af dem har ASF, hvilket er mange i betragtning af, at 2-3% af den danske befolkning har ASF.
Med afsæt i blandt andet erfaringer fra egen praksis, vil Thue give eksempler på, hvordan unge med ASF oplever deres kønsidentitet og hvad der optager dem i den proces. På sessionen får du også konkrete eksempler på, hvordan man i praksis kan arbejde med børn og unges identitet og kønsidentitet.

// Thue Sommer, pædagogisk vejleder, seksualvejleder og Master i Sexologi. VISO-specialist. Langagerskolen, Aarhus

Session 4: Deltagelse i hverdagslivet – set fra brugerperspektiv 
Deltagelse er et begreb og værdi, der i stigende grad finder vej til lovgivning, handicappolitiske målsætninger, teoretiske bidrag mv. Men hvad er deltagelse når man undersøger det empirisk i hverdagslivet hos unge voksne, der har et udviklingshandicap? Og hvordan opleves og erfares deltagelse set fra unge voksne udviklingshandicappedes eget perspektiv? Hvilke muligheder og barrierer oplever unge voksne med udviklingshandicap for deltagelse i hverdagslivet. Oplægget tager afsæt i en ph.d.-afhandling og med afsæt i empiriske eksempler og pointer fra de unge voksnes samlede hverdagsliv dvs. på bosteder, beskæftigelsestilbud, fritidsliv mv. sættes der også fokus på de rammer og betingelser som får betydning for de unge voksnes deltagelsesmuligheder.   
 
// Gitte Lyng Rasmussen, ph.d, lektor ved KP.

Session 5: Åben dialog - også der, hvor det er svært
Erfaringer med borgere, der har kognitive og sproglige funktionsnedsættelser. Åben Dialog kunne være det mest naturlige første skridt i en recoveryproces - for alle borgere, selvfølgelig også for dem uden sprog! ”I en personlig recovery-proces er det borgerens egen idé om trivsel i tilværelsen, som er omdrejningspunktet. Derfor er det et vigtigt udgangspunkt i recovery, at de fagprofessionelle inddrager borgeren og borgerens ønsker, håb og drømme i samarbejdet med borgeren”. Således nogle af Social- og Boligstyrelsens ord om recovery, og så er Åben Dialog det mest selvfølgelige værktøj, uanset hvor meget sprog de har. De pårørende og de professionelle inviteres ind i den Åbne Dialog og bliver på den måde det mest naturlige talerør for borgeren.

// Adam Holst, souschef, mødeleder, Åben Dialog

Session 6: Støt unge med autisme i overgangen til voksenlivet
Landets kommuner oplever en stigning i antallet af personer med kognitive funktionsnedsættelser som blandt andet autisme. Kommunerne peger på, at de mangler virksomme indsatser til udvikling af sociale mestringskompetencer hos personer med autisme. 
Socialstyrelsen har sammen med seks kommuner og PwC udviklet et læringsforløb målrettet unge med autisme, der befinder sig i overgangen til voksenlivet. Gennem gruppeforløb og individuel støtte arbejdes der i læringsforløbet med forskellige tematikker, blandt andet sociale færdigheder, og redskaber til hverdagen. 
I løbet af oplægget vil du få et praksisnært indblik i læringsforløbets opbygning, kommunernes erfaringer og evalueringsresultaterne. Oplægget henvender sig til blandt andet til socialrådgivere, støttepersoner, konsulenter samt ledere i kommunerne, som ønsker at styrke overgangen til voksenlivet for unge med autisme. 

// Dorthe Bevensee, projektleder, Social- og Boligstyrelsen og Charlotte Vestergaard Ovedal,
familiekonsulent og-vejleder, Randers Kommune

Læs mere Læs mindre
 

Praktiske informationer 2023

Hvor

ODEON
Odeons Kvarter 1
5000 Odense C

Hvornår

29. oktober 2024

 

Du kan forhåndstilmelde dig konferencen nu.

Så får du direkte besked, når programmet for årets konference er klar, og du får på det tidspunkt mulighed for at give endeligt tilsagn om din deltagelse.

12. september 2023.

Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.

Det er stadig muligt at tilmelde sig efter fristen, hvis der er ledige pladser på konferencen.

Også i år er det mulighed for at have en stand til konferencen. Der vil være plads til ca. 10 stande. Standene vil være centralt placeret udenfor plenumsalen.

Pris for stand (3 x 3 m): 9.750 kr. ekskl. moms.

Prisen er inkl. en standholder. 

Pris pr. ekstra deltager: 1.400 kr. ekskl. moms.
Maks 2 ekstra deltagere til 1.400 kr. Yderligere deltagere er til normal deltagerpris.

Hvis du vil vide mere eller købe en standplads, er du velkommen til at kontakte Dorthe Bidstrup Jensen, dbj@komponent.dk

 

Kontakt

Har du spørgsmål til konferencen, er du altid velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål til din tilmelding eller ønsker at købe en standplads, kan vores koordinator Dorthe Bidstrup Jensen hjælpe dig.

Har du spørgsmål til programmet eller andre ting, er du meget velkommen til at kontakte vores konferenceansvarlige Anne Skjelborg.

Anne Skjelborg
Konference- og eventansvarlig
Anne Skjelborg
DBJ
Koordinator
Dorthe Bidstrup Jensen