
af Astrid Kilt
EmneordEn nylig afholdt konference om vigtige kommunalpolitiske beslutninger i forbindelse med digitalisering i folkeskolen viser, at digitalisering bliver et stadig vigtigere emne. I mange kommuner er det udpeget som et særligt indsatsområde, hvilket i følge KL især handler om:
Og særligt folkeskolen hører til forbedringskategorien forklarede Ralf Klitgaard Jensen,afdelingschef i KL under en redegørelse for det digitale kommunale it-landskab. Med andre ord - KL vil prioritere en forbedring af digitalisering i folkeskolen.
Det kommunale it-landskab - uddrag fra powerpointshow på 'Politisk konference om digitalisering i folkeskolen'
500 mio kr. fra Velfærdsfonden for teknologi skal fremover bruges til initiativer i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, forklarer Ralf Klitgaard Jensen. Midlerne skal fordeles mellem initiativer vedrørende læremidler, distributionskanaler, forskning, demonstrationsskoler og læringsmål. Han fremhævede desuden, det i aftalen om kommunernes økonomi fra 2012 fremgår, at hovedparten af midler anvendes til at udvikle markedet for digitale læringsmidler.
Mange kommuner og skoler landet over er netop nu i gang med at gøre sig erfaringer med, hvordan brug af digitale læremidler bedst fremmer elevernes læring. Men en række forskere knokler også for at finde resultater der vil gavne udviklingen af den danske folkeskole.
Store læringsstyrker
Birgitte Holm Sørensen der er professor og leder af forskningslab ”IT og Læringsdesign (ILD)” på Aalborg Universitet i København peger, på at børn er MEGET motiverede for at bruge digitale medier i skolen. Børn forbinder it med leg. Hun fremhæver, at it’s styrker i forhold til elevernes læring er:
It har været og er endnu mere på vej ind i skolerne og i undervisningen. Birgitte Holm Sørensen pointerer, at denne proces sker i faser. Første fase er helt lavpraktisk - først og fremmest skal teknologi og it-infrastrukturen på skolerne fungere. Derefter kommer fase to, hvor it integreres i undervisningen. Det handler om, at lærerne begynder at tænke it og digitale medier ind i undervisningen. Endelig er der fase tre, som handler om at skabe en naturlig kobling mellem it og faglighed. Det er den udfordring, vi i følge Birgitte Holm Sørensen står overfor nu. Vi skal simpelthen have it ind i fagdidaktikken og sætte en udvikling af nye it-baserede undervisnings- og læringsformer i gang. Birgitte Holm Sørensen præciserer sin pointe i nedenstående didaktiske trekant hvor fag, teknologi og aktør spiller sammen.
Men hvordan får vi sat den udvikling i gang? Hvordan får vi sat fokus på it og fagdidaktikken? Som udviklingspartner til folkeskolen kan COK bidrage med en kompetenceskabende videndelingsdag.
I COK er vi lige nu ved at planlægge en dag, hvor vi inviterer Birgitte Holm Sørensen til at uddybe sine pointer og fremlægge nyeste forskningsresultater. Vi planlægger at præsentere fire forskellige workshops med særligt fokus på fag og aldersgrupper, og så inviterer vi dygtige pædagogiske it-konsulenter med, så du kan få faglige og konkrete input til din lærergerning.
Programmet er på vej - skriv til Jeanet Høegh på E: jh@cok.dk, hvis du vil på mailinglisten. Så skriver vi til dig så snart vi har programmet klar.