
De nye budgetudfordringer tvinger kommunerne til at tænke kreativt og identificere de processer og omkostninger, som med fordel kan effektiviseres. Så hvorfor ikke se nærmere på, hvordan du kan optimere efter- og videreuddannelse på din arbejdsplads?
På e-læringsforløb ændres kursistens rolle fra at være passiv modtager af undervisning til at være den aktive part, som lærer ved at se og evt. høre konsekvenserne af sine egne beslutninger. Kursisten kan arbejde individuelt på et læringsforløb, som er tilgængeligt hele døgnet og stoffet kan efterfølgende repeteres efter behov. Et e-læringsforløb kan både være en selvstændig "pakke", ligesom det ofte med fordel kan kombineres med traditionel tilstedeværelsesundervisning i det vi kalder "blended learning".
Som kommunernes egen virksomhed medvirker COK til at kvalificere og udvikle den kommunale opgavevaretagelse. 25.000 kommunale politikere, ledere og medarbejdere gør hvert år brug af vores tilbud, og det er vores forventning, at fordelene ved digitale læringsforløb vil fortsætte med at tydeliggøres. Derfor tilbyder vi allerede nu en række færdige e-læringsforløb, ligesom vi meget gerne deltager i en dialog om udvikling af e-læringsforløb til netop dine behov.