Aktuelle tilbud fra COK

Find os på facebook

Adgangskrav

Hvem kan deltage?

Kommunomuddannelsen er for alle, der har en relevant erhvervsuddannelse, og 
mindst to års erhvervserfaring, og er ansat i: kommuner og regioner, kommunale
og regionale institutioner, fælleskommunale virksomheder, selvejende institutioner og private firmaer, der samarbejder med kommuner og regioner.

Kommunomuddannelsen består af tre moduler, som skal tages i denne rækkefølge:
1. Fællesdelen 2. Specialedelen 3. Afgangsprojektet.
Hele uddannelsen skal være gennemført i løbet af seks år, fra du starter på Fællesdelen.


Kommunomfag som enkeltfag

Specialefagene på Kommunomuddannelsen kan også tages som enkeltfag uden først at tage Fællesdelen.
Det er dog kun den samlede Kommunomuddannelse på VVU-niveau, der giver
adgang til diplomuddannelser.
Specialefagene kan også tages som efteruddannelse, selvom man har gennemført Kommunomuddannelsen. 

Særlige adgangskrav til nogle specialefag

 Der er særlige adgangskrav til nogle af specialefagene, fordi de bygger videre på
indholdet i andre specialefag. Adgangskravene består i, at du skal have bestået eksamen i faget eller kan dokumentere en tilsvarende viden. Din dokumentation for dette kan være en kopi af eksamensbeviser eller en udtalelse fra din arbejdsgiver.
Dette gælder for følgende fag:

  • Personaleforhold - sagsbehandleren. Adgangskrav: Personaleforhold - generelt.
  • Økonomifunktioner. Adgangskrav: Budget og regnskab.
  • Psykologi på arbejdspladsen. Adgangskrav: Fællesdelen, Basisdelen, Psykologi - kommunikation og samarbejde - eller psykologifag fra andre uddannelser.

Arbejdsledige

Arbejdsledige kan optages på Kommunomuddannelsen på betingelse af: 

  • at de har en praktikplads/et job i en kommune/region,
  • eller at en realkompetencevurdering viser, at de har viden om/erfaringer fra arbejde i en kommune/region og har mulighed for at skaffe sig informationer fra en kommunal/regional arbejdsplads

således at den tætte sammenhæng mellem uddannelsen og jobbet sikres.
Optagelsen sker efter en individuel vurdering af ansøgeres forudsætninger.

Credits