Aktuelle tilbud fra COK

Find os på facebook

Kursus Skal rekvireres

MI - Motiverende Interview REKVIRERET FORLØB

Kursusmidlerne for 2012 er fordelt efter først til mølle princippet

Kursus i Motiverende Interview (MI)
Kurset henvender sig til pædagoger, psykologer m.fl. som ønsker at arbejde med det Motiverende Interview (MI).
MI er en forskningsbaseret rådgivningsstil, som er særlig effektiv i arbejdet med unge, som er i fare for eller allerede har udviklet adfærdsproblemer.

Metoden hviler på den grundtanke, at man ikke kan installere motivation i andre - men at man qua samspillet i en udfordrende samtale kan hjælpe hinanden til at udvikle motivation til at ændre adfærd. Metoden kan anvendes bredt på opholdssteder, inden for børne- og ungdomspsykiatrien, på døgninstitutioner, i gadeplansarbejde m.m.

  • Baggrundsinformation

  • Rekvirer

Formål

Om MI
MI har som udgangspunkt, at vi alle ind i mellem oplever uoverensstemmelser mellem det vi gør, og det vi ønsker at gøre. Det gælder også unge med adfærdsmæssige problemer, f.eks. udadreagerende unge. Uoverensstemmelsen er et udtryk for ambivalens.

I MI er det centralt, at motivationen til at skabe overensstemmelse mellem vores faktiske og vores ønskede adfærd udgår fra os selv og ikke kan overføres fra andre.
Som professionel kommer man imidlertid let til at give gode råd og fortælle, hvad der er bedst at gøre - i den bedste mening. Man kommer heri til at definere både problemet og løsningen for den unge, hvilket kan skabe modstand fremfor forandring.

MI er en særlig form for rådgivning, der arbejder med den unges ambivalens med det formål at skabe adfærdsmæssige forandringer. Den professionelle opstiller klare rammer for samtalen og er særlig opmærksom på udtryk for ambivalens hos den unge.
Ved i samspil med den unge at tydeliggøre og forstå fordele og ulemper i ambivalensen, er målet, at den unge bliver i stand til at skabe overensstemmelse mellem faktisk og ønsket adfærd. Frem for at modarbejde den unges eventuelle modvilje mod forandring, anskuer MI modstand som et udtryk for samtaleklimaet snarere end en følelse, der udgår alene fra den unge selv.

Motivationen til forandring skal altså ske i samspillet mellem den professionelle og den unge - og ikke "installeres udefra".

Om kurset
Kurset varer to dage.
Dag 1 fokuserer på metodens evidensgrundlag og dens grundlæggende principper og teknikker. Der indgår øvelser i at åbne en samtale, at lytte empatisk og reflekterende og i at "rulle med" modstanden.

Dag 2 sætter fokus på Motivation, Ambivalens og Forandringsudsagn. Der indgår en række konkrete øvelser i dialogisk samtale, hvor vægten nu lægges på at opfange, hvornår og hvordan forandringsparathed viser sig i samtalen.
Formen veksler mellem oplæg, gruppedrøftelser og øvelser i dialog med feedback
I kursusmaterialet indgår en række artikler, som forventes læst grundigt

Målgruppe

Pædagoger, institutionsledere, psykologer m.fl., der ønsker at arbejde med MI.

Samarbejds-partnere

Socialstyrelsen UCC Center for Offentlig Kompetenceudvikling

Vælg dato og sted i menuen ovenfor, hvis du vil se det specifikke program

Forløb:

Pris:

Datoer ikke fastlagt, (Midtjylland)

Ikke fastsat

Hent forløbet hjem i din egen kommune

Vil du vide mere?

Lotte Hestbæk

Chefkonsulent

Lotte Hestbæk

T: 8779 6363

E: loh@cok.dk

Helle Hornsyld Petersen

Koordinator

Helle Hornsyld Petersen

T: 8779 6311

E: hp@cok.dk

Credits