Gå hjem-møder
COK præsenterer en række spændende og inspirerende gå hjem-møder, der sætter ledelse i den offentlige sektor på dagsordenen. Du kan læse mere om gå hjem-møderne ved at følge links nedenfor.
Teori U - inspiration til nyskabende handlinger >>
Hvis vi vil have kontakt med vores indre drivkræfter og innovative potentialer, må vi suspendere vores vaner. I stedet for mere af det samme må vi gøre noget andet.
Teori U er på en gang en ledelses- og organisationsteori og en måde at erkende verden på. Den forbinder ydre og indre erfaringer og peger på muligheden for at lære af fremtiden - en ny kilde til læring, som i mange sammenhænge, og ikke mindst, når der er brug for nytænkning og innovation - er langt mere effektiv og præcis.
Hvor og hvornår?
København den 25. august, Århus den 31. august og Odense den 6. september.
Pris
975 kr.
Sådan tackler du konflikter og tilspidsede situationer >>
God ledelse er at være en naturlig autoritet. Alle kræver noget af dig og forventer din medvirken og stillingtagen. De mange daglige kontakter og situationer i organisationen udsætter dig for et pres, hvor konflikter og tilspidsede situationer er særdeles velkendte.
Nu har du muligheden for at opleve et inspirerende oplæg, der giver dig værktøjer til at håndtere hverdagens konflikter og de konflikter, der naturligt opstår når man tænker, prioriterer og handler forskelligt i organisationen.
København den 9. september, Århus den 30. september, Aalborg den 14. oktober og Odense den 4. november.
Dogmeledelse >>
Vi har fået en række kodekser og principper - men hvad med de styrings- og kontrolreformer, der er ved at tage livet af medarbejdere og ledere i det offentlige?
Vi sætter ord, tanker og handling på hvordan vi skaber nye, tidssvarende og mindre bureaukratiske spilleregler for styring og kontrol med de offentlige midler og undersøger hvordan vi skaber en levende og dynamisk arbejdsplads og en offentlig sektor, der med vid og forstand kan løse de offentlige velfærdsopgaver i Danmark.
Hvor og hvornår?
Aalborg den 2. september, Århus den 16. september, København den 21. september og Odense den 7. oktober.
Pris
975 kr.
Vindermentalitet i en tabertid >>
Den økonomiske krise flår stadig i ps, og det stiller krav til den attitude og mentale indstilling, vi møder hverdagen med. Der er mere end nogensinde brug for at aktivere hver en muskelfiber i virksomheder og organisationer landet over.
Hvor og hvornår?
Odense den 23. september, Århus den 28. oktober, Aalborg den 11. november og København den 2. december.
Pris
975 kr.
Ledelsesrummet >>
På tre måneder har over 25.000 ledere anskaffet sig hæftet Ledelsesrum, der nu er udkommet i 3. oplag. Hæftet præsenterer erfaringer fra mere end 60 lederes hverdag og videreformidler erfaringer, så andre ledere kan lade sig inspirere til at udnytte egne rammer.
Denne eftermiddag er en øjenåbner og mulighedernes dag for dig, som gerne vil (gen)erobre ledelsesrummet.
Hvor og hvornår?
København den 28. september, Odense den 12. oktober, Århus den 23. november og Aalborg den 24. november.
Pris
975 kr.
Trepart >>
Kommunerne er i øjeblikket i fuld gang med at implementere trepartsinitiativerne på ledelsesområdet. For de fleste gælder, at det sker i bølger, og derfor vil der løbende være behov for afklaring af de konkrete spørgsmål som melder sig i undervejs.
KL/COK udbyder et gå-hjem-møde, der især sætter fokus på trepartsinitiativerne på ledelses- og HR-området. På mødet vil der derfor også blive lagt vægt på at besvare de spørgsmål, som deltagerne har ift. deres egen proces og egne aktiviteter.
Hvor og hvornår?
Roskilde den 28. oktober, Vejle den 23. november og Aalborg den 24. november.