
Hvordan motiverer du dine medarbejdere til at skabe resultater sammen med dig?
Det er ikke et kursus hvor vi arbejder med din faglighed - den ved vi er iorden!
Derimod sætter vi fokus på, hvordan du motiverer dine kollegaer til at skabe resultater sammen med dig, og spot på hvilke personlige værdier og kompetencer, du skal have på det personlige plan for at tackle samspil og relationer mellem mennesker og i organisationen som helhed.
Din succes afhænger af dine kollegaers lyst til at følge dig, og vi giver dig derfor en stor rugekasse, hvor du gennem forløbet kan udvikles og vokse som faglig leder.
Vi har lavet et forløb hvor vi sætter fokus på:
- At finde og indtage dit ledelsesrum
- Magt, roller og selvpositionering i organisationen
- Indblik i motivation og drivkraft - din og dine medarbejderes
- Situationsbestemt ledelse
- Selvbilleder og handlekraft
- Styrkebaseret lederskab
- Kommunikation og konflikthåndtering
- Effektive teams.
Endelig kan vi, som en sidegevinst ved forløbet, tilbyde dig tid og rum til sparring med faglige kollegaer, som til fulde forstår din situation og det ansvar du sidder med - og som giver mulighed for at opbygge et netværk, du efterfølgende kan trække på.
Antallet af ledere uden personaleansvar er stigende i de kommunale institutioner og forvaltninger, fordi stadig flere opgaver decentraliseres og organiseres i selvledende teams med en faglig ansvarlig medarbejder for bordenden.
COK har udviklet et kompetenceforløb for dig, som har en af de vanskeligste ledelsesdiscipliner af alle - lederskab uden formelt personaleansvar. Et forløb for dig, der har det faglige ansvar for at opgaverne løses inden for de ressourcer, der er afsat, inden for den fastlagte tidsramme og i den kvalitet, der er fastlagt politisk.
Faglige koordinatorer, teamledere, funktionsledere, auditorer, projektledere, tovholdere m.v. med uformelt personaleansvar.
Kurset kan med fordel hentes hjem i organisationen som et rekvireret forløb, hvor temaer og perspektiver skræddersyes i
samarbejde med organisationen.
Park Inn Copenhagen Airport, Engvej 171, 2300 København S
11.06. kl. 10.00 - 13.06.2012 kl. 15.00
Prisen er 10.600 kr. ekskl. moms og dækker undervisning, materialer, forplejning samt overnatning i enkeltværelse.
Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart.
Tilmeld dig på cok.dk senest fredag den 27.04.2012.
SELVOM TILMELDINGSFRISTEN ER OVERSKREDET, ER DET STADIG MULIGT AT TILMELDE SIG.
Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads.
Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.
Vælg dato og sted i menuen ovenfor, hvis du vil se det specifikke program
Hent forløbet hjem i din egen kommune