Internt udviklingsforløb i din kommune

Få hjælp til at udvikle, teste og indføre nye styringsmodeller, der er skræddersyet til din kommunes behov.

Sammen med professor Per Nikolaj Bukh har COK afholdt uddannelses- og udviklingsforløb i flere kommuner. Forløbene udvikles helt fleksibelt og skræddersys efter kommunens behov og ønsker. I nogle kommuner har der været tale om kursusforløb, som et centralt led i styrkelsen og udviklingen af økonomistyringen, hvor formålet har været at opkvalificere økonomimedarbejderne inden for implementering af nye økonomistyringsmodeller og -teknikker. I andre kommuner har formålet været at indføre specifikke nye teknikker.

I udviklingsforløbene kombinerer vi oftest kursusaktiviteter med konkrete udviklingsaktiviteter, hvor undervisningen omsættes til konkrete teknikker og elementer i kommunens styring. På sådanne forløb har der været udviklet nye tildelingsmodeller for folkeskoler, socioøkonomiske budgetmodeller for specialundervisning, effektbaserede økonomimodeller, aktivitetsbaserede omkostningsfordelinger, strategikort og mange andre nye tiltag i den enkelte kommune. Uddannelsesdelen kombinerer frit elementer fra Fremtidens Økonomistyring, temadage og valgmoduler og kan gennemføres helt, som I ønsker det. Professor Per Nikolaj Bukh har en omfattende erfaring med udvikling af nye økonomimodeller og vil i udviklingsforløbet fungere som sparringspartner og rådgiver for kommunen.   

Kundefortællinger

Overvejer du at hente et forløb om fremtidens økonomistyring hjem til din kommune? Og er du nysgerrig på, hvordan andre har gjort det? Her kan du se to eksempler på, hvordan COK har skræddersyet et forløb til kommunens egen kontekst.   

Kompetencer til fremtidens økonomistyringsudfordringer

I Guldborgsund Kommune har man derfor valgt at hente uddannelsesforløbet Fremtidens Økonomistyring…

Se case

Stram økonomistyring i fælles kontekst

Derfor besluttede kommunen sig i 2013 for at gennemføre et kompetenceudvikligsforløb med henblik på…

Se case

Vil du vide mere?