Hvor bliver lægesekretærerne af?

Nina havde været koordinator på et kompetenceudviklingsprojekt for lægesekretærerne på OUH. Her oplevede hun stor interesse både for selve kompetenceudviklingsforløbet og for de efterfølgende kurser. Men hvorfor så ikke Kommunomuddannelsen? - det satte Nina sig for at undersøge, da hun skulle skrive sin projektopgave på faget Sundhedsvæsenet - opgaver, struktur og økonomi.
- Jeg havde selv et billede af, at det for en stor del var økonomien, der bremsede lægesekretærerne, siger Nina.
Men Ninas undersøgelse viste noget andet, ud af 13 ledende lægesekretærer var der kun én, som ville sige nej til et ønske om en kommunomuddannelse på grund af økonomi – der må altså være andre grunde.  

Nina havde kontakt med 13 ledende lægesekretærer og 66 lægesekretærer fra forskellige afdelinger på OUH.
Lægesekretærerne blev blandt andet spurgt om deres kendskab til og interesse for Kommunomuddannelsen. De blev også bedt om at give begrundelser, hvis de ikke havde eller ville tage uddannelsen.
Ud af de 66 lægesekretærer var der kun fem, som ikke kendte til Kommunomuddannelsen for sundhedspersonale. Når både ledende lægesekretærer og lægesekretærerne blev bedt om at give begrundelser for den lille søgning, var de primære begrundelser hos begge grupper det daglige arbejdspres, arbejdsmængden ved at tage uddannelsen og hensynet til familien.

Nogle mente også, at uddannelsen ikke var relevant for dem. Til det siger Nina:
- Der tænker jeg, at det må være fordi, de ikke ved, hvad uddannelsen reelt indeholder. Jeg synes, at alle fag og emner er meget relevante. Det giver en større forståelse for sundhedsvæsenet og hvorfor tingene er, som de er. Man kan sige at man på uddannelsen går fra at have en fornemmelse til at få en forståelse for, hvad det er, der sker. Det kan for eksempel være behandling af en klage eller DRG-afregningssystemet. (DRG=Diagnose Relaterede Grupper)

Et andet vigtigt aspekt, som ikke fremgår af undersøgelsen, men som Nina selv har oplevet, er betydningen af tradition for efteruddannelse i afdelingen. Er man den første, er det meget sværere overhovedet at få tanken om og lysten til at tage en Kommunomuddannelse og derefter at få accepten i afdelingen til, at man begynder på den.

Nina spurgte også lægesekretærerne om deres holdning til opgaveglidning og Kommunomuddannelsens betydning for at få andre og nye opgaver. Mange ville gerne have nye opgaver, men det blev understreget, at der også skal glide opgaver videre fra lægesekretærerne, hvis de skal påtage sig nye opgaver. Lidt over halvdelen af lægesekretærerne mente, at det godt kunne flytte opgavemæssigt at tage en Kommunomuddannelse.
Det mener Nina også. Hun har skiftet job flere gange, og ved ansættelsen i hendes nuværende job var Kommunomuddannelsen med til at kvalificere hende.
- Jeg sidder med opgaver vedrørende Den Danske Kvalitetsmodel, kliniske databaser og patientklager, og på alle områderne er jeg blevet bedre rustet på Basisdelen.

Ninas konklusion på opgaven er, at den største årsag til at så få lægesekretærer hidtil har søgt ind på uddannelsen ligger i, at lægesekretærerne ikke selv er interesseret, enten af arbejdsmæssige eller familiemæssige årsager. Hun skriver også, at nok er kendskabsgraden høj, men spørgsmålet er, om lægesekretærerne alligevel ved nok om uddannelsen til at kunne relatere den til egne opgaver og til at finde den interessant.

Nina begyndte på Kommunomuddannelsens basisdel for sundhedspersonale i august 2008, den blev afsluttet i juni 2009, og det er planen at hun begynder på sit første specialefag i 2010.