Bliv bevidst om hygiejnen

For at forbedre infektionshygiejnen er det altafgørende, at medarbejderne er bevidste om egen adfærd, når de løser de mange plejeopgaver. Ordruplund Plejeboliger i Gentofte Kommune har som pilotprojekt deltaget i COKs læringsforløb om infektionshygiejne.

"Hygiejne er et af vores fokusområder, som vi er meget bevidste om. Den rigtige adfærd er vigtig, når vi skal sikre god hygiejne hos vores beboere og blandt de ansatte,” siger Marianne Løvdahl, der er forstander på Ordruplund Plejeboliger. 

Løsninger bliver skabt i fællesskab

COKs læringsforløb om infektionshygiejne tager afsæt i en vekslen mellem læringscaféer og praksisopgaver. Læringscaféerne består af dialog, gruppediskussioner og -refleksioner, mens praksisopgaverne bliver afviklet som kollega-observation, borgerbesøg og e-læringsforløb. Vekslen mellem teori og praksis giver mulighed for at finde nye løsninger på konkrete hygiejneudfordringer. 

”Vores arbejdsgange bliver hurtigt til rutiner og vaner. Det er godt at få rusket op i dem og blive udfordret med nye måder at gøre tingene på – nye løsninger,” siger Asiye Bakir, der er social- og sundhedshjælper på Ordruplund Plejeboliger.

Anne Marie Rasmussen, der er sygeplejerske samme sted, bekræfter, at læringsforløbet har været godt, især fordi det inddrager alle niveauer.

”Det er godt, at projektet inddrager os alle – både ledere og medarbejdere – og ikke er top-down-styret. Igennem projektet er alle blevet tvunget til at tænke over og ændre på egen praksis. På den måde hjælper vi hinanden med at være opmærksomme på sin egen, kollegerne og beboernes hygiejne. Læringsforløbet dækker alle led i forhold til smitteveje,” siger Anne Marie Rasmussen.

På læringscaféerne har medarbejderne besluttet at udpege en nøgleperson, som har det overordnede ansvar for, at der fortsat er fokus på infektionshygiejne, når  pilotprojektet er slut. Desuden skal udfordringer med hygiejne være et fast punkt på personalemøderne for at fastholde et fælles fokus.      

Makkerpar skaber læring

Makkerpar er et vigtigt omdrejningspunkt for læringsforløbet. I læringsforløbet er medarbejderne inddelt i makkerpar. Formålet med makkerpar er at undgå, at infektionshygiejne udvikler sig til en disciplin, hvor der kun er en rigtigt løsning på de forskellige udfordringer. Medarbejderne skal lære af hinanden og opleve, at der ofte er mange forskellige løsninger til at komme udfordringerne med infektionshygiejne til livs. 

”Det giver rigtigt meget at samarbejde om udfordringerne med hygiejne. Jeg kan have nogle tanker og min makker kan have nogle andre. At snakke sammen om arbejdsgange og metoder giver ny indsigt og nye løsninger. Desuden vokser arbejdsglæden, og det giver mere tryghed at arbejde i makkerpar,” siger Anne Marie Rasmussen. 

Formålet med makkerparrene er, at medarbejderne gennem dialog skal lære af hinandens erfaringer. Som en del af læringsforløbet skal makkerparrene besøge hinandens borgere for på den måde at skabe bevidsthed om egen og kollegaens hygiejneadfærd.  

”Når vi besøger hinandens borgere, lærer vi hinanden og vores arbejdsrutiner bedre at kende. Jeg får for eksempel indblik i, hvordan min makker håndterer bestemte udfordringer, og dermed bliver vi klogere på hinanden,” fortæller Asiye Bakir.  

Fælles ansvar giver bedre hygiejne

”Det er en fordel, at vi alle sammen har været igennem læringsforløbet, så det ikke kun er nogle få stykker, som husker hinanden på hygiejnen. Nu har vi alle et fælles ansvar. Desuden har det haft en god effekt, at forløbet har kørt over en længere periode, fordi vi dermed er blevet mere bevidste om vores hygiejneadfærd. Vi er blevet holdt mere til ilden,” siger Anne Marie Rasmussen.

Læringsforløbet om grundlæggende infektionshygiejne har ikke kun givet nye løsninger på udfordringerne med hygiejne, men har ligeledes skabt rum for, at medarbejderne er blevet mere bevidste om hygiejneadfærd og løbende diskuterer hygiejneudfordringer med hinanden. 

Foruden makkerparrene er det især læringsforløbets før- og eftermålinger, der har skærpet opmærksomheden på infektionshygiejne.

”Læringsforløbets evalueringsmetode har også givet de ansatte meget basislæring. Det er foregået på den måde, at en hygiejnesygeplejerske er gået med de ansatte som en før- og eftermåling. Hygiejnesygeplejerskens observation og direkte tilbagemelding til den enkelte medarbejder har sat fokus på adfærdsmønstre, som medarbejderen ikke selv var opmærksom på,” slutter Marianne Løvdahl. 


Hovedformål for læringsforløbet om grundlæggende infektionshygiejne 

  • At reducere infektionshygiejnen ved at fokusere på borgerne og medarbejdernes adfærd
  • At medarbejderne i konkrete arbejdsopgaver opnår indsigt i egen praksis - gennem sparring og refleksion 
  • At medarbejderne fungerer som rollemodeller og genererer viden i samarbejde med kolleger, team og organisation
  • At lederne udvikler konkrete ledelsesværktøjer til at varetage implementeringen af ny hygiejnepraksis

Vil du vide mere?