Arbejder du med økonomi eller har du arbejdsopgaver relateret til økonomi, men mangler en bedre helhedsforståelse for og indsigt i kommunernes økonomi, budget og regnskab? Så er dette kursus noget for dig.

Kursets indhold

På dette kursus får du en grundlæggende introduktion til kommunernes økonomi, og du bliver klædt på til at se sammenhængen mellem samfundets, kommunens og institutionernes økonomi. Du lærer om grundlæggende principper, når du på kurset får indsigt og viden om budgetlægning, Budget- og regnskabssystem for kommuner, kontoplan, bogføring, budgetopfølgning og regnskab. 

Med andre ord kommer du hele vejen omkring den kommunale økonomi og du bliver i stand til at vurdere og se egen rolle i den kommunale organisation. Kurset er ikke budget- og regnskabstungt, i stedet er hensigten at klæde dig på med de grundlæggende principper og vigtigst af alt gøre dig i stand til at vurdere egen rolle i det økonomiske årshjul.

Kursets udbytte

  • Viden om hvordan kommunernes økonomi er sammensat og hvordan nationale og internationale strømninger påvirker kommunernes økonomi
  • Forståelse for hvordan beslutninger i EU kan påvirke kommunernes økonomi
  • Viden om kommunernes finansieringskilder og hvilke bindinger, kommunerne er underlagt
  • Forståelse for, hvordan budgetlægning foregår i kommunerne og viden om den kommunale budgetlægningsproces. Herunder får du forståelse for begreber som bevilling, serviceniveau, udgifter og indtægter samt målstyring
  • Viden om Budget- og regnskabssystem for kommuner og herunder en introduktion til kontoplan og bogføring
  • Forståelse for den kommunale regnskabsproces og du bliver i stand til at vurdere din kommunes evne til at økonomistyre
  • Du får kompetencer til at identificere egne handlemuligheder i relation til din kommunes samlede økonomi og du får en øget forståelse for egen rolle i den kommunale organisation

 

Undervisere

På kurset underviser Rikke Grynderup Steffensen og Per Mørk.

Per Mørk er til daglig underviser på UCL. Per underviser på Administrationsbacheloruddannelsen og Finansuddannelserne, hvor hans hovedfag er Offentlig økonomistyring. Per har mange års erfaring fra danske kommuner, blandt andet som økonomichef. Per bruger sin indgående viden om de kommunale økonomiske rammer i en inddragende og praksisnær undervisningsform.

Varighed: 2 dage
Se hvad prisen inkluderer

Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer, forplejning samt overnatning i enkeltværelse. Faktura sendes, når tilmeldingsfristen udløber. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.

Er du i målgruppen?

Nyere ansatte økonomikonsulenter, administrative medarbejdere, faglige ledere eller dig der er nysgerrig på hvordan vi prioriterer økonomisk mellem de forskellige velfærdsområder eller forstå egen rolle i den kommunale organisation, økonomisk prioritering mellem områderne

Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

LJB
Koordinator
Lena Judith Buckflash