Er forløbet Fremtidens Økonomistyring relevant for dig?

Siden første hold af uddannelsesforløbet Fremtidens Økonomistyring løb af stablen i 2010 har mere end 400 deltagere, fordelt på 60 af landets kommuner, gennemført forløbet. Nedenfor giver vi dig et overblik over de mange forskellige baggrunde, deltagerne på forløbet kommer med.  

Uddannelsesforløbet Fremtidens Økonomistyring er målrettet økonomikonsulenter, udviklingskonsulenter, chefer, samt ledende medarbejdere i kommunernes økonomi- og planlægningsafdelinger, som beskæftiger sig med økonomistyring.

Forløbet er også relevant for dig, der er faglig leder eller specialist med fokus på strategi, udvikling, styring, kvalitet og evaluering. Fremtiden er ny for alle, og uddannelsen giver en grundig indføring i, hvordan økonomistyringsmodeller designes, så alle får et fælles grundlag. Uddannelsen giver derfor også skoleledere, uddannelseschefer, dagtilbudsledere, ledere fra ældrecentre mv. det nødvendige grundlag for at kunne forstå, hvordan tildelingsmodeller og effektbaserede styringsmodeller kan udvikles, så de passer til den enkelte kommunes behov og situation.

Tilmeld dig Fremtidens Økonomistyring her.

Uddannelsen er således for alle, der skal deltage i udviklingen af kommunens styringsmodel, hvad enten man arbejder centralt i kommunen eller decentralt på en af kommunens institutioner. Og uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund man har.

Gennem tiden har vi ligeledes haft et stort antal deltagere fra rådgivningsvirksomheder, som f.eks. KMD, Ernst & Young og Fujitsu. Vi har også haft deltagere fra Statens Administration, trafikselskaber, Regioner, sprogcentre samt havne, som ligeledes har fået stort udbytte af forløbet.


Camilla Fjeldsted, økonomi- og udviklingskonsulent, Sorø Kommune

Fremtidens Økonomistyring giver et bredt udsnit af styringsværktøjer, som jeg kan bruge i hele mit virke som økonomikonsulent i kommunen, men også værktøjer som jeg kan dele med kollegaer og drøfte, hvordan man sikrer det bedste styringsdokument på de forskelige områder. Uddannelsen giver et godt udsnit af forskellige former at styre på og forskellige styringsmodeller.”   "Jeg har fået et godt indblik i forskellige styringsmodeller og forskellige måder at sætte budgetmodeller op på. Redskaber, som kan give en idé til, hvordan man arbejder videre med at udvikle og forbedre økonomistyringen i kommunen.


Søren Andersen, specialkonsulent, budget og koordinering, Faxe Kommune

På forløbet Fremtidens Økonomistyring skal du tænke ud af boksen i forhold til, hvad du normalt gør, og det falder måske ikke helt naturligt til at starte med, men de ting du får ud af det, er så meget større, end det du får ud af et normalt en-dags hands on-kursus.”   “Selve forløbet har været en rigtig god oplevelse på alle tænkelige punkter. Det her er anderledes end mange andre gængse kurser.”   “Undervisningsmæssigt har det været noget af en oplevelse at lære Per Nikolaj at kende, som underviser, for han brænder virkelig for det, han arbejder med.”   “Man har en tendens til at falde ind i nogle faste rytmer, og de impulser man får på Fremtidens Økonomistyring er helt, helt anderledes, end det man sidder med til hverdag. 

Eller læs hvad Susanne Poulsen og Britt Bendixen fra Sprogcenter Nordsjælland har fået med hjem fra uddannelsesforløbet.


 Billeder fra forårsforløbet 2015:

Fremtidens Økonomistyring Forår 2015

Online tilmeldingsformular og yderligere kursusbeskrivelse finder du her.

Vil du vide mere?