Aktuelle tilbud fra COK

Find os på facebook

Leif Fris Petersen

Personlige data

Navn: Leif Fris Petersen
Titel: Chefkonsulent
Fødselsdato: 2. april 1950
Uddannelse: Lærereksamen med speciale i Voksenpædagogik, Haderslev Statsseminarium 1973, delprøve til embedseksamen i Psykologi, Psykologisk Institut, Århus Universitet 1975.

Nøglekvalifikationer   

Leif Fris Petersen er chefkonsulent i COK og har ansvar for udvikling og gennemførelse af aktiviteter indenfor HR, løn- og personaleadministration samt aktiviteter målrettet politikere. Leif løser også en række særlige opgaver som projektleder i forbindelse med COK’s samarbejde med KL om konferencer, kurser, temadage og andre formidlingsaktiviteter inden for COK’s aktivitetsfelt.

Leif Fris Petersen har opgaver i hele spektret af den kommunale opgaveløsning mellem ydelse af service og udøvelse af myndighed. Han har stor erfaring med at afdække behov, designe og gennemføre kompetenceudvikling for både medarbejdere, ledere og politikere samt efterfølgende vejlede ved implementering i organisationen. Han har også både fra arbejdet i COK og tidligere opgaver stor erfaring med at finde løsninger, der kan udmøntes i praksis, når forskellige parter/interesseorganisationer samarbejder i projekter.

Ansættelser   

(2008 -) Chefkonsulent, COK

(1994 - 2008) Udviklingskonsulent, COK – Den Kommunale Højskole

(1993 - 1994) Opgaver som privat konsulent, herunder opgaver for Undervisningsministeriet og Kulturministeriet

(1992 - 1993) Forretningsfører, Produktionsskolernes Udviklingsråd og Samvirke

(1988 - 1992) Konsulent, Danske Produktionshøjskolers Lærerforening

(1982 - 1984) Underviser, Brusgaard Produktionshøjskole

Efter- og videreuddannelse   

(2007) Testcertificering, Belbins teamroller, COK

(2007) Projektlederuddannelse, KL

(2005) Strategisk kompetenceudvikling, COK

(2001 - 2002) Konsulent i Udviklingsledelse, Ankerhus a/s

Udvalgte erfaringer   

(2009 -) Kattegat Kommune - Kontorchef, Solvejg Shultz Jakobsen, KL
Udarbejdelse af materialer og tilrettelæggelse af kurser bygget op omkring den fiktive "Kattegat Kommune" for nyvalgte kommunalpolitikere. Der er tale om medvirken ved konceptudvikling omfattende et forløb med egen grundbog, tilrettelæggelse af internatkurser og varetagelse af instruktørkurser, udarbejdelse af program, drejebog m.v. Medvirker endvidere som nøgleperson i udviklingen af et forløb målrettet regionspolitikere.

(2006 -) Projektledelse KL/COK - Afdelingschef Mikala Kreiser, KL
Opgaver for et samarbejdsorgan COK/KL etableret i forbindelse med Opgave- og strukturreformen og fortsat i årene herefter. I regi af samarbejdsorganet afholdes årligt over 100 aktiviteter (konferencer, kurser eller temadage) for mere end 5.000 politikere, ledere eller medarbejdere fra kommunerne, og der er gennem projektledelsen skabt indsigt i hele det brede felt i opgavevaretagelsen mellem kommunernes ydelse af service og udøvelse af myndighed.

(2004 -) COKs kontaktperson - Udviklingskonsulent Malene Toftelund Kjær-Jepsen, Kolding Kommune og personalechef Frank Høy, Silkeborg Kommune
COK’s kontaktperson til områdets foreninger: Foreningen for udviklingskonsulenter, FFUK og Offentlige HR-chefer, OHRC. Opgaverne i forbindelse hermed giver god kontakt til områdets praktikere og nytænkere, når den kommunale opgaveløsning skal kvalificeres og udvikles.

Øvrige

Tilrettelæggelse af instruktørkurser ved implementering af større omlægninger m.v., herunder implementering af arbejdsevnemetoden, ny løn, gennemførelse af overenskomstaftaler m.v.

Credits